Ny lektorbekendtgørelse er dårligt nyt for adjunkterne

I juni skrev en bekymret Tommy Dalegaard Madsen i lederen i DM Professionshøjskoler om den nye stillingsbekendtgørelse, som trådte i kraft 1. maj. 

Bekymringen gik blandt andet på, at eksterne lektorer nu også kan varetage forsknings- og udviklingsopgaver, som det reelt kniber med at finde nok af til adjunkter, som skal have disse opgaver for kunne kvalificere sig som lektor.

Bekymringen er særdeles relevant, idet – tør jeg godt påstå – at de fleste, der beskæftiger sig med lektorbedømmelse, er enige om, at netop adjunkternes mangelfulde redegørelse for disse opgaver i deres lektoranmodning, er den hyppigste årsag til afvisninger. Og afvisninger er der mange af især på de tekniske og erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademierne.

En del af afvisningerne skyldes, at adjunkten i sit adjunktforløb simpelthen ikke har arbejdet med de fire krævede typer udviklingsopgaver i tilstrækkeligt omfang. Men det er ikke hele forklaringen. En del af afvisningerne skyldes også, at der ikke er enighed blandt bedømmere og bedømmerformænd om, hvad disse opgaver går ud på, og hvordan de skal beskrives.

Det bliver bestemt heller ikke mindre bekymrende, når det ses i sammenhæng med den nye lektorbekendtgørelse som også trådte i kraft 1. maj 2025. Der er nemlig ændret i bilag 1 til bekendtgørelsen, som indeholder de tre kriterier, som adjunkten skal bedømmes efter.

I den gamle lektorbekendtgørelse fra maj 2020 hed det: ”I lektoranmodningen skal adjunkten/ansøgeren således redegøre for, at nedenstående kriterier er opfyldt.” I den nye bekendtgørelse er der tilføjet ”herunder reflektere over egen rolle og praksis”.

Umiddelbart lyder det som en uskyldig tilføjelse, men den har alligevel fået koordinationsgruppen for korpset af lektorbedømmelsesformænd til at afgive et høringssvar til styrelsen inden ikrafttrædelsen, hvor de gør opmærksom på, at de ser det som en stramning af kriterierne. Det har styrelsen ikke reageret på.

Førhen har refleksion kun været nævnt i forbindelse med adjunktens opfyldelse af A-kriteriet om undervisning, mens der ikke har været krav om refleksioner i forbindelse med B-kriteriet om forskning og udvikling og C-kriteriet om det internationale. Men herregud, det kan vel heller ikke betyde noget, for selvfølgelig skal en lektor være reflekteret.

Og alligevel: Den bedømmerpraksis, der har grundfæstet sig i dele af bedømmerkorpset, giver ikke adjunkten ret mange chancer, hvis han/hun ikke rammer det skriftlige refleksionsfacit, der ønskes i forhold til B- og C-kriteriet.

Indtil 1. maj har bedømmerformanden kunnet tilbagevise disse anker, fordi refleksion kun var eksplicit nævnt under A-kriteriet. Den går ikke længere – nu bliver ”refleksion” en hovedoverskrift over alle tre kriterier, og det er ikke godt nyt for adjunkter på de teknisk/naturvidenskabelige uddannelser, som i forvejen har det stramt med den mere humanistiske, skriftlige refleksions-disciplin i forbindelse med A-kriteriet.

Metarefleksioner smøres godt ud

Og så kunne mit indlæg godt stoppe her, men jeg vil gå endnu mere i dybden med en grundigere diskussion af det, jeg ovenfor kaldte ”den bedømmerpraksis, der har grundfæstet sig i dele af bedømmerkorpset”: Hvad har der rent faktisk har stået i bekendtgørelsen, og hvad er adjunkterne blevet bedømt efter – også ift. A-kriteriet om undervisning.

Lad mig uddybe. I lektorbekendtgørelsen hed det om A-kriteriet frem til maj 2025, at ansøgningen skal redegøre for, ”at adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen på erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.”

