Vil vi overhovedet være sammen med vores kollegaer mere?
Torbien Wiese har i 25 år arbejdet med forandringsprocesser, stress, ledelse og arbejdsglæde.
Vi får mere og mere tid for os selv. Alene. Fordi så meget i dag kan klares hjemmefra og uden møder, dialog, berøring og øjenkontakt. Det skader vores trivsel, skriver Torben Wiese i dette blogindlæg.
Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.
I vores moderne hybride arbejdsliv, har vi fået svære og svære ved at være sociale med vores kollegaer.
Men den reducerede følelsesmæssig involvering og øget privatsfære opstår ikke kun i arbejdslivet.
Det sker også, når vi shopper online, får leveret færdigmad med Wolt, og når vi går fra samtaler og spørgsmål om forskellige emner til, at Google svaret i stedet. Eller når vi ikke længere spontant kigger forbi en ven og banker på døren, men altid skal skrive i forvejen, om vi må komme forbi – og så bliver det tit ikke til noget alligevel.
Det samme sker, når vi er gået fra at møde en potentiel kæreste i supermarkedet eller via veninden, vennen eller en kollega på arbejdet, der før var ”Kirsten giftekniv”, til i stedet at swipe på datingapps.
Vores øgede fysiske isolering og heraf reducerede følelsesmæssige involvering sker også, når vi går fra ægte øjenkontakt til skærmtid og pixels.
Eller når vi i forskellige situationer går fra pinlig tavshed til at kigge ned på telefonen. Når vi går fra kedsomhedens sunde pause, til ”at se reels, vi ikke kan huske to minutter efter”.
Vi får således mere og mere tid for os selv. Alene. Fordi så meget i dag kan klares alene, hjemmefra og uden møder, dialog, berøring og øjenkontakt.
Indimellem kan du sige: Jeg er det ulykkeligste menneske i verden, og så går du ud ad døren, og pludselig er du ikke det ulykkeligste menneske mereGhita Nørby, citeret af Torben Wiese
Det paradoksale er dog, at et af menneskets urkræfter frem for alt er et dybt behov for pixelfrit socialt samvær, og hvis sundhed, livsglæde, nytænkning, motivation, livskvalitet og levetid er stærkt afhængig af, at vi netop er fysisk sammen med andre mennesker.
Reduceret følelsesmæssig involvering
Vores følelsesliv har afgørende indflydelse på vores oplevelse af dagen og livet.
Vi føler hele tiden noget, men bemærker det ikke altid. Som med fysiske vaner har vi også følelsesmæssige vaner. Disse gør, at vi i en lang række af situationer helt automatisk føler for eksempel vrede, tryghed, utryghed, sorg, glæde og lykke.
Der er forskel på, hvordan de forskellige følelser viser sig i menneskets natur. Hvor sorgen trækker indad og farver det indre mørkt, så farer glæden udad og lyser til verden.
En nyforelsket, der skal med til sin venindes fars begravelse, sidder helt utilstedeligt og lyser til begravelsen. Man kan ikke skjule det, og følelser smitter.
I mødet med andre har du således chancen for både at påvirke andre positivt med dine følelser og at blive positivt smittet med andres glæde og lykkelige følelser.
Et godt eksempel er, at vi griner mere, når vi er sammen med andre, end når vi er alene. Når vi bruger tiden sammen med andre, blander vi udover vores handlinger, ord og viden således også følelser og stemninger.
Bliver vi derimod hjemme, bliver vores følelsesapparat ikke i samme grad aktiveret, og vi risikerer øget følelsesmæssig isolering fra andre og de fra os. Skærme og pixels dækker naturligvis praktiske behov, men kan ikke konkurrere med de muligheder, der ligger i det personlige (frem)møde.
Øget privatsfære
Min gode Italienske ven Andrea sagde i sommers til mig: ”Torben, I danskere er sådan nogle åbne, smilende mennesker, der inviterer alle ind.”
Med hans arbejde møder han altid folk i en glad situation, og hans egen glæde smitter som få andres. Så når han møder os, er vi også altid glade. Desværre måtte jeg skuffe ham.
Generelt er vi danskere faktisk nogle af de sværeste for udlændinge at blive venner med, og nogle expats forlader endda Danmark igen, fordi vi er for lukkede, og de ikke kunne få naboer og kolleger som venner.
Det ændrer dog ikke på danskernes grundlæggende behov for at være sammen med andre mennesker. Men når vi er i onlinemøder, når vi har sløret vores baggrund, og når vi har slukket kameraet, så gør vi os mere og mere private.
Vi deler mindre og mindre af os selv, og vi risikerer at blive mindre og mindre synlige og interessante for andre.
Så kan vi i stedet via apps søge at møde andre, men hvorfor ikke bruge den oplagte mulighed, der ligger i at være sammen med blandt andet de mennesker, vi arbejder sammen med?
Det er lavthængende frugter for livskvaliteten, som vi ikke skal lade hænge.
Teksten er et uddrag fra bogen ”Hjem, kære arbejde” som udkommer til maj.
Torben Wiese
Har i 25 år arbejdet med forandringsprocesser, stress, ledelse og arbejdsglæde. Har også skrevet "Bøj fisken mens den er frisk – lev i nuet og nå større mål" samt "Bryd vanen og nå dine mål" der er solgt i 50.000 eksemplarer. Han er desuden vært på podcasten ”Torben & Foredragsholderne”.