Hvorfor gør de unge ikke oprør?
READAKTØRENS KOMMENTAR fra Magisterbladet nr. 8
Ældre danskere er blevet rigere, mens yngre danskere er blevet mere forgældede. Alligevel er det igen og igen de unge, der skal betale, når Christiansborg strikker nye “løsninger” sammen.
Insiderregeringen holder hånden over de fastansatte, boligejerne, de vellønnede og de ældre.
Krav er ikke noget, man stiller til sig selv. Det er noget, man stiller til dem, der ikke er kommet ind i varmen endnu. Outsiderne, de, som har mindst, motiveres bedst af at få mindre. Mens de, som i forvejen har meget, motiveres af at få endnu mere. En besnærende logik, hvis man altså i forvejen er ved muffen, og det er “reformernes” bagmænd.
Danskere under 40 år slæber i gennemsnit rundt på en gæld på 67.000 kroner mod en formue på 32.000 kroner i 1997. Derimod har ældre over 60 år i gennemsnit en formue på 831.000 kroner mod 655.000 kroner i 1997. Det viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for et par år siden.
De ældre er blandt andet blevet forgyldt af det boligmarked, som de unge ikke kan komme ind på. Professor Ove K. Pedersen sagde dengang:
“Dansk politik har i årtier været baseret på et princip om generationskontrakten: at den næste generation mindst skal have samme og gerne bedre vilkår end den foregående. Disse tal peger på, at den kontrakt er ved at blive brudt. Bider tendensen sig fast, er det alarmerende”.
Og hvad gør regeringen for at genskabe generationskontrakten: Skærer benhårdt på uddannelserne. Planlægger at skære ned på dagpengene til de nyuddannede. Og signalerer, at man vil frede et dagpengesystem, som ikke tager højde for de unges mere usikre arbejdsforhold.
Mens Venstres formand, Lars Løkke, talte meget om at bløde op på fremdriftsreformen før valget, så er det ligesom glemt, mens vi nu pludselig hører meget om regeringens plan om at skære 8,7 mia. kr. på uddannelserne.
Dagpengekommissionens forslag må ikke koste noget. Nogen må betale, hvis andre skal have mere. Og gæt engang, hvem der kommer til at betale ifølge røgsignalerne fra regeringen, Dansk Folkeparti og dele af fagbevægelsen?
Jo, det er såmænd de unge dimittender, hvis dagpenge skal sættes ned.
Nu vi er ved dagpengesystemet, så viser vi i dette nummer af bladet, at det er forældet. Stadig flere dropper den svære drøm om et 8 til 16-job. De stykker et arbejdsliv sammen med deltidsarbejde, honoraropgaver og korttidskontrakter. De er flittige, innovative og skriver fakturaer, så man skulle tro, at regeringen ville klappe. Men de bliver straffet. De skal betale fuld pris for a-kassen, men får kun udbetalt det halve i dagpenge.
Før valget signalerede både Lars Løkke og Khristian Jensen, at det skulle være lettere at genoptjene dagpenge – især hvis man er ansat i kortere perioder.
Nu har piben fået en anden lyd. I hvert fald har finansministeren udtalt, at han er meget imod, at man løbende kan genoptjene dagpengeretten, da det åbner for muligheden for at “arbejde én måned og så holde to måneder fri”.
Man kan undre sig over, at de unge finder sig i det.
Det gør de heller ikke. De melder sig ud. Og ve den, som kalder dem usolidariske af den grund.
Ældre danskere er blevet rigere, mens yngre danskere er blevet mere forgældede. Alligevel er det igen og igen de unge, der skal betale, når Christiansborg strikker nye “løsninger” sammen.
Insiderregeringen holder hånden over de fastansatte, boligejerne, de vellønnede og de ældre.
Krav er ikke noget, man stiller til sig selv. Det er noget, man stiller til dem, der ikke er kommet ind i varmen endnu. Outsiderne, de, som har mindst, motiveres bedst af at få mindre. Mens de, som i forvejen har meget, motiveres af at få endnu mere. En besnærende logik, hvis man altså i forvejen er ved muffen, og det er “reformernes” bagmænd.
Danskere under 40 år slæber i gennemsnit rundt på en gæld på 67.000 kroner mod en formue på 32.000 kroner i 1997. Derimod har ældre over 60 år i gennemsnit en formue på 831.000 kroner mod 655.000 kroner i 1997. Det viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for et par år siden.
De ældre er blandt andet blevet forgyldt af det boligmarked, som de unge ikke kan komme ind på. Professor Ove K. Pedersen sagde dengang:
“Dansk politik har i årtier været baseret på et princip om generationskontrakten: at den næste generation mindst skal have samme og gerne bedre vilkår end den foregående. Disse tal peger på, at den kontrakt er ved at blive brudt. Bider tendensen sig fast, er det alarmerende”.
Og hvad gør regeringen for at genskabe generationskontrakten: Skærer benhårdt på uddannelserne. Planlægger at skære ned på dagpengene til de nyuddannede. Og signalerer, at man vil frede et dagpengesystem, som ikke tager højde for de unges mere usikre arbejdsforhold.
Mens Venstres formand, Lars Løkke, talte meget om at bløde op på fremdriftsreformen før valget, så er det ligesom glemt, mens vi nu pludselig hører meget om regeringens plan om at skære 8,7 mia. kr. på uddannelserne.
Dagpengekommissionens forslag må ikke koste noget. Nogen må betale, hvis andre skal have mere. Og gæt engang, hvem der kommer til at betale ifølge røgsignalerne fra regeringen, Dansk Folkeparti og dele af fagbevægelsen?
Jo, det er såmænd de unge dimittender, hvis dagpenge skal sættes ned.
Nu vi er ved dagpengesystemet, så viser vi i dette nummer af bladet, at det er forældet. Stadig flere dropper den svære drøm om et 8 til 16-job. De stykker et arbejdsliv sammen med deltidsarbejde, honoraropgaver og korttidskontrakter. De er flittige, innovative og skriver fakturaer, så man skulle tro, at regeringen ville klappe. Men de bliver straffet. De skal betale fuld pris for a-kassen, men får kun udbetalt det halve i dagpenge.
Før valget signalerede både Lars Løkke og Khristian Jensen, at det skulle være lettere at genoptjene dagpenge – især hvis man er ansat i kortere perioder.
Nu har piben fået en anden lyd. I hvert fald har finansministeren udtalt, at han er meget imod, at man løbende kan genoptjene dagpengeretten, da det åbner for muligheden for at “arbejde én måned og så holde to måneder fri”.
Man kan undre sig over, at de unge finder sig i det.
Det gør de heller ikke. De melder sig ud. Og ve den, som kalder dem usolidariske af den grund.
