Kokken, der blev kommunal leder og gik ned med stress

For mange ledere er en arbejdsdag uden loft over arbejdstid hverdag. Derfor sniger arbejdsugen sig gerne langt over 40 timer. For nogle op til det dobbelte. Disse arbejdsvilkår uden fastlagte rammer for arbejdstid og mål kan lede til stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø hos den enkelte leder, og det kan forplante sig til hele organisationen.

Det billede genkender 56-årige Kim Veggerby Nicolajsen. Han er afdelingsleder for 30 ansatte pædagoger og social- og sundhedsassistenter og 16 lejligheder for voksne med nedsat funktionsevne på det specialpædagogiske bo- og aktivitetstilbud Sødisbakke i Mariager.

I dag arbejder Kim Veggerby Nicolajsen i gennemsnit 37 timer om ugen, og overarbejde afspadseres. Men det var langtfra hverdag for ham for bare et par år siden, hvor han havde en anden lederstilling i Aalborg Kommune.

Her var hans arbejdsuge gerne i hvert fald 45 timer, og der var ikke klare rammer for, hvad han skulle nå hvornår.

“I den lederstilling var jeg meget isoleret og overladt til selv at styre, hvor meget jeg arbejdede, og hvordan jeg kunne opnå nogle mål. Hvis din øverste chef forventer, at du arbejder 45 timer om ugen, og du ikke protesterer over det, så sker det typisk også. Det gjorde det for mig”, siger han.

Kim Veggerby Nicolajsen er en atypisk leder. Han har en baggrund som kok og tidligere køkken- og kantineleder samt pædagog, men færdiggjorde i 2013 en cand.mag. i lærings- og forandringsprocesser på Aalborg Universitet knap 50 år gammel.

I stedet for at blive underviser, som ellers var drømmen, endte han med at blive leder inden for det pædagogiske område i Aalborg Kommune.

Leder skal selv kunne sige fra

Med sin ledererfaring som kok i køkkenet havde Kim Veggerby Nicolajsen sine holdninger til, hvordan man arbejder med personale og ændrer kulturen på en arbejdsplads. Og den holdning var slet ikke den samme, som hans daværende chef havde. I stedet endte han med at få overdraget et endnu større ansvar for organisationen, og uenigheden om, hvordan det voksende antal opgaver skulle løses, voksede.

Pludselig slog lynet ned som fra en klar himmel med en melding fra chefen: Når hun kom tilbage fra ferie, skulle han indkaldes til samtale om en fratrædelsesaftale.

“Den melding væltede simpelthen læsset for mig. Jeg havde indtil da ikke haft et behov for tydelige rammer for mit arbejde, og pludselig blev det årsagen til, at jeg skulle fyres”, siger han og fastslår:

“Mine arbejdsopgaver havde egentlig været meget ligetil og frie. Det var nok derfor, jeg fik en større opgaveportefølje. Men jeg endte med at blive overrasket over de store forventninger til hurtige eksekveringer. Jeg var ikke enig i, at det kunne lade sig gøre”.

 Det optrappede psykisk dårlige arbejdsmiljø endte med, at Kim Veggerby Nicolajsen måtte lægge sig syg i en måned. Hans fagforening trådte til og landede en aftale, som placerede ham i en midlertidig konsulentstilling et andet sted i kommunen. Så han undgik fyring og er i dag i et lederjob, som han er rigtig glad for. 

Forløbet som leder i kommunen har lært ham, at han skal være langt mere tydelig med sine krav og synspunkter. For han er ansat som leder uden højeste ramme for arbejdstid.

“Sådan er vilkårene. Men spørgsmålet er, hvordan man udlever det, og det mener jeg, man selv har et stort ansvar for. Det værste, der kan ske i min optik, er, at man går og kæmper med problemerne alene, for det går man ned på”.

For Kim Veggerby Nicolajsen ligger det gode arbejdsmiljø i samarbejdet og en åben dialog med både øverste chef og kollegerne.

“Jeg ved godt, at det ikke er sådan alle steder. Men som både leder og medarbejder skal man være åben omkring, hvad man kan og ikke kan nå. Jeg tror, det største problem med et psykisk dårligt arbejdsmiljø opstår, når man ikke siger fra”.