"På mange måder ser det ud til, at medvinden til den danske eksport til Tyskland aldrig har blæst stærkere"

83 mio. mennesker, 16 delstater, et utal af kommuner.

Den tyske befolkning anno 2023 i nøgletal.

Selv om Tyskland pt. er præget af stagnation og høj inflation, og Danmark rent faktisk klarer sig bedre end Tyskland, når vi taler BNP og beskæftigelse, giver Tysklands finansielle pondus som verdens fjerdestørste økonomi vores naboland en nøglerolle i Europa og verden.

Efter Brexit er det dansk-tyske fodslag i EU kun blevet forstærket, og det er dette samarbejde, der er rigtig god grund til at fremme, særligt med fokus på grønne job og udveksling af videns kompetencer på tværs af grænserne.

Lige efter den russiske invasion af Ukraine lancerede den tyske regering en såkaldt påskepakke, der indeholdt en række love, der skal understøtte produktionen af vedvarende energi med en målsætning om, at 80 procent af den tyske strøm i 2030 skal være grøn. Og her kigger tyskerne mod Danmark.

I Paris-aftalen fra 2015 har verdens lande et mål om at holde opvarmningen et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. Vejen til at nå målet handler om grøn strøm, omstilling, grønne job, videnskompetencer på tværs af grænserne. Den dansk tyske forbindelse og det historisk tætte samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse er værd at dyrke.

Den danske klimaindsats er global, og den grønne omstilling kræver flere medarbejdere og virksomhedsledere, som vægter dette. Det kræver medarbejdere og virksomheder, som både ved noget om grønne teknologier, eksport, grønne investeringer og kulturel udveksling mellem Danmark og Tyskland.

I Danmark har vi stor viden og erfaring med at opsætte vindmøller. Det kræver meget mere end blot viden om teknologien inde i selve vindmøllen. Det er vigtigt, at der er fokus på sameksistensen med den omkringliggende natur og naboer. Vindmøller har en påvirkning på omgivelserne, og derfor skal opsætning ske med respekt for biodiversiteten. Her har Danmark eksperter, som kan bidrage til, hvor det kan ske uden at skade naturen.

Selvom vindmøller er afgørende i en omstilling af energiproduktionen til vedvarende energi, så støder vindmølleprojekter også tit på fænomenet ”ikke i min baghave”, hvor borgere klager over opsætning af vindmøller i nærheden af dem.

Det kræver stærke akademiske kompetencer indenfor formidling og kommunikation at håndtere. Og det kræver dedikation til at løse et problem, hvor virksomheder vil se en større kompleksitet i de problemer, vi står over for på for eksempel den grønne omstilling.

Det kræver desuden, at man er vant til at arbejde tværfunktionelt, er trænet i at arbejde med adfærdsændringer og kulturforskelligheder. En færdighed som kritisk tænkning bliver vigtig ligesom relationelle kompetencer, der kan sikre en fornuftig inddragelse og høring af naboer til vindmøller og solcelleparker.

Fra dansk side kan vi derfor bidrage med alle kompetencer lige fra idedesign, til den første planlægning frem til vindmøller står og producerer grøn strøm. På mange måder ser det ud til, at medvinden til den danske eksport til Tyskland aldrig har blæst stærkere. Tyske vindmøller skal afløse kulkraft og sikre energiuafhængigheden af russisk gas, og vi får brug for dygtige akademikerne, praktikere og formidlere, som kan bidrage til at komme i mål med opgaven.