Professionshøjskolerne mister måske en vigtig rekrutteringsvej

Igen ser vi nogle bekymrende ansøgertal til professionsuddannelserne, og flere UC’er er hurtigt i gang med at tilpasse arbejdsstyrken til de nye realiteter. Denne gang vil jeg dog gå lidt ud over mit normale politikområde.

Jeg undrer mig højlydt over, at regeringen, i sin iver efter at reformere ungdomsuddannelserne, måske er ved at forværre rekrutteringssituationen yderligere ved at smide HF (og måske VUC) i den gryde, som skal finansiere og muliggøre et nyt erhvervsrettet gymnasialt tilbud, HPX.

Når jeg vælger at bruge min spalteplads på ungdomsuddannelser, handler det om, at professionsuddannelserne, særligt pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen, i høj grad har studerende med en toårig HF eller en gymnasial voksenuddannelse (VUC).

Dugfriske tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at professionsuddannelserne er den mest populære uddannelsesvej blandt studenter fra den toårige HF, der læser videre. Især pædagoguddannelsen er populær, men også sygeplejerske- og læreruddannelsen er eftertragtede uddannelsesveje blandt HF-studenterne.

HF har gjort en positiv forskel

For få år siden oprettede man erhvervslinjer på HF for netop at vise vejen ind på professionsuddannelser, der retter sig mod velfærdsområdet. Ifølge de seneste tal fra EVA har dette gjort en lille, men positiv forskel i forhold til en stigning i studerende med gymnasial baggrund.

Andelen af studenter fra den toårige HF, der starter på en professionsuddannelse, er steget fra 30,5 % blandt de sidste studenterårgange under den forrige gymnasiereform til 32,6 % blandt de første studenterårgange under den seneste reform.

Ser man på intentionerne, har det styrket HF. Hvorfor ikke bygge videre på de resultater og forsøge at forbedre og målrette yderligere ved at skabe endnu bedre muligheder for profiler og målrettede tilbud til de unge?

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (november 2023) viser desuden, at færdiguddannede HF’ere fra VUC i stor stil også søger professionsuddannelserne. Det er altså muligt, inden for det nuværende gymnasiale tilbud, at motivere unge til at vælge det professionsrettede spor.

Nogle af de ideer, der senest er blevet fremlagt – blandt andet i forbindelse med Sorømødet – indebærer, at den toårige HF skal forkortes med et halvt år for at finansiere og muliggøre den nye erhvervsrettede HPX. Selvom det stadig vil være muligt at tage en eksamen, der forbereder til videregående uddannelse, inden for HPX, vil HF blive reduceret til 1,5 år.

Min bekymring er, at denne komprimering vil afskrække mange af de studerende, der i dag vælger HF, især dem fra uddannelsesfremmede baggrunde. Dermed risikerer professionsuddannelserne at miste en vigtig rekrutteringsvej.

Vores velfærdssamfund står nu i en så alvorlig situation med mangel på arbejdskraft, at der skal findes løsninger, der tiltrækker flere unge til de store professionsuddannelser. Her peger alt på, at den nuværende HF og VUC er en vigtig del af løsningen. Derfor må en reform af ungdomsuddannelserne for alt i verden ikke ødelægge disse spor.