En slags iværksætterydelse?

Et borgerforslag vil have Folketinget til at revidere reglerne for supplerende dagpenge for selvstændig bibeskæftigelse. https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05631

Jeg har foreløbig ikke skrevet under på borgerforslaget, for jeg synes, det har en række uheldige sider. Men der er ingen tvivl om, at det er relevant at drøfte.
Borgerforslaget adresserer ”problemstillingen: At 30-ugers reglen spænder ben for især freelancere, iværksættere og enkeltmandsvirksomheder under opstart”.
Man bør være opmærksom på, at forslaget som det foreligger, de facto indfører to års iværksætterydelse, men kun for borgere, som har optjent dagpengeret, og som opretter et CVR-nummer. Det er noget rod. Hvis staten ønsker at finansiere opstart af virksomheder, så bør man give en egentlig iværksætterydelse og knytte en række af krav til den, frem for at bruge dagpengesystemet til endnu en ting, det ikke er skabt til og derfor heller ikke egner sig til.
Den skitserede løsning giver jo incitament til, at man venter med at stifte sin virksomhed, til man har optjent dagpengeret, for så får man lige 3-400.000 kr. i grundfinansiering. Og da indtægter i virksomheden trækker ned i dette beløb, giver det incitament til at udskyde indtægterne så længe som muligt. Det kan gøres både på lovlige og ulovlige måder.
30-ugersreglen betyder, at man som dagpengemodtager kan få supplerende dagpenge i op til 30 uger, hvis man har perioder med mindre end fuld tids arbejde. Dette er ofte tilfældet for freelancere.
Men for ”rigtige” iværksættere, som arbejder på at etablere egen virksomhed og leve af den som sin hele eller primære beskæftigelse, er det ikke sandsynligt, at man har perioder med mindre end fuld tid. Tvært imod. Som iværksætter bruger man ganske ofte langt mere end fuld tid på sin virksomhed.
Borgerforslaget forsøger at komme dette problem til livs ved, at man i enkeltmandsvirksomheder ikke skal skrive timer, men indtægter på sit dagpengekort. Det er noget rod. For man kan som selvstændig sagtens have perioder med høj indtjening uden samtidig at have overskud. Et projekts udgifter og indtægter følger sjældent så korte tidsintervaller som en dagpengeperiode. For eksempel kan det tænkes, at man bruger mange penge på at udvikle et produkt, og efterfølgende har en periode med salg. Dette salg kan lynhurtigt overstige en tænkt grænse for dagpengeret, uden samtidig at dække udviklings- og produktionsudgiften. Eller omvendt. Man får måske crowdfunded et projekt, hvorved man får en masse penge i kassen til at udvikle sit produkt for. Herefter har man en lang periode uden indtægt – fordi man jo har fået indtægten på forhånd – men skal man være dagpengeberettiget i den periode? Ikke efter min mening, for i den situation har man jo allerede finansieret de budgetterede udgifter.
Hvis man skulle tænke sig, at man arbejdede med begrebet overskud i stedet for begrebet indkomst, ville det i givet fald kræve, at man lavede månedlige regnskaber, og at man forestiller sig at kunne knytte udgifter og indtægter tæt sammen. Det vil give en umanerligt stor administrationsbyrde at dokumentere dette fra iværksætterens side og kontrollere det fra samfundets side.
Borgerforslagets intention er dog i bund og grund meget sympatisk, og der er også et par gode ideer i det.
For eksempel foreslås det, at personer på den tænkte ordning skal rådgives af erhvervsfremmesystemet i stedet for jobcentersystemet. Det er ganske enkelt godt tænkt. Hvis målet er at komme ud af ledigheden ved at stifte egen virksomhed, er det en fremragende idé at få rådgivningen hos nogen, som er vant til at rådgive om netop dette.
Og det foreslås, at ledige med CVR-nummer skal have de samme rettigheder til korte kurser, som ”almindelige” mennesker. Det forekommer mig indlysende.
For freelancere, som arbejder uden CVR-nummer, eller som kombinerer løntimer med fakturerede timer løser forslaget desværre ikke noget som helst. Disse vil stadig være henvist til de 30 ugers supplerende dagpenge.
Og netop her ligger det sande problem i dagpengesystemet forhold til atypisk tilknyttede til arbejdsmarkedet. Dagpengesystemet er (stadig) i alt for høj grad tilpasset et gammeldags arbejdsmarked, hvor der er én og kun én ”rigtig” måde at arbejde på, nemlig som lønmodtager på fuld tid. Hvis du ikke efterstræber dette hellige ideal, har du intet at gøre i dagpengesystemet. Det problem løses ikke – ikke engang delvist – med dette borgerforslag.
For mig at se har vores samfund derfor ikke brug for dette borgerforslag. I stedet har vi brug for fagforeninger, som tager atypisk tilknyttede alvorligt og arbejder for at ændre den industrisamfundsskabte grundpræmis om lønarbejderidealet og skabe et nyt dagpengesystem, som tager højde for ALLE de moderne måder at arbejde på.
Hvis borgerforslaget opnår sine 50.000 støtter, så det skal drøftes i Folketinget, har fagbevægelsen – gerne med DM i spidsen – en stor og vigtig opgave i at belyse HELE problematikken frem for blot drøfte muligheden for at etablere en skjult iværksætterydelse. Landsklubben for selvstændige og freelancere bør inddrages i løsning af denne opgave – vi har prøvet mange af problematikkerne på vores egne kroppe og virksomheder, og vi stiller gerne vores erfaringer til rådighed.