Løndumping eller markedskræfter?

125 kr. i timen. Det var for nylig det attraktive tilbud fra et tekstbureau på en Facebookside, hvor der udbydes tekstopgaver, som typisk afregnes med en pris pr. ord. Opslaget affødte en hed debat, hvor to modpoler stod med hver sin påstand over for hinanden:

1. Hvis nogen tager jobbet, er det løndumping, som er skadelig for markedet for tekstforfatning
2. Det er blot de evigt hellige markedskræfter, som er på spil

Det burde være indlysende, at man som akademisk freelancer eller selvstændig ikke kan eller bør leve af en timeløn på 125 kr., men i nogle tilfælde kan akkordbetaling med afregning pr. ord faktisk godt betale sig. Så jeg tillader mig lige at nuancere debatten en smule.

125 kr. i timen?

Opslaget om de 125 kr. i timen henvendte sig specifikt til studerende, og udbyders behov lå omkring 10-15 timer pr. uge. Der var altså tale om et studiejob, hvilket vel må svare til ufaglært arbejde. Selv der er de 125 kr. nok i den lave ende. Jeg har i hvert fald for nylig givet omkring 130 overenskomstfastsatte kroner pr. times ufaglært pedelarbejde.

Men kan man virkelig få ordentligt tekstforfatterarbejde til den pris? Måske, måske ikke. Jeg har tidligere ejet et tekstbureau, hvor freelancerne arbejdede på akkord. Min erfaring er, at skribenter, som:

• skriver korrekt i første hug og dermed kan spare på korrekturen
• har lært og trænet 10-fingersystemt
• har et godt grundsprog og et stærkt og varieret ordforråd
• har en god, bred almenviden
• har forståelse for, hvordan tekst fungerer på internettet og på mobilen

..har god mulighed for at holde en rigtig pæn timebetaling på akkordopgaver. Jeg har selv oplevet at runde 1500 kr. pr. time på en akkordopgave, som var afregnet pr. ord. Og når jeg af og til løser den slags opgaver, ligger min typiske indtjening mellem 300 og 500 kr. Er det en rimelig pris for adgang til mit geniale intellekt? Tjah – det kommer vel an på, hvad man sammenligner med – og her kommer markedskræfterne ind i billedet.

Markedskræfterne

Markedskræfterne afvejer jo udbud op mod efterspørgsel. Køber af en ydelse vurderer, hvor han kan få en specifik ydelse til den laveste pris. Sælger af en ydelse vurderer, hvor han kan få den bedste betaling for den mindste indsats.

De tekstopgaver, som udbydes til lav timebetaling eller på akkord til lav afregning pr. ord (f.eks. mellem 10 og 50 øre), er typisk tekster, som primært bruges til linkbuilding eller affiliate marketing.

Artikler til linkbuilding har til formål at fremme andre siders placering i søgemaskinerne. Disse andre sider kan f.eks. være landingpages på en webshop. Artiklerne ses altså fra købers side som en markedsføringsomkostning, og derfor måler køber værdien af disse tekster op mod f.eks. betalt online annoncering. Det er forholdsvis simpelt for køber at sammenligne antallet sidebesøg på baggrund af annoncering op mod antallet af besøg på baggrund af organisk søgning. Når han skal lægge sin markedsføringsplan, er det altså ret let at regne ud, hvad en tekst må koste, hvis ikke det skal være billigere at købe trafikken via annoncer.

Affiliate marketing foregår typisk på sider, som samler annoncer inden for et bestemt segment – ofte ved prissammenligning – og som tjener penge pr. klik på den enkelte annonce eller pr. gennemført salg. På den type sider er det også let at regne ud, hvad sidens tekst er værd. Tekstens formål er her at tiltrække søgemaskiner til netop denne side. Set fra købers side, skal teksten altså gerne kunne skabe annonceklik og salg til en højere værdi end tekstens pris. Når man har arbejdet med affiliate marketing i et stykke tid, ved man godt, hvad en tekst må koste, hvis det skal give overskud.