Jeg har markeret udtrykket ’faglige elementer og refleksioner’ over disse, fordi det er det eneste sted i lektorbekendtgørelsen, refleksioner rent faktisk har været nævnt. Hvis en adjunkt, der kan læse indenad, læser hele bilaget grundigt, vil han/hun bemærke, at der lidt længere nede i teksten står, at ”Som grundlag for vurderingen skal adjunkten/ansøgeren i anmodningen gøre rede for sine faglige, teoretiske, pædagogiske, didaktiske, erhvervs- eller professionsrettede kompetencer samt kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter.”

Det fremgår, at adjunkten i sin anmodning skal adressere seks forskellige kompetencer, og at faglige og teoretiske kompetencer, adskilles med utvetydige opremsningskommaer fra pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Hvis adjunkten med gode læsefærdigheder retter sig bogstaveligt efter bekendtgørelsen og primært reflekterer over de faglige elementer og opfatter sammenhængen mellem teori og praksis som den faglige teori i klasserummet og praksis ude i erhvervet, rammer han/hun ikke inden for skiven, hvis bedømmelsesudvalget retter sig efter den to siders skriftlige vejledning, som en del bedømmelsesformænd per automatik sender ud til medbedømmerne. Heri hedder om ift. A-kriteriet:

”Læg mærke til, at der i bilaget ikke står dokumentere, men redegøre for. Ministeriet har udmeldt, at de ved ”at redegøre for” forstår ”at demonstrere”. Det betyder, at det ikke er nok at beskrive for eksempel undervisning, der skal også reflekteres (både metarefleksioner og refleksioner knyttet specifikt til konkret undervisning).”

Denne udlægning, hvor refleksioner og metarefleksioner smøres ud over hele A-kriteriet, er jeg – og heldigvis flere andre bedømmerformænd – ikke er enig i.

Refleksion over netop faglige elementer giver god mening, fordi vidensgrundlaget i følge LEP-bekendtgørelsen skal være udviklingsbaseret – det vil sige baseret på forskning og nye udviklingstendenser i erhvervets udøvelse og praksis. I stedet bliver adjunkten målt på pædagogisk/didaktisk refleksion og metarefleksion – og hældt ned ad brættet, hvis ikke der reflekteres og metareflekteres nok over pædagogisk teori.

Nu er det ikke sådan, at jeg finder refleksioner og metarefleksioner over pædagogisk/didaktisk teori uvæsentlige – det er bare ikke det, der står i kriteriet i bekendtgørelsen.

Vi er tilbage til 2003

Jeg har undret mig over, hvordan det er kommet til, at lektorbedømmelsesformænd udlægger A-kriteriet på den måde og sender det til nye medbedømmere, som måske sidder med deres første bedømmelse og begrænset kendskab til lektorbekendtgørelsen – og forvaltningsloven for den sags skyld.

Deres eneste kvalifikation kan meget vel være, at de for kort tid siden selv har skrevet en lektoranmodning. Faktisk findes der også bedømmere, som ikke selv har skrevet en lektoranmodning.

Hvis et par nye bedømmere så havner i et af de mange bedømmelsesudvalg, hvor formanden ikke selv skriver en vurdering, men blot sammenskriver de to bedømmeres vurderinger, som baseres på den medsendte vejledning frem for bekendtgørelsen, kan det nemt ende med en afvisning – som reelt er en påtænkt fyring.

Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanke om, er, at forfatterne til vejledningen (som har floreret i bedømmerformandskorpset siden 2021) må være forudindtaget. Og det kan man sagtens være, hvis man har haft erfaring med at bedømme efter CVU-lektorbekendtgørelsen fra 2003, hvor netop refleksioner var en hovedoverskrift. Heri hed det i § 4: Med udgangspunkt i denne beskrivelse skal anmodningen indeholde refleksioner over bedømmelsens elementer.

Med ordlyden i den nye lektorbekendtgørelse er vi reelt tilbage i 2003-bekendtgørelsen. Nu skal der reflekteres over hele linjen, og nu er der hjemmel til de afvisninger, der førhen ikke helt var baseret på bekendtgørelsens tekst, og fremadrettet er der basis for endnu flere afvisninger, hvis ikke adjunkterne (og deres institutioner) arter sig.

Held og lykke til de mange adjunkter – nu er I advaret.