Hvorfor manipulerer statsministeren?

Regeringen har med sit skatteudspil medgivet, at det godt kan være, at HK’erens skattelettelser er mindre målt i kroner og ører, end direktørens, men til gengæld er den større målt i procent!

”Dem, der får de relativt største skattelettelse, med det, vi lægger frem i morgen, det er folk på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det er fx en HK’er,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dagen før fremlæggelsen.

Det er lodret forkert.

Man kan direkte se af Finansministeriets egne beregninger, at man er nødt til at udelade dele af skattereformen, som primært kommer de højtlønnede til gode for at nå det resultat. Det gælder lavere registreringsafgift på dyre biler og skattefri arbejdsgiverbetalt telefon. Samtidig er forudsætningen for statsministerens påstand, at HK’eren og direktøren har samme husleje. Flere fremtrædende økonomer kalder det uden tøven ”misvisende” og slår fast, at både i kroner og øre og i procent får HK’eren mindre end direktøren.

Hvorfor manipulerer statsministeren så åbenlyst?

Det skyldes tre forhold:

For det første kan befolkningen ikke lide øget ulighed. I forrige nummer af Magisterbladet viste en Gallup-måling, at 68 procent af vælgerne mener, at politikerne på Christiansborg bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Målinger viser tilsvarende, at ca. 60 procent af danskerne er imod skattelettelser.

For det andet, så fremhævede Venstre igen og igen under valgkampen i 2015, at man ville give skattelempelser i bunden til helt almindelige danskere. Og det skal helst fremstå, som om man efter valget gør det, man sagde før valget.

For det tredje, så skal man have Dansk Folkeparti med ombord for at få flertal. Og Dansk Folkeparti hævder, at man er et parti for den helt almindelige dansker og et lønmodtagerparti, selv om partiet de seneste 20 år har stemt for 13 af de 16 mest ulighedsskabende reformer i dansk politik.

Det største problem med regeringens skattereform og finanslov er imidlertid ikke, at regeringen lægger røgslør ud for en politik, som befolkningen ikke ønsker. Det er, at man putter penge i lommen på de velhavende på bekostning af de unge og Danmarks fremtid.

Hvis det nu var sådan, at skattereformen skabte en masse job til de unge, så ville alt jo være fryd og gammen. Men den liberale tænketank Cepos har beregnet, at jobeffekten er meget beskeden, selv om skattelettelserne er historisk store. Til gengæld er ulighedseffekten historisk stor. Den såkaldte Gini-koefficient, der måler forskellen mellem rige og fattige, vil stige med 0,46 procent. Siden 2001 har kun forårspakken fra 2009, øget uligheden i samme omfang.

Så mens mor og far sparer over 100.000 kroner på en Mercedes i E-klassen, så finder man pengene på juniors uddannelse. Grønthøsteren på uddannelserne fortsætter til 2021 i regeringens finanslovsforslag.

I 2012 brugte samfundet 75.800 kr. per studerende. Og når de studerende er færdige med at betale for mors og fars Mercedes i 2021, så er de videregående uddannelser skåret til 64.900 per studerende per år viser finanslovsforslaget. Kortsigtet politik, som gør os dummere og fattigere.