Nemlig. Wolt. Uber. Amazon. I år fejrer arbejderbevægelsen 150 år. Der er lige så hårdt brug for fagforeninger i dag som dengang.

Vi troede, at nedslidende og elendigt arbejde var fortid her til lands. At det tilhørte industrisamfundet.

Men fortidens rå arbejdsgiveradfærd er kommet tilbage i form af minutiøs algoritmestyret overvågning med tilhørende præstationskrav. En kombination, der smadrer mennesker og undergraver overenskomster og hævdvundne rettigheder - og som langsomt men sikkert vil erobre hele arbejdsmarkedet, hvis vi ikke står sammen og siger fra.

Derfor kan vi ikke bare læne os afslappet tilbage, nyde en kølig pilsner og fejre 150-året for arbejderbevægelsens stiftelse, mens vi tænker på de gamle sejre lige fra seks ugers betalt ferie til en 37 timers arbejdsuge.

Vi har fået afsløringer af video-overvågningen af medarbejderne på Jysks hovedlager i Uldum. Vi har set den nye tids arbejdspladser i Uber Eats, Deliveroo, Nemlig.com, Wolt og Amazon, hvor succeskriterierne er hensynsløs effektivitet og total kontrol.

Den nye tids arbejdsgiver udstiller endda medarbejderne over for hinanden, som når lagerarbejderne hos Nemlig.com får en rød, gul eller grøn markering ud for deres navn på storskærm. Den autoritære værkfører er tilbage – og han er en algoritme.

Hvis du tror, at elendige arbejdsvilkår kun er for udsatte fra varme lande i bunden af samfundet, så tager du fejl.

Som professor Mikkel Flyverbom skriver i tech-klummen ’Fremtidens arbejdsgivere er gammeldags lede’, så er det, vi ser nu, en historie om, hvordan teknologiske forandringer baner vejen for nye måder at organisere og kontrollere arbejdet på – og vi har kun set toppen af isbjerget. 

”Når algoritmerne bliver installeret i vores virksomheder og offentlige sektor, får det kommercielle, kulturelle og organisatoriske konsekvenser, som vi kun kan skimte konturerne af lige nu”, skriver Mikkel Flyverbom, som også sidder i Dataetisk Råd.

Den amerikanske forsker Cathy O’neil kalder datadrevne, algoritmiske systemer for ’Weapons of Math Destruction’, fordi de omsætter hele verden til tal og beregninger og tromler hen over menneskelige behov.

Overvågning og udnyttelse vil også ramme akademikere

Vi troede, at omstillingen fra industri til serviceøkonomi var en bevægelse fra samlebånd til storrumskontorer. Fra arbejderklassens manuelle arbejde til vidensarbejderens kreative virksomhed.

”Men hvad nu hvis serviceøkonomi ikke er billedkunst, reklameopgaver, oplevelsesøkonomi, symbolanalyse og forskning, men derimod vagtvirksomhed, lagerarbejde, godstransport, restauration, omsorg og lagerservice? Mange lønmodtagere i serviceøkonomien hører netop til de grupper og stadig flere kommer til’" skriver cand.scient.adm. og forfatter Eskil Halberg i Politiken.

"Automatiseringen af fabrikkerne har ikke bare skubbet folk ind på universiteterne, men også over i kortuddannede arbejdskrafttunge serviceerhverv", tilføjer han.

Indtil videre har vi mest set eksempler på afsløring af overvågning og udnyttelse i bunden af arbejdsmarkedet inden for platformsøkonomi, transport og budservice.

Men lur mig om ikke vi også meget snart kommer til at diskutere overvågning inden for både telemarketing og kundeservice. Jeg kan i hvert fald ikke tale fem minutter med en medarbejder i banken, forsikringsselskabet, Ikea, pensionskassen eller andre uden at få et tilbud om at evaluere min oplevelse.

Mon ikke nogle af alle de medarbejdere er akademikere, og mon ikke den allestedsnærværende karaktergivning bliver brugt til et eller andet, som har at gøre med den enkelte medarbejders performance? Fristelsen må være til at tage og føle på for arbejdsgiver.

Jeg kunne ikke tænke mig, at jeg skulle bedømmes hver eneste gang, jeg havde talt i telefon. Kunne du?

Fagbevægelsen skal stå sammen for at vinde kampen

Og lad nu være med at gøre det her til en kamp mellem arbejdere ude på gulvet og akademikere inde på hovedkontoret. Så taber vi kampen.

Lige nu er det primært de svageste på arbejdsmarkedet, der bliver overvåget og udnyttet. Migrantarbejderne og dem, som ikke kan få andre job. Men som professor Michael Flyverbom konstaterer, så vil algoritmebaseret ledelse og overvågning få enorme konsekvenser for hele arbejdsmarkedet. Både det private og det offentlige.

Arbejdsgivere, som er glade for at kontrollere medarbejderne med algoritmer, er allerede i fuld gang med at indtage det akademiske arbejdsmarked. Som Akademikerbladet afdækkede i efteråret i artiklen Ni måder, chefen kan overvåge dig på, så findes systemerne allerede på det akademiske arbejdsmarked i USA, hvorfra de langsomt, men sikkert vil komme til Danmark - ligesom dyr kaffe i papkrus.

Fx servicerer firmaet Teramind mere end 2.000 amerikanske virksomheder og kan monitorere stort set alt: Ansattes brug af websider, programmer, e-mails, overførsler, søgninger, instant messaging, tastaturanslag, screenshots osv.

Virksomheden Humanyze kombinerer analyser af data fra ansattes brug af fx Microsoft Office Exchange med data om ansattes faktiske fysiske bevægelser, samtaler og interaktion. Det sker ved hjælp af en chip, som blandt andre Bank of America har benyttet.

Programmet Isaak fra StatusToday analyserer samarbejdsmønstre hos mere end 130.000 ansatte. Isaak bruger algoritmer til, at vise chefen hvilke ansatte, der er ’influencere’ og hvem, der er lang tid om at svare på en mail.

Så vi er alle i samme båd, uanset hvor lang vores uddannelse er. Og derfor skal vi stå skulder ved skulder og vinde kampen mod overvågning og udnyttelse. Det kræver alle kræfter i en fagbevægelse, der står sammen.

God kampdag.