Når Annas hjerne er på overarbejde, begynder hendes hud at brænde, og trapperne på studiet bevæger sig som en sitrende hedebølge

Gruset knaser under fødderne på kirkegårdens stier.

Det er efterhånden et par dage siden, at skyerne har lukket solen igennem, og grenene på løvtræet hænger nøgne og slatne i vinden.

Rosmarinen på graven er tørret ind i decemberkulden. 

Annas farmor var familiens midte og Annas klippe.

Hun døde, mens Annas verden stod i brand.

Men farmorens død blev også motivationen til at få mere ud af livet for Anna, der på trods af en dia-gnose er i gang med at færdiggøre sit studie på fuldtid. 

For hvis der er én ting, hun ikke har lyst til, er det at føle sig ubrugelig og spilde sit potentiale. 

Denne fortælling er baseret på timevis af interview med Anna og ikke mindst uredigerede uddrag fra hendes dagbøger og skriverier, som hun har givet adgang til. Selvom de bærer præg af Annas ordblindhed, er de samtidig også en åben dør direkte ind i hendes sind og indre liv.

Derfor er de også blevet en del af denne tekst.

Hjælp. Direkte fra et sygt sind. Kom hid kom hid jeg lukker dig ind. 
Dette er en vaskeægte invitation ind i et sygt sind med bange negative tanker om andre og sig selv. 
Det bliver ikke rart karl smart 
Tværtimod 
Ikke rart 
Svært at være i 
Svart at holde ud 
Prøv at se hvor mange dage du holder

Mellemrubrik

Anna voksede op på Østergade med sine forældre og to brødre. På en ganske almindelig, blind villavej i Gilleleje, hvor de hvide villakasser ligger som spredte klodser, og vimplerne blafrer på stribe fra toppen af flagstængerne.

Bag det hvide stakit ligger det eneste hus, der adskiller sig fra resten.

Huset med det store tårn, de små, spidse spir på taget og de røde bindingsværksbjælker.

Da hun var barn, kaldte Anna det for heksehuset. 

Hun kan huske, at det var her, de højlydte tanker begyndte. Dengang troede alle, at det bare var livlig fantasi, når hun hørte ting, der ikke var der, eller fortalte, hvordan hun legede med andre børn på det tomme børneværelse.

Først senere skulle det vise sig, at de ting, Anna oplevede dengang, har et navn. 

I dag er Anna blevet tredive år gammel, og hun er flyttet fra heksehuset i fiskerbyen til en toværelses andelslejlighed i Københavns nordvestkvarter. Hun synger i kor hver tirsdag aften og melder sig ofte til frivillige projekter på sit studie. Hun elsker at læse, særligt tekster af Michael Strunge og Sylvia Plath, og så køber hun stadig sin afdøde farmors yndlingsblomst. Dahlia. 

Selvom hendes barndom på papiret var ganske ordinær, endte fortællingen om hendes liv alligevel med at blive anderledes. Hendes diagnose planter stadigvæk tanker i hendes hoved om, hvad hun dog en dag skal blive til, og om det overhovedet er okay, at hun er her. 

00.00 jeg er et nul,
Eller 1
Jeg tager et skridt ind i fremtiden, 
1 fremtid jeg ikke kan se
Med konsekvenser, hvor alt kan ske 
 
jeg er et nul 
jeg tager et skridt ud i fremtiden, 
hvor jeg famler i blinde 
jeg har alt for mange tanker på sinde 
 
sorte tanker skygger for solen 
ligesom stære. hvor er min ære?

Mellemrubrik

Hver fredag er kalenderen orange. 

Det betyder, at Anna har et møde med Sarah. Forelæsningerne
i kalenderen er grønne, lilla og gule, alt efter faget. Selvstudie ferskenfarvet.

Sarah er en af de personer, der kender Anna allerbedst. Gennem årene er hun blevet en slags søster for Anna, men teknisk set er hun Annas SPS-vejleder. En specialpædagogisk støtteperson, der hjælper Anna igennem sin studietid og holder styr på hendes aftaler, ja basically på hendes liv. Når de farvede blokke fylder kalenderen op, hjælper hun Anna med at prioritere sin tid, så Annas mentale energiregnskab undgår at ende i minus. 

