Eksponeret

For halvandet år siden traf lektor ved Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet Ann-Louise Andersen en beslutning.

I stedet for at vente på, at medierne skulle kontakte hende, begyndte hun at bruge LinkedIn til at dele sine refleksioner og viden om aktuelle dagsordener.

”Jeg tænkte meget over det, før jeg startede. Jeg var bekymret for, om jeg ville fremstå som en ung kvinde, der bare gerne ville i medierne,” fortæller Ann-Louise Andersen.

Det var et blidt skub fra ledelsen på Aalborg Universitet, der fik hende i gang med LinkedIn. Kommunikationsafdelingen mente, at Ann-Louise Andersen havde en masse relevante analyser, som burde deles. Og de etablerede medier kunne hun ikke regne med.

”Vi har et presseteam, som hele tiden udarbejder ekspertlister og prøver at få mig og de andre forskere i spil til de relevante dagsordener. Det er bare meget sjældent, at de store medier ringer tilbage,” siger hun.

Om den manglende interesse fra journalisterne skyldes, at Ann-Louise Andersen forsker i fleksible produktionssystemer og ressourceeffektiv omstilling, vides ikke. Der er ellers masser at tale om lige nu, forklarer hun, hvor for eksempel geopolitiske spændinger og leveranceusikkerhed påvirker danske virksomheder.

Men det kan måske også skyldes, at hun er kvinde, siger Ann-Louise Andersen. 

Et mandsdomineret felt 

De kvindelige forskere er i hvert fald langtfra de mest citerede i medierne.

Det viser DM Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede forskere for sjette år i træk. I 2025 var blot tre ud af 50 eksperter på listen kvinder.

Den første kvinde optrådte på plads nummer 40.

Den skæve repræsentation overrasker ikke Ann-Louise Andersen. I de 12 år, hun har arbejdet som forsker, har det altid været et problem.

”Hvis man skal optræde i medierne, skal man turde stikke næsen frem. Det er der en væsentlig tilbageholdenhed over for i forskningsverdenen, og den er stærkere hos kvinder end hos mænd.”

”Og så er der en ubevidst kønsbias på spil. Hvis journalisterne er vant til at se mænd udtale sig, så er det dem, de tænker på at kontakte. Jeg har flere gange oplevet, at folk i mails antager, at jeg er mand, fordi de kun ser mit efternavn og min titel. Det sker nok, fordi jeg arbejder i et meget mandsdomineret felt,” siger hun.

LinkedIn som mikrofon

Frygten for at stå frem og blive dømt gjorde, at Ann-Louise Andersen tøvede med at begynde på LinkedIn-opslagene. I dag er hun til gengæld glad for, at hun tog springet.

”Der er rigtig mange, som kommenterer på de faglige ting, jeg lægger op, og det gør det tydeligt for mig, at der faktisk er interesse for det, jeg arbejder med. Jeg har også fået rigtig mange nye arbejdskontakter via LinkedIn, som jeg ellers aldrig var stødt på.”

Hun poster typisk tekster, som er faglige og fremadskuende, for eksempel diskuterer hun Europas behov for mere fleksibel og cirkulær produktion eller inviterer til debat i kommentarfeltet om, hvordan industrien skal omstille sig.

Tanken bag opslagene er at øge Ann-Louise Andersens eksponering i offentligheden, men forhåbentlig også blandt journalister, så de opdager, at hun sidder klar med vigtige pointer til aktuelle historier. For der er brug for flere kvindelige eksperter i medierne, mener hun.

Særligt hvis det ubevidste kønsbias skal brydes.

“Det er frustrerende, at udviklingen går så langsomt. Derfor bliver vi kvindelige forskere også nødt til at være mere risikovillige og stikke næsen frem. Ellers sker der ikke noget,” siger Ann-Louise Andersen.

Når hun taler med andre kvindelige forskere, prøver hun derfor at tale åbent om sin formidling og dele sine erfaringer.

”Det har overrasket mig, hvor lidt negativt der er kommet. Der har været nogle få mærkelige kommentarer, som jeg har slettet”.