STAFET Det danske sprog styrtbløder

Dannelse som begreb misforstås ofte. Og det er da heller ikke så ligetil at definere det. Det er jo ikke forgangne tiders hierarkier med underdanighed over for gud, konge og fædreland, høflighedsfraser, glatte manerer og overfladisk poleret sprog, vi savner.  Dannelse er blandt andet forståelse for komplekse sociale sammenhænge og empati, dannet gennem et uddannelsesforløb med plads til dyb faglig indsigt.

For mig er et af de allervigtigste aspekter af dannelse indsigt i sproget som bærer af identitet og kultur.  Men uddannelse i sprog som andet end en snæver meddelelsesfunktion fra et menneske til et andet er sørgelig forsømt gennem de seneste mange år. Det er gået hårdt ud over fremmedsprogene i alle led af vores uddannelsessystem, men det er måske gået allermest ud over det danske sprog, sådan som det tales på konferencer og skrives i dokumenter.

Sproget udvikler sig. Og det er godt. For sproget skal være frisk og levende og afspejle de tider, vi lever i. Det betyder, at vi undertiden må indoptage vendinger fra andre sprog. Det har vi altid gjort. Men hvis vi ikke er omhyggelige og bare bruger alle de smarte engelske ord, vi finder i stillingsannoncer, i reklamer, i økonomiske lærebøger, forfladiger vi sproget, og det er skidt. Sproglig omhu og gehør for sprogets mange nuancer forudsætter viden om sproget, som det er blevet brugt også af dem, der kom før os.  Vi er så heldige, at vi i Danmark har fremragende leksikografer i Det Danske Litteratur og Sprogselskab, der gennem 10 år har arbejdet med digitalisering af de store danske ordbøger. Gennem ordnet.dk har de givet alle, der arbejder med eller blot interesserer sig for sprog, en guldgrube af ord og vendinger fra det danske sprog fra 1700-tallet til nu. Et uvurderligt arbejdsredskab og en stor kulturarv.  Men kulturministeriet, regeringen og folketingets flertal anser tilsyneladende ikke vedligeholdelse af denne vidensbase om sprog som særlig væsentlig. Man har stoppet bevillingen til arbejdet, forstå det, hvem der kan. 

I mit virke som medlem af diverse kommissioner og udvalg konfronteres jeg nærmest dagligt med slapt, grimt og mishandlet sprog. Jeg er med i bestyrelsen for partssamarbejde om udvikling af kerneopgaven i kommunerne. Et godt og fornuftigt resultat af OK13. Men forkortelsen PUK for partssamarbejdet er ikke rigtig slagkraftig. Så en kommunikations- og reklamevirksomhed fik til opgave at finde et nyt navn. Stor var min forundring, for ikke at sige rædsel, da de afslørede resultatet af deres tankevirksomhed. De havde opfundet et nyt ord, som de mente, ville blive lige så kendt og brugt som ”velfærd”. Ordet er ”fremfærd”. Mine protester over, at det slet ikke er et nyt ord, men et negativt ladet ord, som kun bliver brugt om ubehagelig adfærd og mindelser om skrårem og sorte støvler, var som at tale for døve øren.

Så nu sidder jeg i en bestyrelse for fremfærd. Et ord, der bruges meget i denne tid om forhold i Ukraine.  På et efterfølgende møde fremlagdes kommunikationsplanen for Fremfærd.  Den er opdelt i fire dele eller udgivelsesstadier, men for forfatterne af dokumentet slår det danske sprog ikke til, når planen skal beskrives. Planen er nemlig opdelt i burst 1, burst 2, burst 3 og burst 4. Sprogmongoler, fristes man til at råbe.  Men lige meget hjælper det. Så nu må det briste eller bære. Sikkert er det, at hvis ikke der snart gives mere plads til dannelsesaspektet i uddannelsessystemet, og hvis ikke de bevilgende myndigheder snart finder penge til at fortsætte det flotte arbejde med ord.net.dk, ja så brister det, og en væsentlig del af vores kultur er i fare for at forsvinde.

Stafetten er givet videre til Hans Beksgaard, lektor på UC Syddanmark og formand for DM-medlemmer ansat på professionshøjskolerne. Læs Hans Beksgaards indlæg fredag den 28. marts.