Regeringen har lavet det perfekte røgslør

Årets første leder spirer ikke af forhåbninger til trods for, at vi går ind forårsmånederne. Grunden er den helt basale, at den nye flertalsregering på rigtig mange områder indvarsler konkurrencestaten version 2.0.

Der tales ikke særligt meget om det, fordi regeringsgrundlaget indeholder det perfekte røgslør om at afskaffe Store Bededag. Lad det stå helt tydeligt: Regerings skal holde snitterne fra fridage alene af den årsag, at forslaget er ude af trit med tidsånden om mere fritid og bedre work-life balance. Men mest af alt blander regeringen sig i overenskomsternes aftalestof. Det skal den holde sig fra.

Der er alt for meget andet i det regeringsgrundlag, der burde tales om. For eksempel de såkaldte øvrige arbejdsudbudsreformer som de tre partier agter at gennemføre i deres periode. Særligt bekymrende er de reformer, som retter sig mod uddannelsesområdet, hvor regeringen vil afkorte halvdelen af kandidatuddannelserne til et år og desuden fjerne de ekstra SU-klip, som studerende kan søge, hvis de af forskellige årsager kommer bagud i deres studie.

Regeringsgrundlaget indeholder også en stor forringelse af den seniorførtidspension, som et flertal udenom den forrige regering vedtog i ønsket om at finde værdige løsninger for dem, som ikke kan arbejde frem til tidspunktet for folkepension.

Det er alvorlige sager for både for vores unge og vores slidte medborgere, der overses i indpakningen af nødvendighedens politik. Det er påfaldende, at Uddannelsesalliancens demonstration i december om bevarelse af SU’en tiltrak så få med gråsprængninger som mig. I sammenligning samlede helligdagsdemoen en helflot slotsplads.

Bekymrende er også det faktum, at en flertalsregering kan gøre regeringsgrundlaget til virkelighed uden den store demokratiske debat og dialog om andre løsninger. I det lys skinner en fyldt slotsplads.  Jeg er bange for, at detaljeringsgraden i regeringsgrundlaget bliver en fireårig spændetrøje for embedsmænd og ministre.

Lige nu melder vores minister for Forskning og Uddannelse meget klart ud, at foråret ikke kommer til at handle om andet end universitets- og SU- reformer. Det øvrige uddannelsesområde må så stå tilbage med de udfordringer, vi jo alle godt ved der er med attraktivitet og rekruttering. Blandt andet står udviklingen af en ny og forbedret pædagoguddannelse fuldstændigt i stampe. Alle paroler om at være børnenes regering er forstummet. Og det er på trods af, at alle interessenter omkring uddannelsen er mere end klar til at komme i arbejdstøjet. Helt paradoksalt bliver det, når den nye minister udtaler til Politikken, at selv ”en blind kan se, at det er et problem, at vi mangler studerende, som gerne vil være sygeplejersker, lærere osv.”.

På sektorens vegne indeholder regeringsgrundlaget meget få lyspunkter. Annullering af udflytningskravet til de fire store professionsuddannelser er eneste positive intention vendt mod os.

Men i lyset af ovenstående kan man jo spørge, om det ikke er en god ting, at professions-, akademi og de maritime uddannelser ikke optræder mere i regerings reformprogram end det gør?