Folketinget blæser på folket

Vælgerne er klare i spyttet: Politikerne på Christiansborg bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Det siger 68 procent befolkningen i en ny måling, som Gallup har lavet for Magisterbladet.

Men danskerne oplever også, at det går den forkerte vej. 59 procent siger, at den økonomiske ulighed er steget de seneste 20 år. Kun 9 procent siger, at Danmark er blevet mere lige.

De tørre tal viser, at flertallet har ret.

Forskellen mellem høje og lave indkomster er vokset uafbrudt siden 1994. Gini-koefficienten, der måler uligheden i indkomster, er steget med næsten en tredjedel.

Fra 2002 til 2015 er Danmark rykket fra en andenplads til nummer 11 på listen over Europas mest lige lande. Det viser tal fra Eurostat. Vi er blevet overhalet ikke bare af de øvrige nordiske lande, men også af lande som Slovenien og Tjekkiet.

Udviklingen er i høj grad skabt af de politikere, der ifølge danskerne burde arbejde for større lighed.

Magisterbladet har med hjælp fra professorerne Bent Greve og Jørgen Goul Andersen samt fagbevægelsens tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet en liste over de seneste 20 års mest ulighedsskabende reformer og aftaler.

Listen indeholder 16 politiske aftaler, reformer og skattestoppet i VK-regeringsgrundlaget fra 2001. Aftalerne går i grove træk ud på, at man sætter skatten ned og skærer i velfærdsydelserne.

Skattereformerne tog fart med Foghs skattestop i 2001. Siden har politikerne jævnligt valgt at sætte skatten ned på en måde, som øger uligheden. Det skete for eksempel med forårspakkerne i 2004 og 2009.

Og der er masser af reformer, som har skåret i ydelserne: Halvering af dagpengene, loft over kontanthjælpen, stramninger af førtidspensionen, færre penge til indvandrere, mindre SU, kortere sygedagpenge og en langsommere regulering af satserne for sociale ydelser end lønudviklingen.

Den sidste bliver ofte glemt, men slår hårdt igennem.

Hvordan kan Folketinget så systematisk gå imod et stort flertal af befolkningen? Hvem stemmer for større ulighed?

Det viser sig, at Venstre og Konservative har stemt for hver eneste af de 16 mest ulighedsskabende reformer og aftaler, som Magisterbladet har kortlagt. Dansk Folkeparti har stemt for 13, mens Liberal Alliance har stemt for 8, Radikale Venstre for 7, og S for 6, mens SF har stemt for 5. Enhedslisten og Alternativet har ikke stemt for en eneste af de 16 reformer.

Dagbladet Informations grundlægger, Børge Outze, sagde engang om journalistik, at den handler om at udmåle afstanden mellem det talte ord og den faktiske handling blandt dem, der er betroet magt.

For Venstre og Konservative er der god sammenhæng mellem ord og handling, for det skal jo bedre kunne betale sig at arbejde.

Det springer mere i øjnene, at en socialdemokratisk ledet regering trods kortere regeringstid end Fogh nåede at lægge stemmer til en håndfuld ulighedsskabende reformer.

Det er således en Helle Thorning-ledet regering, der har stået bag kontanthjælpsreformen i 2013, lavere regulering af sociale ydelser, SU-forringelser, en markant indskrænkning af førtidspensionen og ikke mindst topskattelettelser.

Men Dansk Folkeparti tager dog prisen for at være det parti, hvor afstanden mellem ord og de faktisk afgivne stemmer i Folketinget er størst. Partiet taler med stor patos om de udsatte, social retfærdighed og om alle de almindelige danskere, som de forsvarer mod en indvandrings- og EU-venlig, Politiken-læsende kulturradikal elite.

Men når der skal trykkes på knapperne i Folketinget, så stemmer Dansk Folkeparti altså stort set altid sammen med V og K for at tage penge fra dem, som har mindst, for at give penge til dem, som har mest.

For den økonomiske elite i Danmark er den fordelingspolitiske alliance mellem DF, V og K guld værd. Dansk Folkeparti hævder, at man er de udsattes vagthund, men reelt er man den økonomiske elites skødehund. Partiet gør og larmer som en vagthund, men så får man en hundekiks i form af en udlændingestramning, og så logrer man igen og sikrer regeringen et flertal for en fordelingspolitik, som flertallet af danskere er imod.

Hele sommerens debat om en uddannelseselite, som styrer Danmark, bliver sat i relief. Eliten, der bestemmer over den grundlæggende fordelingspolitik, består af politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative understøttet af den økonomiske elite i Danmark og dens repræsentanter i f.eks. Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Uddannelseseliten eller den kreative klasse – kært barn har mange navne – er sat uden for indflydelse. Men hov! Er det ikke de højtuddannede djøf’ere, der blåstempler alle de her reformer? Jo, det var det før, men ikke længere.

Ikke alene de danske vismænd, men også økonomerne i OECD, IMF, FN og Verdensbanken advarer nu samstemmende mod stigende ulighed. De økonomer, der stadig vil øge uligheden, er primært købe-økonomerne i den økonomiske elites interesseorganisationer. Alligevel lægger regeringen op til at fortsætte med at tage fra de fattige og give til de rige.

Den kreative klasse som elite er primært en stråmand, så medier og befolkningen har noget at plapre løs om, mens Folketinget omfordeler.

Det er også den økonomiske elite, der udpeger chefredaktørerne på de danske aviser. Aviser, som har valgt ikke for alvor at sætte fokus på modstriden mellem Dansk Folkepartis ord og handlinger. Men mon ikke de entydige økonomiske fakta efterhånden vil indhente partiet?

Jeg kommer til at tænke på det berømte citat, hvis oprindelse ikke er entydig:

"Man kan narre hele folket en del af tiden, og man kan narre en del af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden!".

Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!