30 % af lederne har været syge med stress

Jeg blev syg efter bare få måneders ansættelse som projektleder. Jeg havde en leder, som var superpresset på tid og ressourcer, og jeg oplevede at stå der som nyuddannet med store ambitioner, en høj grad af ansvar og engagement og samtidig helt uden rammer for, hvornår mit arbejde var godt nok – uden succeskriterier i et grænseløst projektarbejde. Det gik bare ikke”.

Den i dag 40-årige Lea Gaulshøj Thomsen er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet og nåede kun at være ansat i få måneder som projektleder i en større dansk kommune i sit første job for nogle år siden, før hun blev sygemeldt med stress. Ud over klassiske stresstegn som gradvist dårligere søvn og svigtende hukommelse, så oplevede hun, hvordan det gradvist blev sværere bare at slæbe sig op ad trapperne til sin daværende lejlighed på tredje sal.

“Jeg var helt udmattet og kunne nærmest ikke stå op. Mine veninder fik mig af sted til lægen. Jeg troede, 14 dages pause ville være nok. Men jeg endte med at være fuldtidssygemeldt i tre måneder og brugte derefter et halvt år på langsomt at trappe arbejdet op igen”.

Lea Gaulshøj Thomsens historie er langtfra enestående. 30 procent af lederne har været sygemeldt med stress eller har haft sygedage med stresssymptomer på grund af arbejdet. Det viser en rundspørge om det psykiske arbejdsmiljø med svar fra 300 ledere, som Dansk Magisterforening (DM) har gennemført. Her svarer 18 procent af lederne, at de har været sygemeldt med stress, og yderligere 12 procent har haft sygedage på grund af stresssymptomer fra jobbet. 39 procent har inden for den seneste måned oplevet stresssymptomer, og 25 procent angiver, at der ikke gøres nok på deres arbejdsplads for at forebygge stress.

At næsten hver tredje leder har været syg af stress, kommer ikke som den store overraskelse for psykolog og adjunkt på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Tanja Kirkegaard, som blandt andet forsker i chefers betydning for at udvikle arbejdsrelateret stress.

“Der er for det første mange steder ikke kultur for at kigge på de rammer, som ledere arbejder under, hvor der typisk mangler støtte fra den øverste ledelse”, siger Tanja Kirkegaard.

Hun forklarer, at det er sjældent, ledere bliver spurgt om, hvordan de egentlig trives. Nogle ledere har op til 80 ansatte under sig, og det er alt for mange til, at lederen kan klare både sine egne og de personalemæssige opgaver tilfredsstillende.

“Det efterlader lederen i et krydspres mellem på den ene side at leve op til performancekrav fra den øverste ledelse og på den anden side de ansattes krav om støtte og empati”.

Mød Lea Gaulshøj Thomsen og hør hendes historie om hendes stresssygemelding

Psykisk dårligt arbejdsmiljø er tabu

Ifølge Stressforeningens seneste tal er 35.000 danskere sygemeldt med stress og depression pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø. 10-12 procent af danskerne oplever symptomer på stress hver dag.

Psykisk arbejdsmiljø virker dog stadig til at være tabu blandt mange ledere. Knap hver tredje leder i DM-rundspørgen angiver således, at de er enten overvejende eller helt uenige i, at man på deres arbejdsplads kan tale åbent om eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Og 43 procent af lederne angiver i rundspørgen, at de til tider føler sig ensomme som ledere. Det overrasker ikke Tanja Kirkegaard:

“En af de mest typiske årsager til, at der udvikles psykisk dårligt arbejdsmiljø, er, at topledelsen i virksomheden ikke skaber de rette rammer for at kunne bedrive ordentlig personaleledelse”, siger hun og uddyber:

“Mange ledere går rundt med følelsen af, at de ikke kan få støtte fra topledelsen, fordi fokus her typisk er på drift og økonomi, og de kan heller ikke gå til kollegerne, fordi det stadig er tabu at tale om, at man har det dårligt og føler sig presset. Mange ledere er heller ikke klædt godt nok på til at bedrive personaleledelse”, siger Tanja Kirkegaard.