Det farvekoordinerede skema og det ugentlige SPS-møde med Sarah er den eneste måde, Anna kommer igennem sin uge på. For med sin psykiske diagnose har Anna et stort behov for at have sin uge planlagt ned i detaljerne.

I dag foregår størstedelen af Annas hverdag på IT-Universitetet på Amager, hvor hun læser Global Business Informatics. Men der har været mange bump på vejen for at nå hertil. For at nå til et punkt, hvor hun er forholdsvis velfungerende med sin diagnose. Hvor hun ikke kører sig selv så meget i sænk, at hun er nødt til at låse sig inde i den toværelses og synke sammen under dynen i flere dage for at komme ovenpå igen. 

Det første møde med psykiatrien havde hun i en alder af 22 år. Inden da havde hendes far forsøgt at sende hende på højskole, i håbet om at det ville løse de problemer, ingen af dem endnu forstod. Det virkede ikke, og Anna blev sendt hjem fra højskolen og, i farens desperation, kørt på skadestuen. Dér måtte nogen vide, hvad der var galt med hans datter.

Sygeplejersken spurgte hende, om hun havde selvmordstanker. Det troede hun ikke, at hun havde. Selvom hun havde overvejet, hvordan hun ville gøre det, hvis hun en dag skulle tage livet af sig selv. 

Et par år senere droppede Anna ud af spansk og latinamerikansk sprog og kultur på Københavns Universitet, var en tur forbi jobcenteret, blev diagnosticeret med skizotypi, startede i behandling hos Region Hovedstaden og blev dernæst fuldtidssygemeldt fra sit studie. 
Midt i alt kaosset døde hendes farmor, og verden faldt sammen.

Har det som om at jeg har ødelagt mit liv. 
(...)
Ville ønske jeg kunne bytte liv med et andet menneske. Jeg har selvmordstanker igen og det er utroligt at jeg er her igen. Alle de fejl jeg har begået åh gud jeg håber du vil tilgive mig. Jeg beder om tilgivelse. Jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv, jeg har ødelagt mit liv. Jeg vil dø jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø jeg vil dø jeg vil dø jeg vil dø jeg er bange for at dø, bange for at dø, bange for at dø. Jeg vil ikke dø.

Mellemrubrik

Anna nåede at blive 27 år, før hun fandt ud af, hvorfor hendes hud brænder, og trapperne på studiet sitrer som en hedebølge i horisonten.

Hun har diagnosen skizotypi.

En psykisk diagnose, der er en mildere form for skizofreni. Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri vil en-to procent af befolkningen få skizotypi i løbet af deres liv.

Der er dage, hvor Anna ikke mærker noget til symptomerne på sin diagnose, eller hvor den kun fylder meget lidt i hendes hverdag på studiet. Sådan er de fleste dage efterhånden, fordi hun er blevet bedre til at håndtere diagnosen og kender faresignalerne, før det går galt, og hun crasher. Det er blandt andet det, hendes SPS-vejleder Sarah hjælper hende med. Til tider fylder diagnosen faktisk så lidt, at hun når at erklære sig selv for rask, inden hun så bliver for overmodig, får et tilbagefald og skal starte forfra igen.

Andre dage fylder diagnosen alt og gør, at hun for eksempel ikke kommer ud ad døren og aflyser alle sine aftaler i flere dage eller uger, fordi hun ikke kan overskue dem. 

