Skal du være selvstændig eller fastansat? Her er fordele og ulemper

Der stod jeg så. En julidag i år. Let svedende. Du husker nok, at juli ikke var særlig leveringsdygtig temperaturmæssigt, så nej, det var ikke sommervarmen, der kildede kirtlerne – det var min erhvervskonto. 

For der stod det, sort (samvittighed) på hvidt: Jeg havde igen udbetalt 0 kroner i løn til mig selv. Tredje måned i træk. Velkommen til rutsjebanen for selvstændige!

Folk, jeg møder, ser ofte beundrende på mig, når de hører, at jeg er selvstændig marketingstrateg. 

”Hvordan tør du leve med den usikkerhed?” spørger de med en tone, der indikerer større lyst til at danse cha-cha-cha med en brun bjørn end at tage dén sindssyge risiko. 

Tjoh, måske kræver det mod, men lad os lige vende den om et øjeblik. Du ved godt, at en ”sikker” ansættelse ikke er mere sikker, end at du kan blive fyret i morgen, ikke? 

Ja, undskyld. Det er ikke for at skyde med skarpt. Men fastansat-versus-selvstændig- opstillingen er ikke helt så sort-hvid, som den nogle gange gøres til. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Farvel til forudsigelighed - eller hvad?

Forudsigelighed kan kede, men det kan også give ro. Især når energi- og fødevarepriser følger San Andreas-forkastningens seismografiske kurve, er det jo herligt, at lønnen troligt tikker ind på kontoen hver måned. Uanset sygdom, uanset ferie, uanset virksomhedens omsætning de seneste 30 dage.

Mmmm… sikkerhed. Smager som Werthers. Men kan du ikke også mærke, at der er noget fristende ved det ikke-forudsigelige? At loftet i stedet er der, hvor du selv sætter det?

Jeg er for eksempel i fuld gang med at indhente et katastrofalt første halvår med en månedlig omsætning på 70-90.000 kroner. Kunne jeg ønske mig, at omsætningen var mere jævnt fordelt over året? Ja. Men det giver et enormt rush at mærke, at jeg kan aflæse min succes helt direkte på bankkontoen. Og det rush er større, end jeg havde forudset, da jeg stadig sad sikkert i lønmodtager-stolen. 

Og en fastansættelse ér jo altså ikke mere forudsigelig, end at virksomheden skal opleve nedgang i omsætning i en sådan grad, at de er nødt til at afskedige. Og mens en fastansat mest af alt er nødsaget til at lade andre styre skuden igennem orkanens øje, har den selvstændige selv roret i hænderne.

I begge modeller indgår altså en usikkerhed, som du ikke selv kan kontrollere. Spørgsmålet er, hvilken af fordelene der vejer mest for dig.

Friheden til at gøre lige hvad du vil - eller hvad?

“Men jeg elsker friheden,” siger jeg, og antager, at det som koste-damer på en curlingbane vil feje alle modargumenter væk. 

Og ja, friheden er fantastisk. Jeg sætter selv mine arbejdstider og vælger selv mine kunder. Men friheden har sin pris. 

Der er for eksempel ingen chef - udover de små chefer derhjemme, altså - der beder dig om at gå hjem, fordi du har arbejdet nok. Der er heller ingen chef, der anerkender din indsats. 

Som fastansat kan strukturer og procedurer føles som en spændetrøje, men det er også en form for sikkerhedsnet, at din jobbeskrivelse fortæller, hvad der forventes af dig. Vi taler ofte om hamsterhjulet som noget negativt, men dets forventningsafstemning giver arbejdet et flow, en rytme.

Ja, som selvstændig har jeg friheden til at vælge, hvilke opgaver jeg vil tage, og hvordan og hvornår jeg vil løse dem. Det er fedt, at når psyken har haft brug for en dag på skjoldet, så kan jeg indhente arbejdet om aftenen. Der er ingen, der holder øje med, om sofaen har et Jytte-formet krater, når klokken slår 15.30.

Til gengæld er der heller ingen, der holder øje med det. Jeg skaber selv min struktur, og jeg er den eneste chef, jeg kan skælde ud, når jeg er nødt til at tage natten i brug for at nå en deadline. Eller når jeg snyder mig selv for tisse- og spisepauser en hel dag.

Den ultimative jobfrihed kan på én og samme tid være ekstremt motiverende og ekstremt demotiverende. Det samme kan det såkaldte ‘hamsterhjul’.

Fra fællesskab til crazy cat lady - eller hvad?

Der er noget andet, som mange selvstændige in spe ikke tænker over, før de tager springet: Det sociale.

I mine fastansættelser nød jeg godt af fællesmøder, frokost-buddies og fredagsbar. Og selvom jeg er introvert og gerne tager hjemmearbejde, så er der dage, hvor jeg savner gode, tætte kollegaer. Nogen at ventilere til, som virkelig forstår. Det ér bare ikke helt det samme at skyde sin frustration ud gennem et Linkedin-opslag, vel?

Men eremit-tilværelsen har også sin charme. Som selvstændig kan jeg vælge præcis, hvem jeg vil omgås. Ingen tvungne unødvendige møder. Ingen kolleger, der varmer gårsdagens fiskedeller i mikroovnen. Jeg skaber mit eget netværk, og det er vel at mærke et netværk, der er fri for røvhuller og fyldt med hep, hjælp og håndsrækninger.

Så altså: Som selvstændig misser du det tætte fællesskab. Men du har til gengæld friheden til at patchwork-bygge dit eget.

Og hvad kan vi så egentlig konkludere?

Tjoh. Det er hverken enten eller. Begge modeller har op- og nedture. 

At være fastansat kan give stabilitet, tryghed og fællesskab. 

At være selvstændig kan give fleksibilitet, frihed og balance. 

For mit vedkommende? Jeg ville ikke bytte min rutsjebane for noget som helst. 

Lige nu, altså.