Redaktøren: Vi fortsætter med guides, men tænker os om

Kollektivet Flexwerker er en flok unge akademikere, som med både humor og bid er gået til angreb på løse ansættelser. Derfor har vi inviteret Flexwerker til at blogge på Magisterbladet. Det går ikke stille for sig.

Minsandten om ikke de unge styrvolter i deres første indlæg kritiserer Magisterbladet. Forbandede ungdom!

Kritikken rammer med stor præcision noget af det sværeste ved at lave fagblad. Hvordan giver vi gode råd til det enkelte medlem om reelle samfundsproblemer uden at tørre ansvaret for problemet af på den enkelte?

Flexwerker skriver: ”Vi kan dem efterhånden i søvne: De individuelle strategier vi bliver mødt med… Vi skal opdatere vores LinkedIn-profiler, vi skal udvide vores netværk, gå til kaffemøder, være proaktive, gøre os bemærkede, ændre layoutet på vores CV og sådan kunne vi blive ved. Men hvor er de kollektive strategier mod prekarisering? ... Et godt eksempel er de guides, der måned efter måned bliver bragt i Magisterbladet – dem som Dansk Magisterforenings karriererådgivere står bag. På bedste clickbaitmanér er de udformet med monotone sådan-overskrifter, fx “Sådan går du fra midlertidig til fast kontrakt”. De peger på dig, dig og atter dig, og der er meget lidt kollektivt eller organiserende at spore i råd som: Kend din krop, vær afklaret, hav en positiv tilgang, vid at du er medskaber af det gode job etc.”

Flexwerker har ret. Prekarisering er et samfundsproblem – faktisk ikke mindst for unge akademikere, som vi dokumenter i det kommende nummer af Magisterbladet.

Prekarisering er faktisk det samfundsproblem, som Magisterbladet nummer for nummer, har dækket mest systematisk med fokus på fællesskabet og på at stille de ansvarlige til regnskab.

Vi har fortalt om forskeren på Nationalmuseet, som fejrede 40-års jubilæum uden nogensinde at få tilbudt et fast arbejde. Vi har fortalt om arkæologen, der siger: ”Arbejdet er fantastisk, men man kan godt blive lidt træt efter 20 år med løse ansættelser.” Om phd. studerende, som slet ikke får løn. Om eksterne lektorer på sulteløn med mange talrige kontrakter bag sig.

Vi har dokumenteret, at halvdelen af årsværkene på danske universiteter er dækket af løstansatte, hvilket DR’s program Deadline tog op som tophistorie og konfronterede rektorernes formand Anders Bjarklev med. Vi har beskrevet, hvordan de løstansatte på KU fik indrømmelser ved at organisere sig. Jeg har sågar personligt opfordret til et oprør i Politiken under overskriften: ”Et oprør er nødvendigt": Det burde være løgn, at Danmark skaber et proletariat af løstansatte på universiteterne.

Men hvorfor i alverden laver vi så også individualiserede guides med gode råd til den enkelte? Det gør vi, fordi vi ved, at det er den slags helt konkrete spørgsmål medlemmerne stiller til de faglige konsulenter, når de søger individuel vejledning: Hvordan går JEG fra en midlertidig kontrakt til en fast?

Som fagforening kan vi ikke sige, at det vil vi ikke tale med dig om, for det er et samfundsproblem! Og jeg mener heller ikke, at vi som fagblad skal lade være med at svare på spørgsmålet. Guides er blandt vores mest læste historier, og det er en del af DM’s strategi at lave konstruktive historier, som medlemmerne kan bruge i deres hverdag. Så hermed en garanti for, at vi bliver ved med at lave guides.

Men vi skal selvfølgelig tænke os om. For det er klart, at vi ikke bare skal understøtte historien om, at det er din egen skyld, og du skal bare tage dig sammen. Det er jo arbejdsgiverne, der svigter deres samfundsansvar på det groveste.

I den guide, som Flexwerker bla. kritiserer, står der, at ’sidst men ikke mindst, skal du huske, at du ikke er alene og kan trække på andre, fx dine kolleger, dit netværk og DM’s tilbud’.

Så vi bestræber os på at angive kollektive handlingsstrategier i vores guides. Men vi kan blive meget bedre og vi lærer hele tiden. Organiser dig med dine kolleger. Brug dine tillidsfolk. Find styrke og handlekraft i DM’s netværk. Læs med og se om vi lykkes med det.