Maskuline dyder belønnes. Feminine dyder straffes

Uforklarede lønforskelle eksisterer ikke kun mellem mænd og kvinder. Gifte heteroseksuelle mænd tjener i gennemsnit 15 procent mere end homoseksuelle mænd, der enten er gift eller lever i et registreret partnerskab. Det viser en ny DM-analyse.

De homoseksuelle mænd tjener i gennemsnit 77.000 kroner mindre om året end de heteroseksuelle, når man tager højde for forskellige jobtyper og uddannelsesbaggrund.

Den store forskel i lønindkomsten hos de to grupper forbløffer de eksperter, DM Akademikerbladet har talt med.

"Vi har længe kendt til, at der var uforklarede lønforskelle mellem mænd og kvinder. Den her analyse synes at bekræfte, at såkaldt maskuline dyder belønnes, og feminine straffes på de danske arbejdspladser", siger professor på Københavns Universitet Bjarke Oxlund. Han har både i sin forskning og i sin fortid på Institut for Menneskerettigheder og i NGO’en Sex & Samfund beskæftiget sig med forholdene for personer i LGBT+-miljøerne.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, læser tallene på samme måde.

"Jeg kan ikke tolke den enorme lønforskel som andet end diskrimination", siger hun.

Der sker tilsyneladende fortsat en helt igennem stereotyp værdiansættelse af såkaldt bløde og hårde kompetencer på arbejdspladserne, uddyber CBS-økonomen.

"Det, der overrasker mig mest, er, at vi igen må konstatere, at vi er gået totalt i stå for så vidt angår ligestilling på det danske arbejdsmarked", siger Birthe Larsen.

"Vildt vigtig opdagelse"

Fordi analysen er baseret på registre fra Danmarks Statistik, begrænser oplysningerne sig til gruppen af homoseksuelle, der lever enten i et ægteskab eller i et registreret partnerskab. Det kalder på flere undersøgelser, mener Bjarke Følner, der er chefkonsulent og seniorpartner i Als Research, som har specialiseret sig i minoritetsområdet.

På de fleste andre parametre bliver livet lettere for homoseksuelle, når de bliver ældre og for eksempel lever i et fast parforhold, forklarer han. 

"Det øger både trivsel og sundhed, at man er kommet "ud af skabet". Og hvis man er gift eller i registreret partnerskab, må det antages, at man som oftest lever relativt åbent og ikke er helt ung længere. Det kan derfor undre, at der er så stor forskel på lønnen mellem heteroseksuelle og homoseksuelle mænd, som er i fast parforhold", siger Bjarke Følner.

Analysen er en vildt vigtig opdagelse, mener han.

"Vi ved fra andre studier, at homoseksuelle mænd typisk er mere åbne, trives lidt bedre og oplever lidt mindre diskrimination på arbejdsmarkedet end homoseksuelle kvinder, så det er interessant, at forskellene ser ud, som de gør, i DM’s analyse", siger Bjarke Følner.

Det kunne tyde på, at forklaringen ikke kun handler om diskrimination, siger han.

"Det kunne være interessant med opfølgende kvalitativ forskning. Hvad er de homoseksuelle mænds egne bud på, hvorfor de bliver dårligere aflønnet? Hvor meget spiller fordommene ind hos chefer?" siger Bjarke Følner.

Trækker løngennemsnittet ned

Det er ikke muligt at se, hvor mange af de homoseksuelle mænd i DM-analysen der har børn. Her kan en del af forklaringen på løn­efterslæbet ellers ligge.

Det vurderer CBS-lektor Philip Rosenbaum, der forsker i, hvilken betydning forældreskabet har for lønmodtageres indtjening.

"Hvis der er børn, gælder formodentlig det samme for den ene mand i forholdet som for kvinderne: At indkomsten daler for hvert barn, de får", siger Philip Rosenbaum.

Når en mand i et homoseksuelt forældreskab bliver den primære omsorgsperson og måske derfor også mindre karriereorienteret, så trækker han løngennemsnittet ned for hele gruppen.

"Men det kan ikke forklare hele forskellen på 77.000 kroner. Og jeg kender heller ikke forklaringen. Men det er ganske opsigtsvækkende", erkender CBS-økonomen.

Børn et særdeles aktivt valg

At børn er en del af forklaringen, mener også DM’s eget LGBT+-netværk. I en skriftlig kommentar til analysen skriver de tre netværksmedlemmer Rikke Voergård-Olesen, Amalie Ørum Hansen og Liv Hernø-Toftild følgende til Akademikerbladet:

"For de homoseksuelle mænd, som har valgt at få børn, ved vi, at det er et særdeles aktivt valg. De skal ud og gøre en stor indsats for at få adgang til at få børn (danne regnbuefamilie med kvinder, få børn i udlandet og lign.). Disse homoseksuelle fædre går meget helhjertet ind til de børneomsorgsopgaver, der almindeligvis tillægges kvinder, og som vi ved påvirker kvinders løn, fx at tage barsel, børns sygedage mv.".

Børn eller ej, så ligger de heteroseksuelle mænd øverst i arbejdsmarkedets kastesystem.

"Vi må antage, at arbejdsgiverne godt kan lide en mere såkaldt maskulin adfærd. For den bliver ifølge analysen også belønnet hos homoseksuelle kvinder, som bliver bedre lønnet end de heteroseksuelle", siger KU-professor Bjarke Oxlund.

Det er altså ikke den homoseksuelle orientering i sig selv, der udløser en negativ forskelsbehandling, vurderer Bjarke Oxlund.

"Men såkaldt feminin adfærd ser simpelthen ikke ud til at udløse kroner og øre på samme måde som det, vi forstår ved klassisk maskulin adfærd, fx det målorienterede og assertive, det talende og det konkurrencemindede", forklarer han.

Brug for oplevede forklaringer

Både Bjarke Oxlund og CBS-økonom Birthe Larsen mener, at større lønåbenhed er helt afgørende for at bryde de bevidste og ubevidste kønsforventninger, som blandt andre de ansættende chefer ligger under for.

"Og hvornår begynder vi at belønne de såkaldt "bløde" værdier, som får en arbejdsplads til at præstere bedre, for eksempel at nogen organiserer en fest, sørger for morgenmad eller sætter stolene på plads igen, når afdelingen har holdt møde?" spørger Birthe Larsen.

De uforklarede lønforskelle kender man også fra internationale undersøgelser. Det fortæller chefkonsulent og partner Bjarke Følner fra Als Research.

"Men vi har i den grad brug for nogle oplevede forklaringer på, hvad der er på spil", fastslår han.

DM’s LGBT+-netværk mener, at der uanset forklaringer er tale om en alvorlig og klart kønnet løndiskrimination. Samtidig pointerer man, at løngabet fortsat er endnu større mellem mænd og kvinder.