Lyt også til Bendt
REDAKTØRENS KOMMENTAR fra Magisterbladet nr. 6
Min far fortalte mig improviserede godnathistorier om livet i stenalderen. Han gjorde det så levende, at jeg på et tidspunkt græd bittert, fordi jeg henslæbte min barndom i en villa med brune hessiantapeter og ikke i en hytte med lerklinede vægge og køkkenmødding. At afdække potteskår med forsigtige penselstrøg i en plasticbalje i stenalderbyen i Lejre er et af mine tydeligste og mest sindsoprivende spændende barndomsminder.
Min far Bendt er 81 år i dag, og jeg kommer til at tænke på ham, fordi han kom fra beskedne kår og endte som cand.pæd., studielektor og tjenestemand på statsseminariet i Vordingborg. En klasserejse ind i magisterland, der minder ikke så lidt om den, DM’s afgående formand, Ingrid Stage, fortæller om i dette nummer af Magisterbladet.
Min far voksede op på et lille husmandssted, som familien hverken kunne leve eller dø af. Så farfar Christian måtte knokle for den fordrukne proprietær og skar tørv mod en halvpart til de rigere gårdmænd, så de kunne holde varmen om vinteren. Mens nabogårdene havde rindende vand og el, så kom det først til husmandsstedet i Stenløse i 1950’erne. Det lyder måske som skrøner fra Frilandsmuseet, men Bendt slap kun for at komme ud at tjene, fordi han var enebarn.
Det er nok også derfor, han bander over politikerne og valgkampen i dag. Den nedladende måde de taler om de arbejdsløse og de mest udsatte på! Venstre! Dong-salget! Skattelettelser til erhvervslivet! Bjarne Corydon! (Min far ville i virkeligheden aldrig nøjes med så få ord. Han har vænnet sig til lange, uforstyrrede udredninger efter et langt liv bag katederet).
Sagen er, at Bendt og andre magistre er fløjtende ligegyldige under valgkampen. Den politiske elite i S, V og DF har bestemt sig for at tale til Blå Bjarne, som kan finde på at skifte mellem blokkene. Og Blå Bjarne er kortuddannet, bor langt fra metropolerne og har lav husstandsindkomst. Og så synes han, at flygtningepolitikken og retspolitikken er for slap.
Politikerne lefler for en omvendt magister. Så det er ikke så underligt, hvis du synes, at de IKKE TALER TIL DIG.
Eksperterne siger, at det ikke gør så meget, fordi politikerne glemmer Blå Bjarne igen lige efter valget. Det er kun den halve sandhed. Når politikerne først har lovet at sætte den kriminelle lavalder ned til 12 og lukke færre flygtninge ind, så er de nødt til at gennemføre forslagene for ikke at blive beskyldt for løftebrud. Den slags lunser kan Blå Bjarne få, men han får aldrig indflydelse på noget så vigtigt som den økonomiske politik. Der bestemmer DJØF. Så også efter næste valg vil Danmark blive regeret af en uskøn blanding af Dansk Folkeparti (værdipolitikken) og Djøf (den økonomiske politik) – uanset om blå eller rød blok vinder.
Måske skulle en kommende regering prøve at nå andre end Djøf og Blå Bjarne. Ellers ender vi med en kriminel lavalder på fem år og en udsultet offentlig sektor om et par valgperioder. De kan bare ringe til min far og få nogle gode råd. Han er god til at fortælle, og han vil ikke fatte sig i korthed.
Min far fortalte mig improviserede godnathistorier om livet i stenalderen. Han gjorde det så levende, at jeg på et tidspunkt græd bittert, fordi jeg henslæbte min barndom i en villa med brune hessiantapeter og ikke i en hytte med lerklinede vægge og køkkenmødding. At afdække potteskår med forsigtige penselstrøg i en plasticbalje i stenalderbyen i Lejre er et af mine tydeligste og mest sindsoprivende spændende barndomsminder.
Min far Bendt er 81 år i dag, og jeg kommer til at tænke på ham, fordi han kom fra beskedne kår og endte som cand.pæd., studielektor og tjenestemand på statsseminariet i Vordingborg. En klasserejse ind i magisterland, der minder ikke så lidt om den, DM’s afgående formand, Ingrid Stage, fortæller om i dette nummer af Magisterbladet.
Min far voksede op på et lille husmandssted, som familien hverken kunne leve eller dø af. Så farfar Christian måtte knokle for den fordrukne proprietær og skar tørv mod en halvpart til de rigere gårdmænd, så de kunne holde varmen om vinteren. Mens nabogårdene havde rindende vand og el, så kom det først til husmandsstedet i Stenløse i 1950’erne. Det lyder måske som skrøner fra Frilandsmuseet, men Bendt slap kun for at komme ud at tjene, fordi han var enebarn.
Det er nok også derfor, han bander over politikerne og valgkampen i dag. Den nedladende måde de taler om de arbejdsløse og de mest udsatte på! Venstre! Dong-salget! Skattelettelser til erhvervslivet! Bjarne Corydon! (Min far ville i virkeligheden aldrig nøjes med så få ord. Han har vænnet sig til lange, uforstyrrede udredninger efter et langt liv bag katederet).
Sagen er, at Bendt og andre magistre er fløjtende ligegyldige under valgkampen. Den politiske elite i S, V og DF har bestemt sig for at tale til Blå Bjarne, som kan finde på at skifte mellem blokkene. Og Blå Bjarne er kortuddannet, bor langt fra metropolerne og har lav husstandsindkomst. Og så synes han, at flygtningepolitikken og retspolitikken er for slap.
Politikerne lefler for en omvendt magister. Så det er ikke så underligt, hvis du synes, at de IKKE TALER TIL DIG.
Eksperterne siger, at det ikke gør så meget, fordi politikerne glemmer Blå Bjarne igen lige efter valget. Det er kun den halve sandhed. Når politikerne først har lovet at sætte den kriminelle lavalder ned til 12 og lukke færre flygtninge ind, så er de nødt til at gennemføre forslagene for ikke at blive beskyldt for løftebrud. Den slags lunser kan Blå Bjarne få, men han får aldrig indflydelse på noget så vigtigt som den økonomiske politik. Der bestemmer DJØF. Så også efter næste valg vil Danmark blive regeret af en uskøn blanding af Dansk Folkeparti (værdipolitikken) og Djøf (den økonomiske politik) – uanset om blå eller rød blok vinder.
Måske skulle en kommende regering prøve at nå andre end Djøf og Blå Bjarne. Ellers ender vi med en kriminel lavalder på fem år og en udsultet offentlig sektor om et par valgperioder. De kan bare ringe til min far og få nogle gode råd. Han er god til at fortælle, og han vil ikke fatte sig i korthed.
