Spring menu over
Dansk Magisterforening

Blog: Selvfølgelig er det fagforeningens opgave at lave et freelancebureau

Foto af Hans Stokholm Kjer

© Foto: privat

Af Hans Stokholm Kjer
Del artikel:

Fagforeninger bør oprette deres egne freelancebureauer og digitale platforme for at sikre de løstansatte medlemmer. Det mener Hans Stokholm Kjer.

Fagforeningens primære opgave er at sikre medlemmerne de bedst mulige arbejdsvilkår. I formålsparagraffen i DM’s vedtægt står der i hvert fald blandt andet: ”DM varetager medlemmernes interesser inden for løn, arbejdsvilkår, ophavsrettigheder, faglige- og sociale forhold i relation til arbejdslivet.”

Måske sikrer man bedst freelanceres arbejdsvilkår ved at etablere et freelancerbureau og ansætte dem der på fair vilkår.

Men er det nu en fagforenings opgave?

Der er mange gode argumenter for idéen
I hvert fald står fordelene i kø:

  • Ledige dagpengemodtagere kunne arbejde med egne kunder uden at komme i konflikt med de mange besværlige regler.
  • Selvstændige, som har været tvunget til at lukke virksomheden, ville kunne arbejde videre med de samme kunder og derved få en blidere nedtur
  • Kombinatører, som kombinerer deltids lønmodtagerarbejde med freelanceopgaver og små selvstændige projekter, kunne helt slippe for al administration af bogholderi, regnskab, moms osv., som let kan udgøre en uforholdsmæssig stor del af arbejdslivet.
  • Nyuddannede eller studerende, som gerne vil prøve deres muligheder som selvstændige og freelancere af, men som endnu ikke har opbygget en kundebase, kunne skubbe toget langsomt i gang, indtil de var modne til at tage det store spring.
  • De tilknyttede freelancere kunne på solidarisk vis beskytte sig mod dårlige betalere ved at dele risikoen. En konkurs hos en stor kunde, kan koste rigtig mange penge for en enkeltmandsvirksomhed. Ofte i fatal grad.
  • Der kunne oprettes faglige fællesskaber, så man kunne løse større opgaver med inhouse kræfter.
  • Der kunne etableres fælles markedsføring.
  • De tilknyttede kunne have en fælles juridisk enhed, som kunne bistå i mange forskellige spørgsmål -f.eks. om ophavsret, forhold til underleverandører, ansættelser og måske virksomhedsstiftelse og/eller etablering af kooperativer. Det er vanskeligt for enkeltpersoner at have råd til at købe disse ydelser, da behovet ofte har tendens til at opstå i takt med nedgang i indtægten, eller lang tid før indtægten kan indløses.
  • Set fra et fagpolitisk synspunkt, kunne DM jo passende stille krav om, at arbejde, som blev udført i regi af freelancebureauet, skulle afregnes til en fair pris, og at underleverandører skulle behandles fair. Der kunne laves regler om kædeansvar osv.
  • Der ville helt naturligt blive hensat 12,5 % af lønnen til feriepenge, men man kunne dertil også have en vis tvungen eller frivillig pensionsordning. Mange freelancere glemmer eller nedprioriterer opsparing til ferie og pension.

En klar opgave for fagforeningen
Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig er det fagforeningens opgave. 

Måske er det endda en væsentlig del af løsningen på fagforeningens eksistensberettigelse i det stadigt mere individualiserede arbejdsmarked. Måske er det netop her, fagforeningen kan være med til at sikre, at vi, der lever af at sælge vores viden på markedsvilkår, kan opnå de rettigheder og fordele, som vores lønmodtagerkolleger allerede har.

Men det kræver mod.

Der bliver brug for en vis kapital for at komme i gang – en kapital, som man jo risikerer at sætte over styr, hvis virksomheden ikke hænger sammen.

Og hvis DM opretter et freelancebureau, kommer man til at fungere både som arbejdsgiver og fagforening for de samme personer. Og det er der indlysende konfliktmateriale i.

Netop denne potentielle konflikt har været oppe at vende i en diskussion om emnet på Landsklubben for Selvstændige og Freelanceres Facebookgruppe. Det har i drøftelserne næsten lydt, som om det ikke kan lade sig gøre. Som om det er umuligt.

Det er ikke umuligt
Men det er ikke umuligt. En anden fagforening, nemlig Teknisk Landsforbund, er gået foran og har oprettet sådan et bureau. For snart 27 år siden! I 1991! 

Begrundelsen for stiftelsen var, at mange af forbundets medlemmer havde svært ved at håndtere småopgaver og projektansættelser… hvor var det lige, vi hørte den sang for nylig? I DM?

De freelancere, som lader sig ansætte af Teknik og Design Freelancebureau, skal selv finde deres kunder og opgaver. Når en freelancer har en opgave, oprettes den hos bureauet, som håndterer al administration i forhold til kunden. Freelanceren ansættes så til at løse opgaven og får sin løn for det – på lønmodtagervilkår. 

Det betyder, at ting som feriepenge, løn under sygdom og alt det andet, som freelancere ofte går glip af, pludselig er i faste rammer.

Jeg har stillet Teknik og Design Freelancebureau en række af kritiske spørgsmål, men jeg må sige, at deres svar på kritikken er gode.

Bureauet tager 16-20% af omsætningen til administration. Det er alt. Freelanceren får sin løn, når opgaven er udført. Hvis kunden ikke betaler, kører bureauet en almindelig inddrivelsesproces – helt uden at involvere freelanceren. 

Hvis der opstår en konflikt mellem kunden og freelanceren om opgavens udførelse, forsøger bureauet at mægle, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, påtager bureauet sig tabet. Eventuelle svigagtige freelancere bliver selvfølgelig sat af holdet, men det er sket yderst sjældent.

Ulemperne ved modellen
Der er selvfølgelig også ulemper ved den model, som Teknisk Landsforbund anvender.

For det første lyder 16-20% umiddelbart som en stor del af pengene, der forsvinder til administration. Da jeg hørte dette tal, dykkede jeg lige en tur ned i nogle gamle regnskaber fra mine egne virksomheder. Jeg fandt tal for administrationsomkostningerne på mellem 2 og 24%. Noget af variationen skyldes, at administration og omsætning i et projekt ikke altid havner inden for samme regnskabsår. Andet skyldes, at jeg i nogle projekter har brugt tid på administrationen i stedet for penge – og det fremgår jo ikke af regnskabet. 

Min umiddelbare vurdering er, at 16-20% af omsætningen er en meget fair pris for den sikkerhed og tryghed, man køber i denne model.

Desuden går man f.eks. glip af fradrag for investering i udstyr til løsning af opgaverne, hvilket jo naturligt vil betyde en dårligere konkurrencesituation – eller lidt mindre lødig mad til ungerne. Jeg mener, at disse problematikker i høj grad vil kunne overvindes, hvis man analyserer Teknisk Landsforbunds model og skaber en endnu bedre udgave, som er tilpasset de ydelser, som magistre typisk sælger.

Jeg vil opfordre til, at DM hurtigst muligt iværksætter en analyse af mulighederne for at lave en klog magisterudgave af et freelancebureau.

For jo, selvfølgelig er det fagforeningens opgave at agere innovativt på det moderne arbejdsmarked for medlemmernes skyld.