Vidensbashing underminerer demokratiet
© Hans Søndergård
Den mistænkeliggørelse af videnskaben, som vi oplever i disse år, er hverken udtryk for en sund skepsis eller en uskyldig tendens. På sigt truer den med at erodere selve grundlaget for vores demokrati. Derfor er det vigtigt, at vi siger fra nu med fx March for Science, skriver Anders Pilmark, medlem af DM Studerendes bestyrelse.
2016 bød på en række nye begreber i den offentlige debat. Begreber som fake news, alternative fakta og det postfaktuelle samfund. 2017 ser ud til at byde på endnu et af slagsen: vidensbashing. Vidensbashing handler om den øgede mistænkeliggørelse af videnskaben, som finder sted i disse år. Den sociale polarisering, der præger udviklingen i de vestlige samfund, medfører, at forskere og akademikere i stigende grad bliver forsøgt placeret i en forsimplet os/dem-dikotomi. Folket mod eliten.
Det er en udvikling, som jeg frygter. Ikke blot som en fremtidig akademiker, der gerne vil udvikle samfundet til gavn for hele befolkningen, og som har svært ved at se sig selv som del af nogen reel elite. Jeg kan jo nok godt holde til at blive gjort til en del af eliten, når jeg mødes med den sønderjyske gren af familien til den næste familiefødselsdag. Men især som et ungt menneske, der bekymrer sig om vores demokratis tilstand og fremtidige udvikling.
Hvis man kigger rundt i verden, kan man se, hvor denne udvikling kan føre os hen. I USA har Trump-administrationen givet en række offentlige institutioner, der står for at formidle videnskabelig viden til offentligheden, mundkurv på. I Ungarn forsøger myndighederne pt. at lukke det ellers velrenommerede universitet Central European University. Og i Tyrkiet har man fyret over 100.000 offentligt ansatte siden juli sidste år, heraf ca. 33.000 inden for undervisningssektoren.
Men et mere plausibelt scenarie i forhold til Danmark er nok det, der udspillede sig i Storbritannien sidste sommer. Da briterne sidste år stemte for at forlade EU, var det med et forholdsvist klart flertal på 51, 9 procent af stemmerne. Men den skæbnesvangre beslutning blev taget på baggrund af en valgkamp, der var præget af en hidtil uset grad af usikkerhed og uenighed om selv de mest grundlæggende fakta.
Især “Vote Leave”-kampagnens påstand om, at EU-medlemskabet koster Storbritannien 350 millioner pund om ugen, spillede en central rolle. Selvom det blev tilbagevist flere gange, blandt andre af det uafhængige UK Statistics Authority, fastholdt “Vote Leave”-kampagnen påstanden helt frem til valgdagen. Og det virkede: En meningsmåling viste den 16. juni - en uge før valgdagen - at 47 % af offentligheden troede på påstanden, mens kun 39 % direkte afviste den.
Danmark er ikke immun over for denne udvikling. Også herhjemme har vi oplevet en stigende skepsis over for og politisering af videnskaben. Som da tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, forrige år valgte at prioritere en række politisk fordelagtige udregninger over fagkundskaben i forbindelse med regeringens landbrugspakke.
Det er vigtigt at holde fast i, at fakta er noget andet end holdninger. Vi kan indtage vidt forskellige positioner rent politisk, men hvis vi begynder at gradbøje - eller ligefrem se bort fra - fakta, så underminerer vi muligheden for en demokratisk debat, og vi svækker befolkningens evne til at træffe velinformerede, langsigtede beslutninger.
Derfor er det helt afgørende, at vi siger fra nu. En gruppe amerikanske forskere har, blandt andet på baggrund af valget af Trump, taget initiativ til en global protestmarch den 22. april ved navn March for Science. Demonstrationen kommer også til at foregå i Danmark, hvor en gruppe forskere - med støtte fra blandt andre Dansk Magisterforening - har grebet faklen (både i København og i Aarhus).
Vi er, som studerende og forskere, utrolig gode til at sidde med hovederne i bøgerne. Eller til at gå til verden med en videnskabelig distance. Men nu er det på tide, at vi stikker hovederne frem. Ikke blot for videnskabens skyld, men også for samfundets og demokratiets. Vi ses på gaden den 22. april!
Det er en udvikling, som jeg frygter. Ikke blot som en fremtidig akademiker, der gerne vil udvikle samfundet til gavn for hele befolkningen, og som har svært ved at se sig selv som del af nogen reel elite. Jeg kan jo nok godt holde til at blive gjort til en del af eliten, når jeg mødes med den sønderjyske gren af familien til den næste familiefødselsdag. Men især som et ungt menneske, der bekymrer sig om vores demokratis tilstand og fremtidige udvikling.
Hvis man kigger rundt i verden, kan man se, hvor denne udvikling kan føre os hen. I USA har Trump-administrationen givet en række offentlige institutioner, der står for at formidle videnskabelig viden til offentligheden, mundkurv på. I Ungarn forsøger myndighederne pt. at lukke det ellers velrenommerede universitet Central European University. Og i Tyrkiet har man fyret over 100.000 offentligt ansatte siden juli sidste år, heraf ca. 33.000 inden for undervisningssektoren.
Men et mere plausibelt scenarie i forhold til Danmark er nok det, der udspillede sig i Storbritannien sidste sommer. Da briterne sidste år stemte for at forlade EU, var det med et forholdsvist klart flertal på 51, 9 procent af stemmerne. Men den skæbnesvangre beslutning blev taget på baggrund af en valgkamp, der var præget af en hidtil uset grad af usikkerhed og uenighed om selv de mest grundlæggende fakta.
Især “Vote Leave”-kampagnens påstand om, at EU-medlemskabet koster Storbritannien 350 millioner pund om ugen, spillede en central rolle. Selvom det blev tilbagevist flere gange, blandt andre af det uafhængige UK Statistics Authority, fastholdt “Vote Leave”-kampagnen påstanden helt frem til valgdagen. Og det virkede: En meningsmåling viste den 16. juni - en uge før valgdagen - at 47 % af offentligheden troede på påstanden, mens kun 39 % direkte afviste den.
Danmark er ikke immun over for denne udvikling. Også herhjemme har vi oplevet en stigende skepsis over for og politisering af videnskaben. Som da tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, forrige år valgte at prioritere en række politisk fordelagtige udregninger over fagkundskaben i forbindelse med regeringens landbrugspakke.
Det er vigtigt at holde fast i, at fakta er noget andet end holdninger. Vi kan indtage vidt forskellige positioner rent politisk, men hvis vi begynder at gradbøje - eller ligefrem se bort fra - fakta, så underminerer vi muligheden for en demokratisk debat, og vi svækker befolkningens evne til at træffe velinformerede, langsigtede beslutninger.
Derfor er det helt afgørende, at vi siger fra nu. En gruppe amerikanske forskere har, blandt andet på baggrund af valget af Trump, taget initiativ til en global protestmarch den 22. april ved navn March for Science. Demonstrationen kommer også til at foregå i Danmark, hvor en gruppe forskere - med støtte fra blandt andre Dansk Magisterforening - har grebet faklen (både i København og i Aarhus).
Vi er, som studerende og forskere, utrolig gode til at sidde med hovederne i bøgerne. Eller til at gå til verden med en videnskabelig distance. Men nu er det på tide, at vi stikker hovederne frem. Ikke blot for videnskabens skyld, men også for samfundets og demokratiets. Vi ses på gaden den 22. april!
