Historiker: Vi skal huske denne oversete foregangsmand

De seneste år har der været en tendens til, at der skal sættes fokus på de oversete kvinder. Museerne har kappedes om at udstille oversete kvinders værker, og også indenfor forskningen er oversete kvinder med god grund taget op. En enkelt, Inge Lehmann, har endog fået sit eget teaterstykke.

Men her i marts 2022 er der god grund til at sætte fokus på en overset mand.

Cand.theol. Gottlieb Nicolai Christensen (1841-1922) 

Den senere skoleforegangsmand var født i Viborg, var barn af en lærer og kom fra så små kår, at han måtte arbejde nogle år som bl.a. kordegn og klokker ved kirken for at kunne skrabe penge nok sammen til at kunne blive student fra Viborg Lærde skole. Man skulle tro at en teolog, der som en af de første stod for oprettelsen af en skole, Gammelholms Skole, med så forskellige emner som, fodboldbold, intelligenstræning, anskuelsesundervisning og sløjd for længst havde indtaget sin plads i den danske skoles historie. 

Men det er ikke tilfældet, og det til trods for at skolen på hans tid var kendt langt udenfor landets grænser og omtalt som: 

• “L’une de plus remarquable” le Tour du Monde 1902 
• ”Waaronder de voornamste …. de Gammelholm Forberedelsesskole Latin og Realschole ist.” Dietsche warande en Belfort Vol.2. 1904

Skolen var berømt for sine modeller fra det virkelige liv. En berømmelse der var startet på et foredrag for nordiske lærerkolleger i Christiania (Oslo) og med den Nordiske  Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888, hvor over 1 million besøgende kunne have set, at skolelederens modeller blev præmieret.

Modeller der viste mange sider af Danmark f.eks. en fungerende vandmølle, en fabrik hvor dampmaskinen trak maskinerne, et kalkbrud med indlagt lys eller en stranding på vestkysten, eskimoer på Grønland med kajak eller samer i Finland og mange andre emner. Der var så mange modeller, at skolen ved sin nedlæggelse i 1909 havde afsat hele den øverste etage til auditorie og modelsamling.

En eksplosiv udviklingshistorie

Gammelholms Skole havde en nærmest eksplosiv udviklingshistorie. Den 1. marts var det således 150 år siden, skolen startede med to elever. Året efter var der 22 elever. Og efter skolen i 1890 var rykket fra lejede lokaler i Holbergsgade til sine egne nybyggede lokaler i Toldbodgade i København, nåede skolen i 1899 sit maksimum på 391 elever. Inden da var den tidligere forberedelsesskole blevet godkendt til såvel realklasser som studenterklasser.

Når man ser på skolens resultater, så falder det i øjnene, at der i gennemsnit startede mellem 20 og 30 elever i første klasse hvert år, og af disse elever blev i gennemsnit 7 – 8 elever årligt student.

Et tal, der måtte kunne gøre de fleste skoler i samtiden misundelige og samtidig sørge for, at skolen havde fået sin plads i skolehistorien. Hvor den mærkeligt nok slet ikke er omtalt, bortset fra i bogen Niels Bohrs Skole – Gammelholm Skole.

Men dermed hører det bemærkelsesværdige ikke op.

Elever, der startede med at spille fodbold på skolens gymnastikhold, nåede for fleres vedkommende frem til at vinde olympisk sølv i 1908, og mest berømt blev Niels Bohr, som i år for netop 100 år siden modtog nobelprisen i fysik, student herfra. Begivenheder, der jo nok burde have ført til, at der var set nærmere på skolen og dens leder Gottlieb Christensen, dens intelligenstræning/-anskuelsesundervisning og pædagogik. 

Når dette ikke er tilfældet, kan det skyldes flere for Gottlieb Christensen uheldige forhold, herunder at: 

• Dansk Skolemuseum, hvortil de mange modeller var overflyttet fra Lærerhøjskolen, blev lukket i 2008 og de mange modeller overført til lukkede containere, hvortil der ikke var offentlig adgang. 
• Skolehistorien efter at anskuelsesundervisningen blev obligatorisk i 1900 har fokuseret på tavlerne og ikke på modellerne. Det vil sige, at læreren tager udgangspunkt i katekisering i stedet for at tage udgangspunkt i elevens erindringer og erfaringer og kombinere dem med modellerne. 
• Skolen lukkede i 1909, da den blev sammenlagt med Efterslægtens Skole. Der har derfor ikke været nogen til at føre historien videre, når der skulle skrives 100 års eller 125 års jubilæumshistorier. Og da skolebygningen ikke lå ud til gaden, gled den nemmere i glemmebogen.

Se Gottlieb Christensens modeller i Øksnehallen

Nu er der oprejsning på vej. Den 26. og 27. marts kan man på de Historiske Dage i Øksnehallen få syn for sagn, for i disse dage vil nogle få af Gottlieb Christensens modeller blive udstillet, når anskuelsesundervisningen tages op af Jens Bennedsen.

Modellerne, der viser mange af Gottlieb Christensens evner som både kunstmaler, snedker og håndværker, vil spænde vidt fra et smedeværksted med ovn og blæsebælg til skovarbejdere i et modelleret skovhuggerlandskab med en baggrund, der viser den nye jernbane og andelsmejeriet.

Skulle deltageren i de historiske dage have lyst til at se flere af Gottlieb Christensens modeller findes de i dag spredt ud til flere museer. Ovenstående billede fra de indre af den fungerende vandmølle findes i dag på Nationalmuseet. En model med alle kornsorterne og et humoristisk baggrundsmaleri findes på Frilandsmuseet.

De fleste modeller er dog vendt hjem til skolen, hvor de kom fra. Her står de opmagasineret på hylder sponseret af en anden Viborgdreng, der har gjort det godt, nemlig Dyne-Larsen.