Kan et kulturpas få de unge til at interessere sig for kulturlivet? Ikke nødvendigvis

I netværket Kulturpolitisk Debat har vi alle et brændende ønske om at kulturen skal komme flere til gode.

Så på vores sidste netværksmøde talte vi netop om regeringens meget omdiskuterede kulturpas til unge.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og resten af regeringen har nemlig afsat 140 millioner til et digitalt kulturpas målrettet de 43.000 unge, der i dag står uden arbejde og ikke er i uddannelse.

I princippet var vi enige om, at tanken er sympatisk, men meningerne om både formuleringer og principper var meget forskellige, hvilket affødte nogle interessante samtaler om, hvordan man egentlig bedst når de unge med indsatsen.

Det skaber nemlig ikke nødvendigvis langsigtede effekter blot at give dem gratis adgang til museer, teatre etc.

Først og fremmest handler det vel om overhovedet at nå ud de unge, dernæst at skabe et meningsgivende fællesskab, som er trygt at være i. Det opstår ikke af sig selv.

Indsatserne skal faciliteres og formidles - og det kræver en indsigt, der ikke ligger udelukkende i det socialfaglige eller det kulturfaglige, men i et tværfagligt rum.

Der er gode eksempler for eksempel fra Turning Tables i København og Aspiranterne i Helsingør. De kan fungere som modelprojekter for kulturpasset.

På den måde sikrer vi os, at det forankres ordentligt, og sikrer en langsigtet effekt på kulturområdet - og ikke blot et midlertidigt øget antal engangsunge på diverse kulturinstitutioner.

Dette er blot et eksempel på, hvad vi drøfter i netværket - vi planlægger at få besøg fra netværket Ung Kult i Nordjylland, fra kulturpolitiske ordførere, snakke gamification og AI, og hvad der ellers dukker op af spændende idéer fra medlemmerne.