Dansk Folkepartis overklasseghetto
Redaktør Jakob Elkjær mener, at Dansk Folkeparti svigter de almindelige danskere, som partiet ellers hævder at passe på, hvis partiet sammen med regeringen fjerner en bestemmelse i planloven, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om, at der byggest mindst 25 procent almene boliger, når der bygges nyt.
At være ung og stemme på Dansk Folkeparti svarer ikke til at skyde sig selv i hovedet, for så ville man jo være død. Det svarer snarere til at skyde sig selv i foden med et håndvåben, for de unge kommer med stor sikkerhed til at slæbe sig frem.
Hvis du synes, at boliger i København er dyre nu, så bare vent. De kan blive næsten dobbelt så dyre. Det ved vi fra Stockholm.
Dansk Folkeparti vil ændre planloven, så boliger i København på sigt sandsynligvis kommer til at koste det samme som Stockholm, hvor almindelige mennesker og studerende er jaget ud af bykernen, med mindre de har formuende forældre.
Således er Dansk Folkeparti sammen med regeringen godt i gang med at forhandle om at fjerne en bestemmelse i planloven, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om, at der bygges mindst 25 procent almene boliger – herunder studieboliger - i lokalplanerne for de nye fine boligområder i blandt andet København.
Hvor slemt kan det være?
Det kan ikke blive så meget værre, for det bliver meget sværere at opføre almene boliger i de dyre havneområder uden 25-procent reglen. Prisen på de fede grunde ud mod havnen er nemlig så høj, at det er svært at bygge inden for prisloftet på almene boliger.
Vi ved, hvad det betyder for boligpriserne, hvis der ikke er billige andelsboliger og almene boliger. I København er der andelsboliger og 20 procent almene boliger. I Stockholm og Oslo er der primært ejerboliger.
Mens en 80 kvadratmeter lejlighed koster 2,4 millioner kroner i København, så koster den 3,7 millioner danske kroner i Olso, og i Stockholm er prisen helt oppe på 4,4 millioner danske kroner. Som boligøkonomen Morten Skak gjorde opmærksom på for et par år siden i Politiken, så skyldes de lavere priser i København primært, at der både er andelsboliger og almene boliger til at holde priserne nede.
Københavns Kommune er i fuld gang med at planlægge opførelsen af 45.000 boliger i nye boligområder for at følge med efterspørgslen. De fleste skal opføres i attraktive og dyre områder som Nordhavn. Hvis man fjerner reglen om, at kommunen kan kræve 25 procent almene boliger – herunder studieboliger - i lokalplanen, så kan man selv tænke sig, hvad der sker.
Priserne kommer på sigt til at eksplodere og ligne dem, vi ser i Oslo og Stockholm.
Dansk Folkeparti er altså ved at udskrive endnu en dummebøde til unge mennesker for at komme ind på boligmarkedet. Det fine højtlønnede tænketankssegment skåler i Barolo, mens de dygtigt italesætter den danske SU som ekstremt generøs og de studerende som forkælede. Virkelighed er, at SU’en allerede ædes op af huslejen. De studerende på kandidatuddannelserne bruger i gennemsnit 102 procent af den udbetalte SU på husleje, viser en beregning fra AE-rådet, DJØF og Epinion.
Resten må studerende låne eller arbejde sig til, med mindre mor og far betaler.
Det sker samtidig med, at stadig større grupper skal kæmpe en mere indædt kamp om de billige boliger i takt med, at flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og dimittender på dagpenge gøres fattigere.
At fjerne loven vil ramme de mindst velhavende københavnere og århusianere benhårdt, og i sidste ende skubbe de svageste ud af byen. I mellemtiden vil det øge forskellen mellem rige og fattige kvarterer.
Dansk Folkepartis argument lyder som noget fra Liberal Alliances partiprogram:
”Vi har ikke noget imod almene boliger. Vi har noget imod, at man reelt eksproprierer. At man sådan uden videre kan tage 25 procent af andres jord.”
Nu er jorden typisk ikke privatejet, men markedet er åbenbart helligt for Dansk Folkeparti uanset hvad. Skidt med de helt almindelige danskere, som Dansk Folkeparti ellers siger, at de passer på.
Hvis du synes, at boliger i København er dyre nu, så bare vent. De kan blive næsten dobbelt så dyre. Det ved vi fra Stockholm.
Dansk Folkeparti vil ændre planloven, så boliger i København på sigt sandsynligvis kommer til at koste det samme som Stockholm, hvor almindelige mennesker og studerende er jaget ud af bykernen, med mindre de har formuende forældre.
Således er Dansk Folkeparti sammen med regeringen godt i gang med at forhandle om at fjerne en bestemmelse i planloven, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om, at der bygges mindst 25 procent almene boliger – herunder studieboliger - i lokalplanerne for de nye fine boligområder i blandt andet København.
Hvor slemt kan det være?
Det kan ikke blive så meget værre, for det bliver meget sværere at opføre almene boliger i de dyre havneområder uden 25-procent reglen. Prisen på de fede grunde ud mod havnen er nemlig så høj, at det er svært at bygge inden for prisloftet på almene boliger.
Vi ved, hvad det betyder for boligpriserne, hvis der ikke er billige andelsboliger og almene boliger. I København er der andelsboliger og 20 procent almene boliger. I Stockholm og Oslo er der primært ejerboliger.
Mens en 80 kvadratmeter lejlighed koster 2,4 millioner kroner i København, så koster den 3,7 millioner danske kroner i Olso, og i Stockholm er prisen helt oppe på 4,4 millioner danske kroner. Som boligøkonomen Morten Skak gjorde opmærksom på for et par år siden i Politiken, så skyldes de lavere priser i København primært, at der både er andelsboliger og almene boliger til at holde priserne nede.
Københavns Kommune er i fuld gang med at planlægge opførelsen af 45.000 boliger i nye boligområder for at følge med efterspørgslen. De fleste skal opføres i attraktive og dyre områder som Nordhavn. Hvis man fjerner reglen om, at kommunen kan kræve 25 procent almene boliger – herunder studieboliger - i lokalplanen, så kan man selv tænke sig, hvad der sker.
Priserne kommer på sigt til at eksplodere og ligne dem, vi ser i Oslo og Stockholm.
Dansk Folkeparti er altså ved at udskrive endnu en dummebøde til unge mennesker for at komme ind på boligmarkedet. Det fine højtlønnede tænketankssegment skåler i Barolo, mens de dygtigt italesætter den danske SU som ekstremt generøs og de studerende som forkælede. Virkelighed er, at SU’en allerede ædes op af huslejen. De studerende på kandidatuddannelserne bruger i gennemsnit 102 procent af den udbetalte SU på husleje, viser en beregning fra AE-rådet, DJØF og Epinion.
Resten må studerende låne eller arbejde sig til, med mindre mor og far betaler.
Det sker samtidig med, at stadig større grupper skal kæmpe en mere indædt kamp om de billige boliger i takt med, at flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og dimittender på dagpenge gøres fattigere.
At fjerne loven vil ramme de mindst velhavende københavnere og århusianere benhårdt, og i sidste ende skubbe de svageste ud af byen. I mellemtiden vil det øge forskellen mellem rige og fattige kvarterer.
Dansk Folkepartis argument lyder som noget fra Liberal Alliances partiprogram:
”Vi har ikke noget imod almene boliger. Vi har noget imod, at man reelt eksproprierer. At man sådan uden videre kan tage 25 procent af andres jord.”
Nu er jorden typisk ikke privatejet, men markedet er åbenbart helligt for Dansk Folkeparti uanset hvad. Skidt med de helt almindelige danskere, som Dansk Folkeparti ellers siger, at de passer på.
