Livet begynder, når hunden er død

Magisterbladet har længe forsøgt at få gang i en samfundsdebat om de unge bliver fattigere, mens de ældre bliver rigere. Her i begyndelsen af det nye år er der endelig sket noget.

Professor Michael Møller og professor Niels Christian Nielsen fra CBS har en kronik i Politiken under overskriften "De unges pengeproblemer er ikke bare klynk".

“De fleste unge er fattige I den del af livet, hvor de for alvor har brug for penge. Til gengæld bliver de rige, når de bliver gamle. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra”, lyder det. Ræsonnementet er, at den yngre generation sådan set ikke bliver snydt. Den bliver på sigt rigere end den ældre generation, men får først lov til at nyde frugterne efter de er fyldt 50 år.

Professorerne tænker tilbage på deres egen ungdom, og det var heller ikke let:

”Vi ældre husker, hvordan det i vores ungdom var forbudt enlige unge under 30 år at leje en 2-værelses lejlighed uden bad, fordi slig luksus var forbeholdt familier…"

Så de unge bliver ikke snydt, men fordelingen af indkomst og formue over livet er forkert.

Professorerne fortæller, hvorfor det er surt at være ung. Hvis man tager en længerevarende uddannelse har man 15 – 20 magre år, hvorefter de fede 20 – 30 år kommer.

Det skyldes fem forhold:

• Lang uddannelsestid med lav indkomst.
• Det tredobbelte pres: Gennemfør på normeret tid, find erhvervsrelevant studiearbejde. Hav en studieperiode i udlandet.
• Boligmarkedet kræver opsparing og nøjsomhed.
• Tvungen pensionsopsparing tidligt i livet.
• Børn koster kassen.

"Arbejd hårdt og lev sparsommeligt i alle studieårene. Tag studielån, men brug ikke pengene. Du skal bruge dem på at etablere dig på ejerboligmarkedet. Få børn lige efter studiet for ikke at vente for længe. Arbejd hårdt, så I kan passe børn og karriere samtidigt. Lev ydmygt. Spar meget op…"

Professorerne argumenterer for, at man skal have fordelt goder og byrder mere ligeligt over livet. For eksempel ved at indrette pensionssystemet, så man indbetaler mindre i starten.

I samme udgave af Politiken skriver professor og tidligere overvismand Christen Sørensen, at "dyre og lette kviklån lokker danske unge på økonomiske afveje".

”13,5 procent af de unge mellem 18 og 30 år oplever alvorlige problemer gældsproblemer i form af gentagne betalingsproblemer i forhold til en eller flere regningstyper i hverdagen”, skriver Christen Sørensen med henvisning til undersøgelsen "Ungdomsliv på kredit".

Christen Sørensen foreslår, at man griber ind mod kviklån med krav om for eksempel betænkningstid.

Christen Sørensen kan blandt andet huske, hvordan man nogle gange som ung kan blive ledt på afveje og slippe de økonomiske tøjler i sociale sammenhænge – specielt i omgangen med det modsatte køn: ”Især når én jeg sværmede for var til stede. Derfor bør det kræves, at der bør gå mindst en uge før et lån kan etableres”.

Jeg kan kun hilse det velkomment, at debatten er ved at komme i gang. Men måske kan man gå lidt mere direkte til værks end ved at beskytte folk mod deres kønsdrift med betænkningstid ved kviklån.

Måske er det så enkelt, at de unge har svært ved at betale regningen, fordi de får færre penge.

Man kunne for eksempel holde op med at tage penge fra de unge for at give dem til de ældre.

Når man skærer på dagpengene til unge dimittender for at undgå at skære på alle andres dagpenge, så bliver de unge fattigere. Når man har specielt lave satser for unge på overførselsindkomster, så har de unge færre penge at betale regningerne med. Når man skærer på SU’en, så bliver de unge fattigere. Når man ikke bygger tilstrækkelig med almene ungdoms- og kollegieboliger, så tvinges de unge ud på det dyre private marked. 

I november-nummeret viste Magisterbladet med hjælp fra AE Rådet, at forskellene i formue bliver større.

Udviklingen i nettoformuen viser, at formuen for personer under 40 år i gennemsnit er gået i minus. Mens de unge i 1997 havde en nettoformue på 33.000 kroner, har de i 2013 en gæld på knap 40.000 kroner opgjort i 2015-priser. Det er et fald i formuen på 73.000 kroner på 16 år.

I samme periode voksede den gennemsnitlige nettoformue for personer over 60 år fra 665.000 kroner i 1997 til 872.000 kroner i 2013. Det er en fremgang på over 200.000 kroner.

I december-nummeret viste vi at den nye dimittendsats faktisk giver et dårligere forsørgelsesgrundlag end SU, fordi udgifterne stiger kraftigt, når man er færdig med studiet. Og i næste nummer af Magisterbladet kigger vi på konsekvenserne af, at SU’en for hjemmeboende er skåret ned til en tredjedel for flertallet.

Lige nu er det højtlønnede Danmark ved at gøre klar til næste indgreb mod de unge. På selveste juleaften gødede Politiken og tænketanken DEA jorden for, at de studerende skal betale med beskæring af deres SU for at bevare kvaliteten på studierne.  Så bliver det sværere at betale regningerne uanset kønsdriften.