”Når begejstringen bliver til belastning, går det galt”
Det er oftest de mest engagerede og ambitiøse, som får stress og brug for hjælp fra bl.a. karrierekonsulent Charlotte Bak, som her skriver om sine oplevelser med at afhjælpe stress via sin kontakt med medlemmer af Dansk Magisterforening.
Jeg møder desværre alt for mange højtuddannede med stressproblematikker tæt inde på livet. Og rigtig mange, som aldrig havde forestillet sig, at det kunne ske for dem. ”Jeg plejer jo at kunne levere”. ”Jeg er jo ikke sådan en, der får stress”.
Stress er ofte meget svært at erkende, fordi vi tror, at det er sådan noget som kun rammer andre, måske endda andre, som ”har lidt tendens til det”. Men som højtuddannede er vi også udsatte. Som højtuddannede er vi nemlig engagerede og ambitiøse, og vi bliver begejstrede over nye spændende opgaver. Vi bliver draget af ansvar, spændende forandringer og uforudsigelighed.
Når begejstringen bliver til belastning, går det galt. Det var Vibeke Andersen, lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet i København, der først introducerede mig til denne måde at arbejde med stress på, og for mig giver det bare så god mening. For ligesom det kan begejstre os at have ansvar, at udvikle os i jobbet, at få nye spændende opgaver og forandringer - kan de selvsamme faktorer belaste os hvis balancen tipper over. Begejstring kan blive til belastning. Dermed også sagt, at det ofte er de engagerede og ambitiøse, der kan få stress tæt inde på livet. Det er nemlig aldrig de uambitiøse, jeg møder i rådgivningen her i Dansk Magisterforening.
Og her kommer identiteten ind i billedet: ”Hvordan kan det ske for mig?”
Og den dårlige samvittighed: ”Jeg kan jo ikke bare melde fra, så hænger kollegaerne på opgaven, og de har også travlt!”
Det er det, jeg møder i rådgivningen. Det er rigtigt svært at acceptere, at det er overbelastningen, der giver tankemylder, søvnbesvær, manglende overblik mmm. Men stress handler aldrig om persontypologier, det handler om, at det er dig, der har lavet arbejdet. Men det er bare rigtigt svært at erkende.
Husk, at du ikke står alene. Involver din læge, og involver os i DM. Vi møder stress i forskellige grader og i forskellige stadier, både det, som vi i DM kalder før-stress, akut-stress og efter-stress. I før-stress og efter-stress kan vi hjælpe i karriererådgivningen– ved akut-stress kan du have brug for hjælp fra en af vores arbejdsmiljøkonsulenter. Men bare ring herind, så skal vi nok vurdere, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe.
Og man kommer igennem det, det er vigtigt for mig at sige. Afhængigt af hvor lang tid det har stået på, kan det godt tage noget tid. Men man får det bedre.
I morges fik jeg netop en mail fra et tidligere stress-sygemeldt medlem, som nu er kommet over på den anden side. Sidst vi talte sammen, talte vi om, hvordan hun kan fortælle om sygemeldingen ved en jobsamtale. Nu lød mailen: ”Jeg har lige fået tilbagemelding fra dem. Jeg fik jobbet og de sender en kontrakt”. Hvor skønt.
Du kan læse mere om undersøgelsen ”Viden og stress – mellem begejstring og belastning” her: http://www.videnogstress.dk/
Charlotte Bak, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening
Stress er ofte meget svært at erkende, fordi vi tror, at det er sådan noget som kun rammer andre, måske endda andre, som ”har lidt tendens til det”. Men som højtuddannede er vi også udsatte. Som højtuddannede er vi nemlig engagerede og ambitiøse, og vi bliver begejstrede over nye spændende opgaver. Vi bliver draget af ansvar, spændende forandringer og uforudsigelighed.
Når begejstringen bliver til belastning, går det galt. Det var Vibeke Andersen, lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet i København, der først introducerede mig til denne måde at arbejde med stress på, og for mig giver det bare så god mening. For ligesom det kan begejstre os at have ansvar, at udvikle os i jobbet, at få nye spændende opgaver og forandringer - kan de selvsamme faktorer belaste os hvis balancen tipper over. Begejstring kan blive til belastning. Dermed også sagt, at det ofte er de engagerede og ambitiøse, der kan få stress tæt inde på livet. Det er nemlig aldrig de uambitiøse, jeg møder i rådgivningen her i Dansk Magisterforening.
Og her kommer identiteten ind i billedet: ”Hvordan kan det ske for mig?”
Og den dårlige samvittighed: ”Jeg kan jo ikke bare melde fra, så hænger kollegaerne på opgaven, og de har også travlt!”
Det er det, jeg møder i rådgivningen. Det er rigtigt svært at acceptere, at det er overbelastningen, der giver tankemylder, søvnbesvær, manglende overblik mmm. Men stress handler aldrig om persontypologier, det handler om, at det er dig, der har lavet arbejdet. Men det er bare rigtigt svært at erkende.
Husk, at du ikke står alene. Involver din læge, og involver os i DM. Vi møder stress i forskellige grader og i forskellige stadier, både det, som vi i DM kalder før-stress, akut-stress og efter-stress. I før-stress og efter-stress kan vi hjælpe i karriererådgivningen– ved akut-stress kan du have brug for hjælp fra en af vores arbejdsmiljøkonsulenter. Men bare ring herind, så skal vi nok vurdere, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe.
Og man kommer igennem det, det er vigtigt for mig at sige. Afhængigt af hvor lang tid det har stået på, kan det godt tage noget tid. Men man får det bedre.
I morges fik jeg netop en mail fra et tidligere stress-sygemeldt medlem, som nu er kommet over på den anden side. Sidst vi talte sammen, talte vi om, hvordan hun kan fortælle om sygemeldingen ved en jobsamtale. Nu lød mailen: ”Jeg har lige fået tilbagemelding fra dem. Jeg fik jobbet og de sender en kontrakt”. Hvor skønt.
Du kan læse mere om undersøgelsen ”Viden og stress – mellem begejstring og belastning” her: http://www.videnogstress.dk/
Charlotte Bak, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening
