It – og digitaliseringspolitik? Kære DM, det kan gøres bedre!

DM har defineret tre pejlemærker for sin politik for it og digitalisering. De lyder:

1. Digitalisering kræver faglighed, helhedstænkning og kritisk tilgang
2. En vellykket digitalisering forudsætter inddragelse af medarbejderne i alle faser og respekt for deres faglighed og professionalisme
3. Et digitaliseret samfund stiller nye krav til data- og retssikkerhed, udbredt teknologiforståelse samt mangfoldighed og inklusion i både uddannelser og arbejdsliv

Ja, selvfølgelig er det DM's pejlemærker – der er få ting indenfor det it-faglige område, der er mere selvfølgelig. Som jeg lærte af Olav W. Bertelsen på uni tilbage i midten af 00’erne, så er det faktisk en tankegang, der bunder i den svenske fagbevægelse tilbage i 1970'erne. Og som aldrig er gået af mode af den simple grund, at det forretningsmæssigt giver mening – altså, at man tjener flere penge på sine it-produkter, når man tager udgangspunkt i sine brugere og designer helstøbte løsninger.

I mine 15 år på arbejdsmarkedet er jeg ikke stødt på én eneste virksomhed, som ikke har samme målsætning.

Til gengæld er der mange virksomheder, som har svært ved at realisere målsætningerne. Så det ville være mere frugtbart og konstruktivt for virksomheder og myndigheder, hvis DM's it-politik ville adressere, hvordan akademikere kan bidrage til at nå pejlemærkerne.

Digitalisering kræver planlægning

Det første problem er manglen på planlægning.

Mange organisationer er med agile arbejdsmetoder blevet bedre til at planlægge på den korte bane, og den mest anvendte metode – scrum - fokuserer næsten udelukkende på planlægning af udviklingsopgaver. Men seriøs inddragelse og helhedstænkning kræver også planlægning på den mellemlange og den lange bane.

Hvis man ikke ved (sådan nogenlunde), hvad der skal udvikles to måneder frem i tid, så kan man ikke sikre sig at de rette fagspecialister eller andre medarbejdere har tid til at deltage.

Det er utrolig banalt, men svært i organisationer, der aldrig står stille, og som har komplekse arbejdsopgaver. Og hvis man ikke ved (sådan nogenlunde), hvad der skal udvikles 4-6 måneder frem i tiden, så kan man ikke sikre den rette sammenhæng med andre strategiske prioriteter.

Det kræver, at man kan skifte mellem forskellige abstraktionsniveauer, fordi man skal håndtere planlægning på kort, mellemlangt og langt sigt på én gang. Det er akademikere gode til.

Mange virksomheder betaler konsulenter i dyre domme for at få den agile transformation til for alvor at lykkes og indfri det forventede potentiale. Akademikere, som kan forstå en metode, implementere den i et team, evaluere indsatsen og derpå forbedre den, kan spare sin organisation for mange konsulenttimer. Det kaldes procesmodenhed.

Den akademiker, der tilmed udbreder samme procesmodenhed i hele organisationen, kan spare sin organisation for endnu flere konsulenttimer.

Igen handler det om at kunne skifte mellem abstraktionsniveauer, men også om metodeanvendelse og struktur. Det har sådan set ikke rigtig så meget med teknologi at gøre.

Forstå projektets omfang

Det andet problem er dårlig håndtering af det, man kalder scope – altså projektets eller produktets omfang.

Hvis man ikke specifikt kan beskrive, hvilke processer der skal digitaliseres, og hvilke data der skal anvendes, så kan man ikke identificere, hvilke fageksperter eller andre medarbejdere, der skal inddrages. Ydermere hvis man ikke har styr på beslutninger om, hvad der inde, og hvad der er ude af scopet, så kan man heller ikke inddrage de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Det har igen ikke rigtig noget med teknologi at gøre.

I løbet af de seneste år er tankegangen Design Thinking blevet mere udbredt og omfatter mange værktøjer til at beskrive - og dermed fastholde – omfanget i diagrammer, som for eksempel service blueprint, customer journey map og experience maps.

At være god til det kræver igen struktur, analytisk sans og evnen til at skabe relationer for at kunne udarbejde diagrammer, der kan opnås konsensus om. Og også beslutte hvordan man afdækker henholdsvis overordnede mål og brugernes behov og sikrer, at der er sammenhæng.

Igen, det akademikere er gode til.

Så et bud på en interessant it-politik fra DM – set fra mit subjektive hjørne af verden – kunne lyde på, hvordan DM vil arbejde for at virksomheder og myndigheder bliver bedre til at planlægge digitaliseringsprojekter, håndtere omfanget af dem og højne procesmodenheden, samt hvad DM vil gøre for, at medlemmer kan spille en aktiv og konstruktiv rolle i det.

Svar fra DM: 

Kære Line

Tak for dine input. DM’s It- og digitaliseringspolitik er vedtaget af hovedbestyrelsen og fastlægger en overordnet retning for DM’s politik på it- og digitaliseringsområdet. Politikken står ikke alene og er derfor ikke udtømmende for DM’s indsatser for at fremme inddragelse af medarbejdere på arbejdspladserne ift. digitalisering og generelt. 

Mvh Charlotte, politiske konsulent i DM