Blog: Kystdirektoratet og BabySam diskriminerer i jobopslag

Hvad har Kystdirektoratet og BabySam til fælles? Det lyder næsten som indledningen til én af disse såkaldte far-jokes, som angiveligt skulle hjælpe kommende generationer med at håndtere pinlige situationer. Svaret er desværre ikke pointen i nogen joke.

For både Kystdirektoratet og BabySam og mindst seks andre virksomheder kræver i skrivende stund i jobopslag, at ansøgeren er indfødt. Altså digitalt indfødt.

Det er ikke blot pinligt og ulovligt – det er direkte dumt.

I begge tilfælde er der tale om stillinger inden for marketing og kommunikation, og det lyder måske harmløst at stille krav om, at man har digital indfødsret. Men i praksis er der jo tale om aldersdiskrimination, hvilket ikke er lovligt.

BabySam er delvist ok

Jobbet hos BabySam er et elevjob, som man altså kun kan søge, hvis man er født efter, at den digitale livsform for alvor blev udbredt. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at sætte præcist årstal på dette, men mon ikke de unge fra årgang 2000 omtrent er de første ægte digitale indfødte.

I år 1998 loggede jeg på internettet med et modem, som blokerede min telefonforbindelse – og i år 2002 fik jeg hjemmearbejdsplads med 1 megabit dataforbindelse.

Årgang 2000 var syv år gamle, da den første iPhone kom på markedet, og før den tid var det seriøse digitale liv stort set forbeholdt os, der investerede både tid, teknik og penge i det.

Så hvis man har rundet de 21, kan man altså åbenbart ikke blive elev hos BabySam, hvis deres krav skal tages for pålydende.

Det er selvfølgelig sandsynligt, at BabySam foretrækker at tage deres elever direkte fra grundskolen, og så er der jo kun digitalt indfødte at vælge imellem. Men mon ikke der skulle findes en enkelt 22-årig eller måske endda en 30-årig, som var klar på at starte som e-handelselev hos BabySam?

Men Kystdirektoratet…

Jobbet hos Kystdirektoratet ligner i sin beskrivelse meget nogle af de jobs, jeg har søgt gennem tiderne.

Ifølge opslaget skal man beskæftige sig med:

• Udarbejdelse af nyheder, opslag mv. på hjemmeside og sociale medier
• Udvikling af vores brug af sociale medier og nye former for inddragende formidling
• Vedligeholdelse og opdatering af indhold på hjemmesider og intranet
• Produktion af video, webinarer samt andre visuelle produkter
• Udarbejdelse af artikler, præsentationer og vejledningsmaterialer

Alt sammen ting, jeg har stor erfaring i, og det meste også noget, som jeg udfører i min nuværende stilling.

I ”Om dig”-afsnittet sætter jeg stort set flueben ved alt. Som kajaksurfer og naturvidenskabeligt interesseret kan jeg endda prale af at have et vist ”kendskab til området”- altså kysten, hvilket ifølge opslaget er en fordel.

”Vi forventer til gengæld, at du er digital indfødt og hjemmevant finder vej i junglen af sociale medier,” hedder det så.

Det sidste kan jeg godt skrive under på, men desværre er jeg født i 1966, hvor Hewlett Packard sendte deres HP-2115 på gaden med en magnetisk hukommelse på 4096 ord. Og sådan en havde vi ikke i mit barndomshjem – den blev nemlig f.eks. brugt i lufthavnes kontroltårne.

Hvis mit forslag til skelsår for digital indfødthed holder vand, leder Kystdirektoratet altså efter en højst 21-årig med uddannelse på kandidatniveau.

Fordelen ved digital indfødthed?

Det signalerer selvfølgelig, at begrebet ”digitalt indfødt” måske ikke skal tages numerisk bogstaveligt, men jeg er ret sikker på, at jeg som 54-årig ikke automatisk står forrest i køen til jobs, hvor man skal være i besiddelse af denne kvalifikation.

Eller er digital indfødsret i virkeligheden en kvalifikation?

I en artikel fra Fremforsk fra 2018 beskriver forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen, nogle karakteristika ved de digitalt indfødte baseret på en undersøgelse med mere end 600 dybdegående interviews. Levinsen definerer de digitalt indfødte som ”kendetegnet ved, at de ikke kan huske, at der ikke var internet og spil” og altså født efter 1990.

Levinsen skriver bl.a. om dem, at ”de bevæger sig rundt og lever i den digitale verden med en fuldstændig fortrolighed,” og det er formentlig den kvalifikation, man fra Kystdirektoratets side ønsker.

Men er en ekstremt effektiv digital forbruger automatisk også en kvalificeret digital formidler?

En digitalt indfødt har selvfølgelig en fornemmelse af, hvilke greb og virkemidler der fungerer i digital kommunikation. Og dog.

