Konferencen er din lille belønning
Man kommer ikke afsted til konference, fordi man er på jagt efter, ny faglig viden. Den kunne man jo bare google. Og dog, skriver Stefan Katic. © Foto: Jacob Nielsen.
Digitale konferencer er både ud fra et økonomisk og klimamæssigt perspektiv mere rationelle, men problemet er, at ingen glæder sig til dem, som man gør til de fysiske.
I en tid med Teams, Zoom og klimaskam er konferencer inderligt overflødige.
Hundredvis af mennesker river produktiv arbejdstid ud af kalenderen, rejser til den anden ende af landet for at høre, hvad de kunne læse i en bog.
Alle skal de bo på et hotel eller konferencecenter betalt af arbejdspladsen. Og hånden på hjertet: De sparsomme noter, du kommer hjem med, får du læst dem? Nej vel.
Der er bare et lille aber dabei. Man kan sagtens forestille sig denne replik i kantinekøen mellem to kolleger:
”Nå, glæder du dig til 3-dages konferencen i Barcelona?”
Derimod kan man ikke – medmindre vi bevæger os over i genren grov sarkasme – høre nogen sige:
”Nå, glæder du dig til den 3-dages Teams-konferencen i næste uge?”
Der er bare ingen, som glæder sig til et virtuelt stormøde. For konferencen med rigtige mennesker har nogle kvaliteter
Når det rationelle bliver irrationelt
Nej vel. Teams-konferencen er uden tvivl mere rationel. Sparede flykilometer, ingen udgifter til hotel, konferencesal og leje af lydudstyr. Men der er bare ingen, som glæder sig til et virtuelt stormøde. For konferencen med rigtige mennesker har nogle kvaliteter:
Fremlæggelsen på en konference foran en fyldt sal af fagfæller er simpelthen mere betydningsfuld end et oplæg på Zoom eller Teams.
Programmet på en konference er også et realitetstjek af, hvor ajour man selv er på sin faglighed. Kan man nikke genkendende til de nye trends og fagtermer, der bliver præsenteret på scenen? Eller er det hele sort snak? Så er det måske fordi, man har forsømt at deltage i de fem seneste fagkonferencer.
Det vigtigste, der sker på en konference, er ikke præsentationerne fra scenen, men den uformelle, faglige snak og netværksskabelse (på dansk: networking) uden for salen.
Efterfølgende er det bare meget nemmere af ringe til en kollega fra den anden ende af landet, hvis man kan starte med at referere til en snak, man har haft på en konference.
Og der var fem slags oste…
Når man er til Teams-konference, er ”konference-frokosten” præcis en sløj 1:1 afspejling af, hvad man har i sit køleskab: Rugbrød, leverpostej med rødbede, kogte kartofler fra i går.
Akkompagneret af 12-Radioavisen, som efterfølgende glider over i P1 Debat, hvis man kan holde til så mange meninger. Det fungerer, men det er langt fra Tivoli Congress Center, Hotel Koldingfjord eller Hindsgavl Slot.
Til fysiske konferencer er der bugnende tag-selv-borde med fyldte tarteletter og fem slags spanske oste med økologisk dadelkompot, knaldhvide stofservietter og tjenere, der skænker kold øl – i arbejdstiden – i ens glas med en mine, der får én til at føle, at man er vigtig.
Der er stimulerende, faglige diskussioner ved bordet. Det er svært ikke at blive positivt stemt.
Gratis tanker ud ad intet
Når man er til Teams-konference, henfalder man – trods al god vilje – til dyb apati og passivitet, simpelthen fordi det er umuligt at holde koncentrationen om et lille skærmbillede med 32 små hoveder hele dagen.
Ja-hatten på ens hoved smelter og smuldrer. Godt corona er slut. Mon ikke det længere web-møde er på vej i graven?
Men selv på den mest dynamiske konference i Barcelona eller Dubrovnik kan man falde hen.
Pludselig er der gået flere minutter, hvor man ikke har hørt ét ord af ordstrømmen oppe fra scenen. Noterne på ens blok er afløst af blomster, trolde med strithår og kruseduller.
Til gengæld er tanker kommet til én. Faglige tanker. Den ene efter den anden, som man noterer i arket.
Fænomenet kaldes også associerende og kreativ tænkning i fagligt rum. Det har musikeren og komponisten Brian Eno undersøgt og beskrevet nærmere.
Konferencen er afbrækket i hverdagen, hvor man slipper for projektmøder, borgerhenvendelser og lidt for genkendelig kontor-rutine
Afbræk fra hverdagen
Man kommer ikke afsted til konference, fordi man er på jagt efter, ny faglig viden. Den kunne man jo bare google. Man kommer afsted på en blanding af belønning (”Min tur”), og vi-plejer-at-deltage-i-denne-konference.
Konferencen er afbrækket i hverdagen, hvor man slipper for projektmøder, borgerhenvendelser og lidt for genkendelig kontor-rutine.
Det er hotel med pejs, og det lille konference-skilt med ens navn og arbejdsplads på, som man kan gå og shine med som den vigtigste påfugl på plænen. Nogle ”glemmer” skamløst at tage det af efter konferencen.
For småbørnsforældrene er det den forjættende udsigt til en hel nats søvn uden børnefødder, der sparker én i hovedet. For andre et legitimt afbræk fra familiecirkusset.
Og så har jeg en fætter, som har en kollega, hvis nabo kender én, der tager til konference med en forventning om mulighederne for en flirt i hotellets pejsestue, en frimodig sauna-tur og måske en sen drink på værelse 307 på Hotel Comwell i Middelfart, langt væk fra den sociale kontrol. Ok, det er sikkert bare en myte, men hvem ved…
