Er det ikke længere in at arbejde?

Det er ikke længere så in at arbejde, som det har været.

Den tendens oplever jeg i disse år. 

Eller det er ikke in at arbejde meget. Eller det er i hvert fald ikke så ”fint”, ”nødvendigt”, ”smart” eller ”interessant” længere at ”være” sit arbejde – og måske kommer også heraf ønsket om ikke at skulle ind på kontoret så tit til et fælles fysisk samlingssted. 

Det er i nogen grad blevet mere almindeligt at søge væk fra arbejdet hvor det ellers før i tiden var en stor del af vores identitet. Hvor ofte er du ikke selv blevet spurgt: ”Hvad arbejder du med?”.  

Arbejdet kan da også fylde for meget. men måske kan det også fylde for lidt, hvis vi tror på de mange muligheder der findes på den gode arbejdsplads og i det gode arbejdsliv? Det er op til hver især at vurdere.

Er der et liv uden arbejde?

”Der er andet i livet end at arbejde,” siger man.

Ja, det må vi da absolut håbe, men er der et godt liv uden arbejde, kunne man også spørge? 

I hvert fald skal vi være opmærksomme på, hvilke aktiviteter og med hvilken kvalitet vi så vil bruge vores eventuelt øgede fritid på, så vi ikke bare får flere af de uvaner, vi måske har i forvejen og med sandsynlige følgesygdomme. Så ja, der er og skal være andet i livet end arbejde.

Det er interessant at tænke over, om det udbredte hjemmearbejde også vil blive både krævet af medarbejderne og bevilliget af ledelsen i nedgangstider og med højere arbejdsløshed. Som det er nu, hvor der mangler arbejdskraft og der er brug for alle, er tingene vendt på hovedet i forhold til tidligere.

Den gang var det arbejdsgiverne, der udbød arbejde og arbejdsstyrken, der tilpassede sig. Til i dag, hvor det i nogen grad er medarbejderne, der nærmest bevilger fysisk fremmøde i den grad, de ønsker sig det, og ledelsen, der takker ja til, hvad de kan få.

Indrømmelse: Jeg elsker at arbejde

For mit vedkommende må jeg tilstå, at jeg gennem livet har holdt utroligt meget af gode kolleger, spændende mål, udfordringer og opgaver. Faktisk har jeg altid elsket at arbejde, og jeg har gjort karriere. 

Men jeg har også været heldig at arbejde nogle steder med en fantastisk kultur, god energi, et godt sammenhold og sammenhængskraft. Der har været den nogle gange svært definerbare lim der holder os sammen. 

Naturligvis har lønnen betydet noget, men den bliver for os alle hurtigt en hygiejnefaktor. Uden arbejdet ville jeg aldrig have lært alt det, jeg kan i dag. Min horisont er konstant blevet udfordret og udvidet, hvilket har været spændende og har holdt min hjerne i gang.

Jeg ville heller ikke kende mange af de mennesker og venner, jeg ser i dag, eller som jeg tidligere har kendt. Mennesker, der hilser, skriver eller dukker op og er glade. Spændende rejser rundt i landet, i Skandinavien og udlandet, som jeg ellers ikke ville have oplevet. 

Sidst, men ikke mindst ville jeg ikke have fået mine tre elskede børn og hustru uden mit arbejdsliv. Men jeg er så også fra en tid, hvor man valgte at møde ind og ikke havde sløret baggrund eller slukket kamera på hjemmefra. Derimod gav man mere af sig, skabte nære relationer og blev lidt længere på arbejdspladsen end i dag. 

Ønsker du ikke disse positive følgevirkninger af arbejdet, eller kan du opnå dine ønsker til livet på en anden fyldestgørende måde, så er det for min skyld helt ok. 

Men for mange, som med mig, er det et vigtigt mål at få et godt arbejde, og nogle gange drømmejobbet. Men i sidste ende er arbejdet kun et middel til at dække vores behov.