AI tager dit job - og der er intet, du kan gøre ved det

I de seneste måneder uger har mine feeds på sociale medier i tiltagende grad været fyldt med historier om, hvordan kunstig intelligens i forskellige udgaver har lært at skrive meningsfulde tekster – endda på dansk.

Så hvordan skal du og jeg fortsat kunne leve af at kommunikere?

• AI er smartere end dig
• AI er hurtigere end dig
• AI er billigere end dig

Dine kunder og/eller nuværende og kommende arbejdsgivere har altså ingen grund til at betale dig for at skrive deres tekster. Det sætter de bare en AI-drevet robot til, mens du cykler en tur i dagpengehelvede eller svinger formålsløst rundt i konkurskarrusellen.

Jeg ser grundlæggende tre reaktioner på de nye dygtige robotter:

1. Fornægtelse – de bliver aldrig lige så gode mennesker
2. Forbavselse – de er jo allerede langt bedre end mennesker
3. Fortvivlelse – åh nej, når de er klogere end os, tager de jo magten fra os.

Hvad er AI?

I virkeligheden har AI intet med intelligens at gøre. I hvert fald ikke i den forståelse, som vi har om menneskets intelligens.

Derfor er begrebet også temmelig malplaceret. Det er langt mere præcist at bruge begrebet ”machine learning” om fænomenet. For en AI-robot fungerer ved, at man sætter den til at analysere en enorm mængde data og lære at genkende mønstre.

På den måde har man med stor succes lært AI-robotter en masse om at udtrykke sig sprogligt og om at indsamle information.

Altså de to vigtigste ting, vi gør, når vi skriver professionelle tekster for kunder. Og de veltrænede robotter er dygtige.

Jeg har set eksempler på AI-drevne tekster, som er langt bedre end, hvad man kan forvente af gennemsnitlige tekstforfattere.

Jeg har læst om AI-robotter, som kunne bestå universitetseksaminer – vel at mærke på få sekunder.

Men jeg har også set et AI-firma markedsføre sig med den noget tvivlsomme overskrift: ”AI behøves ikke være komplekst”, som de vist næppe har haft en sprogprofessionel type inde over, og så må man vel regne med, at teksten er robotgenereret?

Hvordan virker AI?

Men hvordan virker det i praksis? Er det virkelig gratis at få sublim tekst på et splitsekund?

Det synes jeg egentlig, at denne lille film viser meget godt. 

Ja, der er en reklame til slut, så hvis du er bange for den slags, kan du droppe de sidste 15 sekunder – og nej, jeg har ikke fået noget for at bringe den videre. Faktisk har jeg spurgt, om jeg måtte.

Det er stifteren af firmaet SEO.ai, Torbjørn Flensted, som demonstrerer den AI-assistent, som du kan købe adgang til gennem hans firma.

Torbjørn Flensted viser, hvordan robotten ”forbedrer” en eksisterende kommerciel tekst om kaffemaskiner. Han opstiller forskellige kriterier for rettelser i teksten, og maskinen adlyder hurtigt og punktligt.

Og netop her findes grunden til, at dette blogindlæg nok nærmest hører til i kategori 1 ovenfor. For jo – robotten er lynhurtig og præcis. Men det er ikke alle forbedringerne, som munder ud i en bedre tekst.

Det første forsøg er efter min mening dårligere end udgangspunktet.

Det andet forsøg er bedre, men kun fordi Torbjørn Flensted har en sprogligt faglig tilgang til, hvad han skal kræve af sin maskine. Og selv da, skal han lige revidere teksten selv, før han er tilfreds.

Og helt ærligt – robottens forsøg på en glad metafor – stinker værre end det mugne kaffefilter, du glemte at smide ud, sidst du forlod sommerhuset.

Skal du være bange?

Jeg husker en opgave, hvor jeg blandt andet skulle skrive unikke produkttekster om mobilcovers. Der var 20 forskellige, og den eneste forskel var farven. Det var en skodopgave, og resultatet var middelmådigt, men godkendt.

Hvis du lever af den slags opgaver, så skal du være bange. Så kan en AI-robot tage brødet ud af munden på dig.

Men hvis du er rigtig, sprogklog tekstforfatter, har du i stedet fået et effektivt værktøj, som du kan øve dig i at få sublime resultater ud af.

Som de fleste andre værktøjer, får den fagligt dygtige mere ud af værktøjet end den fagligt dårlige.

Dine konkurrenter uden faglighed kommer til at bruge langt mere tid på langt dårligere resultater, end dine – præcis som gør det selv-manden, der forsøger at slå et søm i med en skruetrækker.

Og så en udfordring til Torbjørns maskine:

Jeg bad Torbjørn Flensted om at lade sin AI-assistent komme med en ”forbedring” af dette blogindlæg med ordene: ”Omskriv Hans’ blogindlæg, så man bliver bange i stedet for at blive beroliget”.

Her er maskinens bud. Så kan du jo selv vurdere, om du vil være fortrøstningsfuld, forbløffet, fortørnet, fortvivlet eller blot forvirret:

”AI er på vej til at ødelægge dit job – der er intet du kan gøre ved det. Som skribent skal du frygte for dit erhverv, da en ny konkurrent er trådt frem; kunstig intelligens. I de seneste måneder er sociale medier fyldt med historier om, hvordan AI i forskellige former er blevet i stand til at skrive meningsfulde tekster, endda på dansk.

Dine kunder og arbejdsgivere vil ikke længere have brug for dig, da de kan ansætte en AI-robot, som er smartere, hurtigere, og billigere end dig. Dette vil føre dig ind i en cyklus af dagpengehelvede eller måske endda konkurs. Fornægtelse, forbavselse eller fortvivlelse er de tre reaktioner, som folk normalt har, når de ser denne type robotter. Men lad ikke disse følelser få dig til at undervurdere kraften i AI.

De er i stand til at analysere store mængder data og lære at genkende mønstre, og deres evne til at udtrykke sig sprogligt og indsamle information er imponerende. Du kan tænke, at AI er gratis at bruge, men det er det langt fra. Du kan se en demonstration af dette i en video på nettet. Så forbered dig på det værste, for AI er på vej til at tage magten fra os og ødelægge vores erhverv”.