Mine bedste jobs står ikke på mit cv – en hyldest til studiejobbet

Cursoren stod og blinkede og havde gjort det et stykke tid, som om den spurgte: ”Skal vi se at ikke komme videre?” 

Her sad jeg som nyuddannet kandidat fra RUC en formiddag og skrev på mit første cv. Jeg noterede selvbevidst min uddannelse, kandidattitel og -år. Den del var nem nok. Nu kom det svære: Hvad mere skulle jeg skrive? For der var stadig masser af plads på det næsten blanke ark. Lidt som et hav uden en vind, der rører sig. 

Det var ikke noget stolt syn. 

Så frem med studenterjobbene og gennemskrive dem – set gennem forholdsvis optimistiske briller, så de kunne fylde noget. 

Jeg vil ikke sige, at jeg har skrevet deciderede usandheder på mit cv. Men jeg vil gerne erkende, at et par studiejobs blev beskrevet som var det meget, meget vigtige funktioner, jeg havde varetaget. 

Pinligt få varer på hylderne 

Mit bedste job var som hospitalsmedhjælper på Sans Hans Hospital. Anrette smørrebrød, lave te, fylde i opvaskemaskinen og gøre et par kontorer rene. Dagen efter: anrette smørrebrød, lave te, fylde i opvaskemaskinen og gøre… tak, så har vi fattet det. 

Jeg fik et kig ind i den gamle psykiatri, hvor alt emmede af tobaksgule gardiner, lange spooky gange og resignation. Jeg mødte og talte med en del gamle, glemte eksistenser, som var stuvet af vejen – og der var mange af dem. Jeg lærte at stå på egne, usikre ben i nye situationer og fandt ud af, hvad min egen etik egentlig var. Hvordan forholdt jeg mig til alt dette? Og så lærte jeg naturligvis altid at låse døren bag mig. Hver gang. Det var forstemmende, men også dybt interessant.

I de år lærte jeg mere af at fylde opvaskemaskiner på Sankt Hans Hospital end at gå på RUC. Men sladr nu ikke til uddannelses- og forskningsministeren, så hun får gode ideer.

Til at begynde med lister man alle studiejobbene op på sit cv. Nidkært og ærekært. Inderst inde ved man, at det sker i grum erkendelse af, at man ikke har så mange varer at sætte på hylderne. Så er man glad for studiejobbene – der lige om lidt bliver dødvægt, som tynger ens cv ned. Det sker, når man lidt senere i arbejdslivet kan booste cv’et med ”rigtige” akademiske voksenjobs. Så har man ikke længere brug for tilfældige studiejobs til at fylde det alt for blanke papir med. De bliver pludselig lidt pinlige, banale og ”tynde” at se på.

Der er præcise regler for, hvordan man bør opbygge et cv. Her har vi vedtaget, at det er kandidatgrader med latinske titler og rigtige, akademiske stillinger, som er de fine. Det er dem, som tæller og høster anerkendende nik. Opvaskerjobbene ryger ud og bliver forvist til at være anekdoter, man fortæller til middagsselskaber. Det er i grunden synd, for de 'kan altså også noget', som det hedder på nudansk.

Vær stolt af dine studiejobs

Mit bedste job var som badeassistent i en kommunal svømmehal. En sorgløs verden af klorvand, gule fliser og P3, hvor man efter kl. 16.00 var eneste personale – på herresiden – med helt faste rutiner: spule gulvet, komme gule svampe i centrifugen for at få vandet ud af dem og tælle brugerne på hvert svømmehold til den kommunale statistik. Det var hurtigt gjort, så der var masser af tid til at kloge sig med at læse RUC-kompendier, mens man fik løn og aftentillæg. Bloody luxury!  

Studiejobbene er vigtige og bør hyldes. Der var selvfølgelig en konstant følelse af dårlig samvittighed over, at studiejobbet åd din tid, så du ikke fik lavet det oplæg om demokratiopfattelse, du havde lovet din gruppe på SamBas. Men det er en anden snak. En god ven sagde engang til mig meget rigtigt, at én ting definerer alle studerende i Danmark: konstant dårlig samvittighed over ikke at få lavet nok. Sådan havde jeg det i al fald.

Du har sikkert også stuvet dine studiejobs langt væk. Træk dem frem igen, og vær stolt af dem. De har formet den person, du er i dag, og lært dig at tage ansvar. De har lært dig at løse alle mulige mærkværdige situationer.  Og så har man også lige fået indsigt i hvordan den mærkelige myretue, som hedder 'arbejdspladser', fungerer. 

Studenterjobbene har været med til at gøre dig til den faglige person, du er i dag. Men nogle gange skal der så lige gå 20 år, inden man kan se, at al erfaring tæller. Også den underlige.

Blomsterduft kl. 4.15

Mit bedste job var som postbud eller brevbærer, som min titel faktisk var. Brevbærer lyder lidt som at ride på hest med ét brev ad gangen, hvilket ikke var tilfældet. Faktisk var alle tre tasker på den gule postcykel proppet med bundter af breve, tidsskrifter og småpakker. Internettet var endnu ikke opfundet, så der var rimeligt meget papir, som dagligt skulle bringes ud.  

Jobbet var i min gamle barndomsby og mødetiden var kl. 4.15. Men det var sommer, lyst og der duftede af blomster fra haverne, når jeg trillede ned af en helt tom hovedgade, før dagen blev til dag. Alle lå og sov, og byen åndede fred.

Min fødselsdag blev fejret med postkollegerne med birkesfranskbrød med tandsmør og Gammel Dansk. Alkohol var dengang en lige så naturlig del af arbejdspladsen som papirclipsen og kontorstolen. 

Op på postcyklen, fuld fart frem, sving ned ad en grusvej. Jeg følte mig som verdens herre – lige indtil jeg skred ud med den pænt tunge postcykel belæsset med styr- og sidetasker med breve, tidsskrifter, aviser og småpakker. Breve spredt ud på vejen, en albue med en grim hudafskrabning og ikke mindst en såret stolthed. At uddrage en læring af situationen var ikke lige min første prioritet, som jeg lå dér – ud over den åbenlyse, at alkohol på arbejdspladsen måske ikke er verdens bedste idé.

Men her kommer en morale så i forsinket gengivelse:  

Du har fucked up. Så er det også dig, der rydder op og retter op, kammerat. Det skete ved at køre postruten færdig. Meget ansvarsbevidst, en smule flov og pludselig langt mere ædru. Posten skal jo ud, som vi sagde.

Hvilket af dine studiejobs var dit bedste?