Er indehaveren af modtagerollen i den klassiske kommunikationsmodel per definition i stand til at afkode budskabernes skjulte intentioner? Og er de per definition i stand til at kode disse intentioner i kommunikation rettet mod andre modtagere? Nej, ikke nødvendigvis. For så ville fænomener som clickbait, abonnementsfælder og phishing jo ikke fungere – og det gør de.

At kommunikere professionelt i et digitalt medie kræver præcis de samme faglige kvalifikationer, som kommunikation i alle andre medier.

Disse kvalifikationer får man ikke automatisk ved at ”bevæge sig rundt og leve i den digitale verden med fuldstændig fortrolighed”, fordi man ”ikke kan huske, at der ikke var internet og spil”.

Til gengæld er der en god chance for, at en universitetsuddannet kommunikatør på 54 år, som har været med på hele den digitale rejse med både en analytisk og en praktisk tilgang, kan skabe saglig kommunikation, som fungerer – både på gårsdagens medier, på dagens medier og på morgendagens medier.

En af mine jævnaldrende halvgamle – for vi er vel næppe midaldrende mere? – kolleger sagde på et tidspunkt om de digitalt indfødte: ”Ja, ja – de har lært at bruge internettet. Men det var os, der opfandt og udviklede det”.

Er Kystdirektoratet klar til de digitalt indfødte?

Jeg kender kun ganske lidt til Kystdirektoratet som arbejdsplads, og jeg kan ikke præsentere faktabaseret viden om strukturen og ledelsesstilen der.

Men jeg kender en del andre offentlige arbejdspladser, hvor man har et ret veldefineret hierarki, nogle ret omfattende beslutningsveje og en politisk overbygning, som af og til blæser højt og flot på afstandskrav og armslængdeprincipper.

”De er en stor generation af gamere socialiseret til konstant belønning, når de gør det rigtige som i spilleverdenen, hvor man kommer i ’next level’. Derfor forventer de belønning, når de gør det godt,” skriver Levinsen om de digitalt indfødte på arbejdsmarkedet.

Er det mon den arbejdsmæssige virkelighed, Kystdirektoratet er klar til at stille til rådighed? Er man ledelsesmæssigt klar til medarbejder, som kun kører ganske kort på en liter ros?

Levinsen fortsætter med en række af specifikke forventninger, som de digitalt indfødte har til deres arbejdsplads: Fleksible arbejdstider, god løn, fryns, frokost, fællesskab og en fed titel at være stolt af.

Lever Kystdirektoratet op til alt dette, når man i opslaget søger efter en til titlen ”Medarbejder til formidling”?

Marianne Levinsen har en række gode råd til de ledere, som skal lede digitalt indfødte.

”Digitale indfødte efterspørger en leder, som man kan se op til og fortjener respekt på samme måde, som vi kender det fra sport eller musik, fordi lederen er et lysende ikon inden for sit felt,” skriver hun og fortsætter: ”Ikke mindst skal der arbejdes med at forstå og rumme de mange forskellige unge, også de digitale, man ikke forstår. Det er altid nemt at sige: ’De unge er så superforkælede’, for så er man fri for at gøre sig umage".

Jeg håber, at Kystdirektoratet er klar til at håndtere deres kommende digitalt indfødte medarbejder, så han eller hun kommer til at trives i Lemvig. Men er det virkelig det, Kystdirektoratet leder efter?

Drop de indfødte

Helt ærligt. Drop nu de der digitalt indfødte.

Vælg hellere en 54-årig, som har prøvet at boote en 8086’er med en Dos-diskette, håndkodet HTML, gjort hjemmesider synlige før og efter Google, debatteret på Usenet før nogen havde tænkt på Facebook, bygget en PC af smådele og ikke mindst arbejdet professionelt med kommunikation sideløbende med alt det ovennævnte.

Eller hold i det mindste op med at tro, at de digitalt indfødte kan noget som helst udelukkende i kraft af deres alder.

Alder er IKKE en kvalifikation.

Kystdirektoratet er blevet forholdt kritikken. Områdechef Ane Høiberg Nielsen svarer, at de ikke efterspørger en bestemt aldersgruppe i jobopslaget.  

"'Digital indfødt' er brugt i bred betydning om en, der kan håndværket på de sociale medier. Uanset alder. Det har over 100 ansøgere opfattet: 40 procent af ansøgerene er født før 1990, heraf cirka 50 procent før 1970. Ansættelseskriterierne i Kystdirektoratet er kvalifikationer og motivation.

Fra 2019-2021 er der ansat 17 medarbejdere. 41 procent er født i eller efter 1990, 59 procent fra 1950-1989. Den senest tilkomne formidlingsansatte medarbejderer født i 1959. Aldersspredningen er stor i Kystdirektoratet. Cheferne er vant til at lede en gruppe med stor diversitet og ser det som et privilegium og en styrke for fagligheden", skriver Ane Høiberg Nielsen i svaret. Du kan læse hele svaret her. 

BabySam er også blevet forholdt kritikken, men er ikke vendt tilbage på DM Akademikerbladets henvendelse.