Jeg har det som en plastikpose fyldt med luft, og når jeg kommer hjem, siver alt luften ud og jeg ligger der som et udspillet, sammenkrøllet gammelt kondom og vil bare græde og se Gilmore Girls. Om aftenen læser jeg Crip af Caspar Eric og White girl + White girl 2 af Christina Hagen. Fluktuerer mellem at have det både set og hørt som en mentalt handicappet person og irriteret over mig selv og min selvmedlidenhed. Jeg bare en Fed, Doven, Priviligeblind whitegirl der græder over at tage den uddannelse, og spise de tacos i torvehandlerne og købe den dyr blomst fordi det synd for mig at jeg både har 
den mad i den mav og den tryg andelslejlighed på nørrebro…

Nogle af de mest gængse  symptomer på skizotypi er hallucinationer og vrangforestillinger – eller perceptionsforstyrrelser, som de også kaldes.
Anna oplever både visuelle perceptionsforstyrrelser og lydperceptionsforstyrrelser, og symptomerne bliver mest tydelige, når hun er stresset eller træt, og hjernen derfor er på overarbejde.

Nogle af de symptomer, hun oplever hyppigst, er hedebølgen i horisonten, eller at hun kommer ind i en slags bobletilstand, hvor det lyder, som om alle omkring hende taler under vand. Hun hører ikke stemmer, men mere lyde eller forvrængninger i lydbilledet.

Første gang hun oplevede, at hendes hud brændte, var under en eksamen på spanskstudiet. Hun har efterfølgende fundet ud af, at den slags voldsomme perceptionsforstyrrelser er forbundet med panik-
angst, som kommer, når hun er stresset. 

Selvom symptomerne fylder mindre ved skizotypi, er de til gengæld mere konstant til stede, og de fremstår derfor til tider som grundlæggende personlighedstræk. Personer med skizotypi kan for eksempel fremstå indadvendte eller have en meget lille omgangskreds, fordi det er anstrengende at omgive sig med for mange mennesker. 
Annas sociale netværk består af hendes familie, et par tætte venner og hendes kæreste. Særligt hendes mor og mormor hjælper hende med at holde hovedet koldt og hjertet varmt. 

Når sneen daler, mærker roen det i sindet. 
Ilden brænder og brænder mine sorger med sig.
Ofte har jeg grædt over ingenting
Min familie hader mig for det. 
Der er ingenting at sige, men ville ønske alle ville lytte.

Mellemrubrik

Anna forklarer tit sin diagnose som tog, der er ude af kontrol. Togene afspejler den sindstilstand, Anna har den pågældende dag. Nogle gange sætter hun togene i kategori. 

Hun har for eksempel et paniktog. Hvis Anna har en dårlig dag, har toget mange afgange, og Anna stiger om bord på dem alle sammen og kan ikke nå at hoppe af, fordi det suser forbi perronen. 

Af og til sidder hun i et melankolsk tog. Det regner altid, når det melankolske tog kører. Toget er også altid forsinket. Hun har siddet så længe på perronen, at hun er blevet fucking gennemkold. Alle på det melankolske tog er skæve og stive. Og de, der ikke er det, ligger døde på sæderne af en overdosis.

Hvis Anna har en god dag, kan hun nå at hoppe af de dårlige tog. Dem, der får hendes hoved til at stikke af.

Så sidder hun i stedet i Grisen. Den lokale togforbindelse mellem Hillerød og Gilleleje. Gilleleje, hvor hun voksede op, fik sin første bedste veninde, lærte at ride og købte snacks i frikvarteret i SPAR på hovedgaden.

Det her er hyggetoget. 

Her kører hun gennem grøn skov og mild efterårssol. Hun har fået den bedste plads lige ved vinduet. Lyset uden for ruden falder på den helt rigtige måde. Hun siger, at lyset danser skygge-sol-dans på bladene i træerne. Det her tog kører altid til tiden, og hun skal ikke stå udenfor på perronen og vente i sjaskende regnvejr.

Hun er på hyggetoget, når hun har sovet godt. Været i bad om morgenen. Børstet tænder. Smurt creme i ansigtet. Har det rigtige outfit på. Kommer ud ad døren i ordentlig tid. Når hun har læst alle sider i pensum til dagens forelæsning.

I Annas hoved er hun en god studerende, når hun har fået gjort alle de ting, og hun håber, at hendes farmor ser, at hun gør sit bedste.

