Hvad er et drømmejob egentlig?

Jeg har længe haft et horn i siden på ’drømmejobbet’. Fordi det giver en følelse af, at man for at være ’rigtig’ på arbejdsmarkedet skal vide, hvad man vil (’drømmejobbet’) og så kunne gå målrettet efter det. Og hvis man ikke har en forestilling om et ’drømmejob’, så er man jo selv ude om at kede sig på arbejde. Min oplevelse er den stikmodsatte: Der er rigtig mange, som ikke aner, hvad de ’vil’. Også rigtig mange år efter, at de er blevet færdiguddannede.

I stedet prøver de forskelligt af og finder langsomt et ståsted, som ikke er så meget et ’drømmejob’, som det er en samling arbejdsopgaver og et formål, som giver mening for netop den enkelte. At den enes ’drømmejob’ er den andens hadejob blev ret tydeligt for mig i efteråret, da jeg med et par ugers mellemrum havde to karrieresamtaler med A og B.

”Jeg har fundet mit drømmejob.” Det var mandag eftermiddag, da jeg havde en karrieresamtale med A. Og selv hvis hun ikke havde brugt ordet ’drømmejob’, så havde jeg kunne se det på glimtet i øjnene og hørt det på stemmeføringen. ”Jeg har fundet mit drømmejob,” gentog hun ”men det er bare et barselsvikariat. Så jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvor jeg kan finde et tilsvarende job, når mit vikariat slutter.”

Vi tog fat på det, og tog en snak om, hvad det præcis var, der gjorde netop dette job til et drømmejob. Var det opgaverne? Forholdet til chefen? Mængden af ansvar? Eller det faglige indhold? Med mere end 15 år på arbejdsmarkedet, havde hun jo prøvet en række forskellige job, så hvad gjorde lige udslaget her? Vi gik ned i det og prøvede at være så konkrete som muligt, så hun vidste, hvor hun kunne se hen. Selvfølgelig stadig med håbet, om at hende, der er på barsel, ikke kommer tilbage.

To uger efter sad jeg igen en mandag eftermiddag og havde en samtale med B. Vi havde hentet en kop kaffe, og jeg lagde som sædvanlig ud med at spørge: ”Hvad er det vigtigst, at vi tager fat på i dag?” B sukkede og sank lidt ned i stolen. ”Jeg kan ikke lide mit job. Det var jo slet ikke det, jeg ville. Og nu sidder jeg fast i det. Så jeg vil bare rigtig gerne finde et andet job.” Hun var ikke helt klar på, hvad det andet job skulle være, mest ville hun bare væk fra der, hvor hun følte sig fanget. Væk fra chefen, væk fra opgaverne og væk fra organisationen. Og det hele skulle ske, inden hun skulle tilbage fra barsel.

Mens hun beskrev, dæmrede det langsomt for mig. Jeg havde jo hørt historien før. Et par uger tidligere. Det præcis samme job beskrevet, den samme chef og de samme opgaver. Bare under etiketten ’drømmejob’.

Cecilie Burkal Cohrt, karrierekonsulent, Dansk Magisterforening