Ledere får oftere efteruddannelse end medarbejdere

Private virksomheder er i den grad parate til at sende deres højtuddannede på efter- og videreuddannelse. Mere end hver anden leder – 52 procent – har inden for det seneste år fået kompetenceløft, mens 42 procent af medarbejderne har været på efteruddannelse det seneste år.

Det viser ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening om kompetenceudvikling blandt 2.115 magistre, som er ansat i den private sektor.

Det er en positiv historie, for graden af efter- og videreuddannelse har de seneste år faktisk været faldende på trods af flere års diskussion om vigtigheden af livslang læring. Det siger Mads Peter Klindt, som er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i kompetenceudvikling.

“Overordnet set er der her tale om pæne tal for både ledere og medarbejdere, fordi graden for begge grupper ligger på cirka 50 procent. Det er positivt, fordi det nok ikke er nødvendigt, at højtuddannede efteruddanner sig hvert år, men måske snarere hvert andet eller tredje år”, siger Mads Peter Klindt.

At ledere oftere har været på efteruddannelse end ikkeledere, overrasker professor med særligt ansvar på Copenhagen Business School (CBS) Jan Molin, som forsker i organisation og ledelsesudvikling.

“Det er positivt overraskende. For lige så længe jeg kan huske tilbage, har det været dominerende, at jo højere op man kommer i hierarkiet i en organisation, desto mindre følte man at have et behov for kompetenceudvikling”, siger Jan Molin.

Store brancheforskelle

Undersøgelsen viser dog også, at der fra branche til branche er forskel på, hvor ofte ledere og ansatte sendes på efteruddannelse. Mens det inden for brancherne sundhed, finans og medico er mellem 52 og 56 procent, der har været på efteruddannelse det seneste år, er det inden for handel, kultur/fritid og forskning/undervisning kun 28-31 procent.

“Det overrasker mig, at der er så store forskelle mellem brancherne. Forskellene kan hænge sammen med, at nogle områder i den private sektor er mere udsat for disruption end andre”, siger Mads Peter Klindt.

Efteruddannelse i samarbejde står højt i kurs

Mads Peter Klindt fremhæver, at der er stigende behov for efter- og videreuddannelse, der sigter på udvikling af personlige kompetencer. Men i dag fokuseres der mest på almen og erhvervsfaglig efteruddannelse, hvor man tilegner sig konkrete færdigheder som fx dansk eller it.

“Der er stigende efterspørgsel efter personlige kompetencer som fx evnen til at samarbejde og evnen til at tage ansvar og gennemføre kvalitetssikring. Vi skal blive bedre til at bruge vores menneskelige kompetencer i forskellige sammenhænge”, siger Mads Peter Klindt og uddyber:

“Konkurrencen på det globale marked er skærpet, og danske virksomheder skal ikke leve af at levere de billigste, men de bedste produkter og viden af høj kvalitet med skræddersyede løsninger, der passer til kundens særlige behov. For at kunne det kræver det dygtige og omstillingsparate medarbejdere, som skal kunne samarbejde på tværs af kulturer og identitet”.

Også professor Jan Molin pointerer, at efteruddannelse særligt bør videreudvikle kompetencer, der rækker ud over den professionelle identitet.

“Det nytter ikke bare at blive bedre til at designe fx handleplaner, for det flytter ikke verden. Verden flytter sig, og der er et stort behov for, at man livet igennem opkvalificerer sig til at indgå i forskellige typer af opgaver og relationer og ikke mod noget, som er en yderligere specialisering af det, man kan i forvejen”, siger Jan Molin.