"Kejserens nye klæ'r" – en ordbog over uforståelige og meningsløse konsulentudtryk i jobopslag

Vi har alle læst dem; jobopslagene, der er udarbejdet efter den samme skabelon – og måske også af den samme landsdækkende HR-afdeling – og som absolut ingenting siger om stillingen.

Ud over, at man naturligvis skal kunne det hele, før man starter og helst skal kunne jonglere med flere bolde i luften på samme tid i et innovativt og dynamisk vitaliseringsmiljø med højt til loftet og plads til humor, hvor man kan tage ansvar, byde ind med høj faglighed og skabe meningsfulde relationer såvel internt som eksternt.

Men hvad betyder alle disse floskler?

Har de overhovedet en betydning, eller er de blot udtryk for den før omtalte HR-afdelings ureflekterede brug af tidens modeord? Der er selvfølgelig et system. Ikke at det altid er lige genialt. Men det findes.

Opslagene indledes som regel altid med en beskrivelse af selve stillingen, dens opgaver og arbejdsområder.

Allerede her knækker filmen, da man på ingen måde bliver klogere på, hvad man rent praktisk skal lave. Det er altid noget med langsigtede større strategiske udviklingsopgaver kombineret med hurtige afklaringer og korte deadlines i et stærkt fagligt fællesskab. Man kommer til at arbejde tæt op ad ledelsen i krydsfeltet mellem drift og udvikling og kommer til at bidrage til den strategiske rammesætning og implementering af afdelingens interne processer.

Sådan kunne det i princippet blive ved, men man bliver reddet af, at opslaget skal holde sig inden for et par sider.

Man skal kunne det hele

Herefter følger der en oplistning af, hvilke kvalifikationer, den ideelle ansøger besidder. Og der er mange. Man får hurtigt det indtryk, at man skal kunne det hele, før man overhovedet har fået skrevet så meget som én linje i ansøgningen.

Man skal besidde et højt fagligt niveau, hvilket blot indebærer, at man skal have bedre karakterer, end hvad nogen kan forvente. Man skal være en arbejdshest - det betyder, at søvn og pauser for én er ukendte begreber, og med bemærkningen ’man er opsøgende’, menes der i virkeligheden, at man siger ja til ekstraopgaver og overarbejde, før man overhovedet bliver spurgt.

Og netop testen af, hvor udholdende man er bliver ved. 10’ernes store buzzword, robust, betyder i virkeligheden, at man kan holde produktiviteten vedlige, selv om man bliver kastebold i forbindelse med formålsløse omstruktureringer, ligesom sætningen man er solid indebærer, at man ikke bukker under for et stort arbejdspres, mobning eller influenzaepidemier.

Man er ambitiøs indebærer, at man er indstillet på først at få fri efter kl. 20. Din evne til at løse simple opgaver er dog også efterspurgt. Det bliver blot pakket ind i lækkert papir.

Man er alsidig, dækker således blot over, at man også er villig til at lave kaffe og kopiere. Med sætningen, man kan yde praktisk support, menes der, at man kan lave kaffe til de andre på arbejdspladsen.

Man er mødestabil, betyder, at arbejdspladsen bare forventer, at man kan møde ind; så tager I den derfra. Man besidder et stort overblik, dækker over, at man kan lave en liste over sine sager.

Endelig dækker flosklen, man besidder digitale færdigheder, egentlig over, at man skal kunne tænde for en computer.

Der brug for dig som ingen anden

Det er dog ikke lutter hårdt arbejde. Der er også brug for dig, som ingen anden: Man kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver betyder, at man får alt det l…, de andre ikke gider sidde med. Man er en problemknuser/problemløser, som medfører, at man sendes ud i første række, når konflikterne med de andre afdelinger bryder ud i lys lue.

Endelig er der også de ord, som ingen egentlig ved, hvad dækker over, men som bare skal med i ethvert jobopslag med respekt for sig. Et eksempel er agil. Ingen ved egentligt, hvad det betyder, men det lyder godt, og alle de andre styrelser bruger det også (især Landbrugsstyrelsen).

Man er både selvstændig og kan arbejde i teams. Det er vel egentlig et symbol på den berømte gordiske knude, der ikke kan løsnes. Og sætningen, man er både en holdspiller og kan løbe med bolden selv, er blot en nyere omskrivning af denne.

Herefter følger der en oplistning af de mange kvaliteter, som arbejdspladsen er i stand til at byde på. ’Der er mulighed for at realisere sit potentiale’ betyder, at man får vanvittigt travlt. Ligesom, ’der er mulighed for indflydelse på løsning af arbejdsopgaverne’, er udtryk for, at der ingen oplæring er.

’Vi er en dynamisk virksomhed i vækst’, betyder, at de lige er startet op, hvilket flosklen ’vi er en virksomhed i rivende udvikling’ også dækker over.

’Vi er i konstant udvikling’ er et udtryk for, at intet er stabilt og til at regne med.

Humor, ligegyldigt hvor trist arbejdet lyder

Og altid er der et afsnit om humoren på arbejdspladsen – ligegyldigt hvor trist arbejdet lyder: ’Man har hang til humor’ betyder, at man skal grine af chefens jokes, ligesom ’hos os hersker der en uformel omgangstone’ indebærer, at her bestemmer chefen og hans nærmeste suverænt.

Og til sidst de sædvanlige praktiske informationer:

’Vi tilbyder løn, der matcher vores krav og dine kompetencer’, betyder, at arbejdspladsen gerne vil se dig an en måneds tid, før de betaler dig en krone.

I samme boldgade finder man, ’der er basis for at skabe sig en rigtig god løn’, hvilket er udtryk for, at din startløn er ualmindelig ringe.

Henvisningen til Work-life-balance indebærer, at så længe arbejdet kommer i første række, gives der tid til at pleje privatlivet.

Når ansøgningen så er sendt, er der også en lille håndfuld ord, som er værd at have liggende i baghovedet, hvis man skulle være så heldig at gå videre til en samtale:

Ordet ’kaffemøde’ dækker over et ligegyldigt møde på 15 minutter, som altid er klemt ind mellem to andre møder, og hvis mest givende udbytte er et skud koffein i blodet på togturen hjem.

’Loyalitet’ betyder at klappe hælene sammen og gøre, hvad der bliver sagt, mens ’gennemslagskraft’ indebærer, om man kan tryne chefen til jobsamtalen.