Køber har altså en meget snæver øvre grænse for teksternes pris.

Er den lave pris i virkeligheden lav?

Vi, der skriver teksterne, skal sikre os en ordentlig betaling. Normalt vil min fakturerede timepris ligge på den pæne side af 1000 kr., hvis jeg selv skal opdyrke opgaven og lave hele administrationsarbejdet. Og der skal også være noget til ferie, pension, udstyr osv. Dette tal skyldes jo bl.a., at jeg for hver faktureret time har en del ikke fakturerbar tid og nogle ikke fakturerbare udgifter. Det bringer den reelle timeløn væsentligt længere ned.

Vi, der skriver teksterne, skal sikre os en ordentlig betaling. Normalt vil min fakturerede timepris ligge på den pæne side af 1000 kr., hvis jeg selv skal opdyrke opgaven og lave hele administrationsarbejdet. Og når nu der også skal være noget til ferie, pension, udstyr osv. Dette tal skyldes jo bl.a., at jeg for hver faktureret time har en del ikke fakturerbar tid og nogle ikke fakturerbare udgifter. Det bringer den reelle timeløn væsentligt længere ned.

Men når man skriver freelance for et bureau på akkordvilkår, slipper man jo netop for alt salgsarbejdet og administrationsarbejdet. Den del klarer bureauet jo. Man skriver sine tekster og får sin betaling. Der er altså næsten ingen ufakturerbar spildtid.

Derudover skal man selvfølgelig også se på alternativet. Hvis jeg svømmer rundt i overbetalte opgaver eller har en god, fast ansættelse, er det næppe økonomisk interessant at lave ”dumme” tekster på akkord. Men hvis alternativet nu er dagpenge, og hvis man ovenikøbet er i nærheden af ”sidste salgsdag” i den sammenhæng, er det måske en overvejelse værd.

De såkaldte høje dagpenge udgør ca. 19.000 kr. pr. måned. For at få dem, skal man være aktivt jobsøgende, og mange kan skrive under på, at det er en fuldtidsbeskæftigelse. Og endnu mere, hvis man medregner den mentale belastning.

Hvis du får 50 øre pr. ord, skal du altså på en måned skrive ca. 38.000 ord for at tjene det samme som på dagpenge. I mine seneste 10 akkordopgaver ligger jeg på et gennemsnit på 900 ord pr. time. Jeg kan altså med den hastighed nå den høje dagpengesats på lige godt 42 timer pr. måned.

Så for freelanceren med dagpenge som alternativ er spørgsmålet altså, om man helst vil være fuldtidsledig, eller om man hellere vil arbejde 42 timer – om måneden? Og selv en betaling på sølle 15 øre pr. ord er bedre betaling end dagpengene.

Bør man så tage jobbet?

Tilbage står spørgsmålet, om man så i solidaritetens navn bør afholde sig fra at skrive på akkord? Et argument er, at man underminerer arbejdsmarkedet med løndumping. Et andet argument er, at man devaluerer det næsten kunstnerisk ophøjede begreb, tekstforfatning, så andre tekstforfattere ikke kan holde deres pris oppe.

Til det første argument, vil jeg mene, at en timeløn på 450 kr. for et job, der ikke kræver andet end evnen til at slå op på Google og skrive korrekt med lavt lix, er rimelig. Også selvom der skal være plads til ferie og pension. En dygtig gymnasieelev kan hurtigt lære det, og hans alternativ er at stå til under den halve løn om natten på benzintanken.

Hvis der kræves specialviden, tung research, krydstjek af fakta, indhentning af kildecitater, målgruppeanalyser, flere korrekturgange, telefonsamtaler, rejser, repræsentative lokaler og så videre – ja, så er timeprisen højere, og man kan næppe opnå en fornuftig akkord – men så er der i mine øjne også tale om et helt andet produkt.

Og hvis man ikke er i stand til at få kunden til at forstå det, kan man så med rette kalde sig kommunikationsprofessionel tekstforfatter?

Nix, det kan man ikke – og så må man gå til ufaglært løn.