OK24 udsigt til høje lønstigninger
Statens chefer står til at løbe med de fede tillæg - se hvor meget, deres løn allerede er steget de seneste år i artiklen. © Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
De private overenskomster har fået en lønramme på ti procent. Det vil smitte af på de offentlige overenskomster, der skal fornys efter nytår.
I årevis har tillidsrepræsentanter i kommunerne påtalt, at der ikke er penge nok til de lokale lønforhandlinger. Nu er turen kommet til staten.
"Det var i forvejen vanskeligt, men det er blevet endnu sværere at forhandle tillæg hjem, især de varige," fortæller Andreas Bech, der i ti år har været tillidsrepræsentant for DM’ere i Erhvervsstyrelsen.
Økonomistyrelsens egne løndata viser, at der kan være noget om snakken. Godt nok er grundlønnen for eksempel for 40-49-årige fuldmægtige på sluttrin i gennemsnit steget med 14,2 procent siden 2014. Men når det gælder kvalifikationstillæg for fuldmægtige, er de gennemsnitligt blot vokset med 4,6 procent fra 36.211 til 37.882 kroner, viser et træk over samtlige statsansatte.
Det går ud over den samlede løn, og DM’s medlemmer har i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger stillet krav om, at de statslige lønninger skal op at matche lønnen i kommuner og regioner. Kravet støttes af Andreas Bech.
"Jeg oplever ikke, at forskellen er enorm. Måske 1.000-2.000 kroner. Men det betyder, at vi af og til mister folk til kommunerne, for eksempel Københavns Kommune, hvor vi ikke kan matche lønniveauet," siger han.
Ifølge Martin Laurberg, der er cheføkonom hos Akademikerne, er de procentvise lønreguleringer i staten noget mindre end i kommunerne, men han peger samtidig på, at det netop har været en forudsætning, at de statsansatte fik noget ‘oveni’, for eksempel i form af lokalt aftalte løntillæg.
"Så det er bestemt noget, man skal være meget opmærksom på, og det er der også en anden grund til. Billedet er for tiden, at de statsansatte bliver presset vældig hårdt, når det drejer sig om eksempelvis arbejdstid og arbejdspres. Hvis lønnen er reguleret mindre, og hvis arbejdsvilkårene er mindre attraktive, så er det et problem," siger han.
Reallønstab på ni procent
Resultatet af forårets private overenskomstforhandlinger ventes at blive en lønstigning på ti procent over to år. Ifølge Martin Laurberg har det samtidig gjort forhandlingerne nemmere, at inflationen nu er banket i bund. For dermed er risikoen forsvundet for en lønprisspiral, hvor stigende priser og ditto lønninger driver hinanden op, og det samme er argumentet om løntilbageholdenhed.
"Den kedelige udlægning er så, at nok er inflationen nu lav igen, men priserne er fortsat høje. Hvis du tager det, der blev aftalt på statens område i 2021, så står vi p.t. med et reallønstab på 9 procent. Det er rigtig stort," siger Martin Laurberg.
Han tvivler af samme grund på, at det vil lykkes både at indhente reallønstabet og sikre lønforbedringer i de kommende forhandlinger. Det skal også ses i lyset af Nationalbankens forventning om, at kerneinflationen de næste to år bliver henholdsvis 3,5 procent og 3 procent.
"Det vil kræve et kæmpestort overenskomstresultat, og det virker umiddelbart lidt urealistisk," siger Martin Laurberg. Ifølge Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, er der ikke desto mindre udsigt til en "ret pæn økonomisk ramme over en sandsynligvis toårig overenskomstperiode".
"Det ser faktisk ud til, at der er noget økonomi at forhandle om. Og i forlængelse af det tror jeg også, at det vil blive diskuteret, om nogle af disse lønmidler skal lægges ud til specifikke grupper, så man har mulighed for at løfte for eksempel fuldmægtige i staten eller lærere i kommunerne."
Lønnen har allerhøjeste prioritet
En bedre balance i arbejdstiden er et andet krav, der går igen blandt DM’erne på tværs af stat, kommuner og regioner. Fleksibilitet i arbejdslivet står også højt på akademikernes dagsorden og blev ved indsamlingen af krav blandt DM’s medlemmer en topscorer efter lønforbedringer.
"Det er helt sikkert også noget, der vil blive drøftet ved forhandlingsbordet. Men det vil blive udfordret af, at arbejdsgiverne har blikket stift rettet mod arbejdsudbuddet på grund af rekrutteringsudfordringer. Så parternes udgangspunkt er meget forskelligt," siger Nana Wesley Hansen.
I sidste ende forventer Martin Laurberg, at det absolutte hovedfokus i forhandlingerne vil være løn.
"Man kan bruge overenskomstens ramme til mange ting – for eksempel puljer og projekter – men det vil der være mindre plads til denne gang. Hvis reallønnen skal sikres, er det vigtigt at bruge rigtig mange ressourcer på løn, fordi efterslæbet fra 2021 er meget stort," siger han.