Ledere er mere stressede, end de tror

I dag er den tidligere stresssygemeldte projektleder Lea Gaulshøj Thomsen leder af Danmarks største frivillige selvhjælpsforening, Selvhjælp Silkeborg, med over 100 aktive frivillige og 700 brugere på et år.

Her leder hun dagligt tre deltidsansatte og en praktikant. En frivillig bestyrelse har det juridiske og økonomiske ansvar, og det er grundlæggende en svær konstruktion, som i mange NGO’er giver udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, fortæller hun.

“Min bestyrelse er dygtig og har blik for indholdsdelen af foreningen, men ved ikke nødvendigvis meget om foreningen som en arbejdsplads. Når jeg oplever, at de ressourcer, vi har til rådighed, ikke matcher de opgaver, vi gerne vil løse i foreningen, og arbejdet derfor kræver en benhård prioritering hver dag, så er det svært at få hjælp fra min ledelse, for de har af gode grunde ikke indblik i hverdagen og arbejdsopgaverne. Det gør det sårbart at være ansat i en sådan konstruktion”, siger Lea Gaulshøj Thomsen og påpeger:  

“Vi har ikke pseudoarbejde, vi bare kan skære fra. Det hele er vigtigt. Bruger jeg for meget tid på de frivillige, får jeg ikke fokuseret nok på mine medarbejdere eller foreningens strategi og omvendt. Jeg står derfor hele tiden i et stærkt spændingsfelt, og det forsøger jeg at navigere i hver dag, og det er bestemt en stressfaktor”.

De fleste ledere er mere stressede, end de tror. Det forklarer Lis Lyngbjerg, som er specialist i stress og ledelse og medstifter af Stressbarometer, som er et redskab for ledere til at skabe mere overblik og overskud og på den måde sænke stress og sygefraværet blandt lederne selv og medarbejderne.

“Man skal sætte ind mod stress og arbejdspres langt tidligere, end det sker mange steder. Hvis toplederne i virksomheden er mere opmærksomme på at forebygge stress i tide, kan man i mange tilfælde helt undgå sygemeldinger på grund af stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø”, siger Lis Lyngbjerg.

Hun understreger, at er man én gang blevet syg på grund af stress, så er det, fordi der grundlæggende er noget galt med indretningen af arbejdet og den opgaveportefølje, man har ansvaret for.

“80 procent undgår en stresssygemelding, hvis der sker en akut indsats, og man reducerer antallet af deres opgaver”.

Kontinuerligt på grænsen til stress

Lea Gaulshøj Thomsen har to små drenge og en mand. Hun er ansat 37 timer om ugen på overenskomst. Alligevel er hendes gennemsnitlige arbejdstid 45 timer om ugen, og det betyder, at hun ikke altid får set sine børn så meget, som hun ønsker.

“Derfor kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til ikke at oparbejde en masse afspadsering”.

Lea Gaulshøj Thomsen har en baggrund som tillidsrepræsentant og kender derfor til arbejdsmiljøsystemet. Alligevel overskrider hun sin ugentlige arbejdstid, og det skyldes nok flere ting, forklarer hun.

“Jeg er nok en ildsjæl, som gerne vil gøre mit bedste, og jeg ser dagligt mennesker, som har brug for vores hjælp, og det spiller da ind. Så mit høje engagement og min ansvarsfølelse giver da nok en slagside i forhold til kontinuerligt at bevæge mig på grænsen til at arbejde for meget og få stress”, siger hun.

Hun ville ønske, at der i små organisationer som hendes var flere, der havde blik for trivslen.

“Det kræver virkelig en høj opmærksomhed hele tiden at kunne passe på både mig selv, mine medarbejdere og alle de frivillige. Der savner jeg noget omkring mig, der kan hjælpe og holde fokus”.