Refleksioner på et folkemøde
Jeg har været til årets folkemøde i Allinge. Det har givet anledning til refleksioner over den pligt, den ældre generation har for, at de yngre generationer får et godt liv. Det er jo også en pligt at hjælpe de unge ind i et demokratisk samfund, så de kan tage ansvaret for styringen af Danmark. Det er dog ikke så let, som det lyder, for der er så mange idéer til, hvordan man kan sørge for denne uddannelse.
På folkemødet gik det op for mig, hvad det i grunden handler om. Jeg bevægede mig rundt i et kæmpe udbud af telte. Hvert telt indeholdt en bestemt mening om et eller andet, som teltholderne syntes var interessant og fornuftigt at beskæftige sig med, som jeg så skulle forholde mig til.
Folkemødet blev på den måde et skarpt billede på det gode liv, jeg skal mestre alene og sammen med andre. Det blev tydeligt for mig, at uddannelse reelt handler om, hvordan man lærer at skelne mellem påvirkninger. Man kan for eksempel vælge at møde frem med fjernstyringsmekanismen, hvor man blot lader sig inspirere af påvirkningerne uden tanke og fordybelse. Man kan vælge nydelsen, da stort set alle telte lokker med slik, mad, drikkevarer og ofte med en eller anden sjov mand eller kvinde som ordstyrer for alvorlige meningsdannere.
Man kan også vælge selvstyringsmekanismen, hvor man bruger folkemødet til et bestemt defineret formål. Uanset middel vil der være tale om et mere eller mindre bevidst valg, der medfører et fravalg.
Det må være i det spændingsfelt, den ældre generation skal møde de yngre generationer. Da det handler om valg/fravalg, kan vi bedst bidrage til, at man handler på et oplyst grundlag, så man ved, hvad valget betyder for fravalget.
Vores uddannelsessystem har lidt uheldigt to begreber for personlig udvikling. Man skal både dannes og uddannes. Uddannelse handler om viden og færdigheder med henblik på at klare sig alment gennem sprog, viden og argumentation, men også specifikt til arbejdsmarkedet. Dannelse handler primært om, hvordan man udvikler en personlig og social karakter, så man kan handle fornuftigt i et demokratisk samfund. Det dur simpelthen ikke med den opdeling, når man skal handle kompetent. Der er nødt til at være en ubrydelig sammenhæng mellem dannelse og uddannelse, så viden relateres til, hvordan man kan og vil bruge sin videnskompetence.
Dannelse er altså ikke noget, man blot skal lære, men noget man ”bliver” gennem uddannelse og erfaringer fra hele tilværelsens palet. Det er livgivende, dannende og læringsfornuftigt at forholde sig kritisk til information og insistere på at relatere den til sin egen livsverden. Det lyder måske meget naturligt, men på folkemødet var der vidnesbyrd fra uddannelsesverdenen om, at det ikke er sådan det foregår.
