Rollemodeller – Bambi på isen?

Ofte argumenteres der for, at tildeling af priser til kvinder tjener til, at de unge kvinder kan inspireres af kvindelige rollemodeller. Her kan man ikke lade være med at spørge sig selv: Hvad gjorde de første mænd inden for forskellige områder? De havde jo ingen rollemodeller. Hvordan turde de første mænd på månen overhovedet træde ned på den ukendte overflade? Mon ikke de bare kløede på med krum hals? Og stimuleredes af at være pionerer?

Efter min mening viser de konstante krav om rollemodeller til kvinder et krav om samfundsmæssig beskyttelse af kvindekønnet, der endnu en gang installeres som skrøbeligt og uselvstændigt, som Bambi der første gang skal ud på isen, hvilket aldrig går uden Stampe. Og hvorfor kan man ikke have en af det andet køn som rollemodel?

Er kønnet det vigtigste i verden at spejle sig i? Hvis rollemodellen skal ligne mig mest muligt, så er vedkommende jo til sidst mig selv. Kan en rollemodel ikke netop være meget anderledes end mig, en jeg kan identificere mig med, men ikke er? En, jeg forsøger at bevæge mig imod, men næppe når til sokkeholderne lige med det første?

Kan jeg ikke have Mahatma Gandhi som rollemodel, fordi han ikke er dansker? Eller kan jeg ikke have Hillary Clinton eller Aung San Suu Kyi som rollemodeller, fordi de er kvinder? Eller kan en kvinde ikke have præsident Obama eller Nelson Mandela som rollemodeller, fordi de er mænd? Eller kan en mandlig forfatter ikke have Karen Blixen som forbillede?

Og kunne det være, at al denne snak om, at kvinder savner rollemodeller, skader kvindesagen, fordi den behandler voksne, dygtige kvinder som småpiger, der ikke tør bryde isen, men tværtom konstant skal befinde sig i et trygt miljø, hvor alt ligner det, de kender? Er det ikke på forhånd at gå ud fra, at kvinder er svage?

Men måske handler al denne snak om rollemodeller om noget helt andet. Stærke kræfter ønsker at få banket kvindeandelen op med alle midler inden for den samfundsmæssige elite. Påpegningen af behovet for kvindelige rollemodeller sker ofte som en legitimering af juridisk tvivlsomme metoder til at forfremme kvinder, der skal agere fyrtårn, der kan inspirere andre kvinder til trygt at begive sig ind på den åbenbart så farefulde færd mod toppen.