Fredeligt fremad

Den slags sker kun i DM.

Tanken var nærliggende, da DM’s kongres i starten af juni blev skudt i gang af et indigneret medlem, der fra morgenstunden ønskede dirigenten afsat med anklager om manipulerende adfærd. Cirka 150 medlemmer stemte imod ideen – kun 2 stemte for – og så var ballet åbnet til DM’s øverste politiske myndighed, der mødes hvert tredje år for at vedtage foreningens arbejdsprogram.

Ofte var beslutningerne lette at træffe i DGI Byens lysfattige konferencelokaler, og dilemmaerne sjældent større end valget til morgenanretningen. Croissant eller pain au chocolat? Skal DM arbejde for forskningsfrihed eller ej?

På førstedagen lå 19 ændringsforslag til arbejdsprogrammet klar til behandling, på andendagen 19 resolutioner, og langt de fleste blev vedtaget med et overtal på 85-90 procent af stemmerne. Kun få forslag blev stemt helt ned, blandt andet et ønske om at tilføje Dansk Magisterforening som binavn til DM.

Den bæredygtige fremtid

Medlemmerne vedtog altså et nyt arbejdsprogram for årene 2022-2025, der i høj grad lignede det, der var lagt op til fra start.

Mens den forrige kongres bød på bl.a. navneskift, nye strategiske mål og en satsning på medlemsdrevne netværk, handlede nyskabelserne denne gang om DM’s grundlæggende værdier.

For det første vedtog kongressen, at DM fremover vil fokusere på ”en bæredygtig udvikling” af ikke bare arbejdslivet, men hele samfundet. Fagforeningens rolle udvides altså til mere end blot at varetage medlemmernes egne interesser – der skal også arbejdes for det almene vel.

"Vi skal se på, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling - først og fremmest i arbejdslivet, men også den større vision: Hvordan skaber vi en verden, hvor der er plads til alle? Ikke kun mennesker, men alle arter”, lød det fra formand Camilla Gregersen i åbningstalen.

Camilla Gregersen fremhævede den kommende fusion med fagforeningerne JA og DSL som et historisk nedslag. Fusionen skal gøre DM til den foretrukne fagforening for akademikere med en grøn faglighed.

Øvelsen bliver at samle de efterhånden mange forskellige typer af akademikere under et fælles mål, sagde Gertrud Knudsen, der er formand for JA, hvis medlemmer er akademikere med fagligheder inden for natur, miljø og fødevarer.

"Selv om vi er forskellige i kultur og historie, er der fornuftige ting i det her. Vi har brug for muskler til fagforening classic og til at sikre den identitet, der knytter os sammen", forklarede hun.

Et af elementerne i en fusion er BIO, der allerede er lanceret. Det er en såkaldt "faglig søjle" med særlige nyheder, medlemstilbud og arrangementer målrettet de medlemmer, der "arbejder med, for eller i naturen og miljøet".

DM vågner op

Det andet værdimæssige nybrud handler om identitetspolitik.

DM skal være Danmarks mest attraktive fagforening for LGBT+ personer, lyder det i en skriftlig udmelding, der blev vedtaget på andendagen.

I arbejdsprogrammet fremgår det nu også, at ”alle uanset baggrund og identitet skal have mulighed for at udnytte deres faglige potentiale”.

Ændringen er blevet båret frem af et medlemsnetværk, der vil forbedre vilkårene for LGBT+medlemmer. Netværket fik bred opbakning til en officiel melding fra DM, der blandt andet lyder:

”I DM skal alle nuværende og kommende LGBT+medlemmer vide, at de trygt kan finde den nødvendige støtte og vejledning hos deres fagforening og tillidsvalgte".

DM's nye arbejdsprogram, vedtægter, politiske udmeldinger og en protokol for  kongressen kan findes på dm.dk. 

Her kan du også læse formandens beretning, der kigger tilbage på de seneste tre år og giver en status på de mål, DM satte sig for.

De uenige

Den overordnede enighed blev til tider udfordret af to helt modsatrettede fronter – på den ene side de idealistiske studerende og på den anden side de indignerede pensionerede medlemmer. Begge grupper, der havde det til fælles, at de ikke følte sig hørt i fællesskabet.

Fra talerstolen argumenterede de studerende passioneret for en mere aktivistisk fagforening. Flere protester, flere aktioner, lød det – ellers bliver fagforeningen glemt.

"Når jeg snakker med mine venner – feminister, klimaaktivister – kigger de underligt på mig, når jeg siger, jeg er aktiv i fagbevægelsen", lød det fra en studerende.

"DM skal være en organisation, hvor der er andre måder at være aktiv på end at stille op til bestyrelser eller være TR. Vi skal have lokale former for aktivisme".

De studerende mødte særligt modstand mod deres forslag om, at DM skal indgå i et samarbejde med andre forbund om "et solidarisk løft af lavindkomstgrupper" i overenskomstforhandlingerne. Det kunne ikke komme på tale, lød det fra flere andre medlemmer.

"God debat, men vi kan ikke låse os fast i en overenskomstforhandling her", lød det fra én. "Det vil bidrage til løgnefortællingen om akademikere som nogle, der ikke løfter noget for samfundet", sagde en anden.

Det fik varmet blodet op hos en af forslagsstillerne. "Vi studerende arbejder som aflastere, som vikarer. Det er også dem, vi vil løfte lønnen hos. I snakker, som om vi ikke er i forsamlingen. Hvis ikke vi er ofre for prekariseringen, hvem er så?"

Flere pensionerede medlemmer oplevede samme følelse af at stå uden for indflydelse. Netværket Meningsfuld SenKarriere havde indstillet hele fem ændringsforslag.

Fire af dem blev forkastet af kongressen. Tidligere var et forslag om at give pensionerede medlemmer mulighed for at stemme til formandsvalget også blevet stemt ned.