Lige før blev jeg helt befippet. Krøllede mig sammen som et 
Ligegyldigt stykke papir 
Kastede mig på slidte gulvbrader 
Og blev liggende der
Afventende 
Da ingen kom og samlede mig op, fik jeg nok, rejste mig stille, krøllede min ud krop , lagde mig fladt ned på græsset og mærkede presset.

Mellemrubrik

Sygdommen fandt vej til farmors tarme.  

Hun var en dame, der var glad for hvidvin. Hun drak mere af det, end hun drak vand, så da livet nærmede sig sin ende, begyndte Annas far og onkler at blande hyldeblomstsaft i hvidvinen for at gøre alkoholen mindre kras for den aldrende krop.

Da farmor gik bort, væltede Annas verden. 

Den periode af Annas liv var i forvejen præget af enormt meget kaos, og nu forsvandt et af de eneste holdepunkter i Annas tilværelse. 

Hun var rodløs og pludselig også alene. Træt og ligeglad med livet i det hele taget. 

Hun havde forskellige job, datede forskellige mænd og fik forskellige kærester. 

Hun var begyndt at ryge cannabis for at berolige tankerne, der fulgte med diagnosen, hun endnu ikke havde fået, og hun var stoppet med at spise, så hun var blevet så tynd, at hun kunne passe de jeans, hendes åleslanke farmor havde efterladt. 

Farmor gik med pelsvest, men købte sin mælk på discount i Aldi. Indholdet i skufferne i hjemmet i Vallensbæk var strøget og foldet i sirlige kvadrater, der duftede af både nyvask og røg. For farmor røg indenfor, så det satte sig tungt i væggene og lungerne. 

Farmors ordenssans er en af de ting, Anna beundrer hende særligt for.

Selvom børneværelset i Gilleleje stod så nydeligt, at det tit så ud, som om en voksen havde ryddet op derinde, har Anna alligevel altid følt, at hun manglede den. Måske også på grund af rodet i sit hoved. 

Farmors død gjorde Anna fandenivoldsk.

Hun skammede sig over sin rodløshed og sin måde at være ligeglad med livet på. Al tiden gik med fester, hun spildte sit liv på selvmedlidenhed og overfladiske ting, og hun var ikke i gang med at skabe noget. Da farmor var på Annas alder, havde hun allerede skabt et helt liv for sig med mand, hus, børn og arbejde.

Døden tvang hende til at tage ansvar for, hvordan hun havde levet sit liv hidtil, og til at få styr på, hvordan hun skulle leve sit liv. For farmor ville ikke være glad, hvis Anna gik helt i hundene, blev ligeglad med alt og røg cannabis hver dag. 

Jeg vandrer træt igennem byens gader
Jeg er nøgen 
Men musikken har mig
Tager mig i lænker og frigør mig fra mine sorger
Sørger for at springe alt i stykker
Så jeg omfavner alle de tomme sider
Slider lidt i det for tiden 
Slider lidt mer’ i det 
Pindes lidt mere nu 
Hvor du ikke er her 
Hvorfor 
Når byen lækkes i lænker og bænke de 
Tårner sig op 
Optaget af toget der kører forbi 
Pist væk skal du se. 
Jeg udebliver og konverserer med mig selv 
Og mit held det er ude
Uheldet er heldigt når dagene vælter
Beklager min klagesang
besvær og sindsforvirring 
Arh det så for meget 
Jeg så for meget 
Så du må kysse mig på panden hvis jeg bliver for meget
Grine lidt og tænke lidt
Men må jeg være din – bare lidt.

Annas diagnose overvælder hende ikke på samme måde mere. Hun har lært, at selvom livet ikke altid viser sig fra sin flotteste side, så bliver i morgen bedre. 

På farmors grav er blomsten, Annas familie har plantet, skrumpet ind og blevet uidentificerbar. Sidst Anna var her, var det marts, træerne stod med lyserøde knopper, og lilla og blå blomster skød op af mulden.

Anna sætter sig på hug ved gravstenen og hælder en kold sjat kaffe i den grå decemberjord.

Næste gang har hun dahlia med.