Fokuser på din idé – ikke profitten

Hvad reagerer du først med - følelsen eller fornuften???

Netop - det er følelsen, der reagerer først, men det er normalt fornuften, der tager over, inden du handler. Følelsen domineres af reflekser og begær, altså reaktion uden refleksion. Det helt centrale ved følelsen er, at den altid går indad. Den er egoistisk, fordi det handler om at beskytte, nyde og byde. Egoismen er samtidig blevet det centrale ideal i den økonomiske tankegang, og økonomisme er blevet det, hvorom alting hersker i den politiske debat og styring af mennesker og institutioner. Det store problem er, at økonomer hævder, at deres antagelser er værdineutrale.

Prøv lige at se på disse eksempler:

En analyse fra bl.a. CBS påviser, at udsatte unge uden job koster kommunen milliarder. På den baggrund har man lavet en model, der skal åbne kommunens øjne for det økonomiske potentiale i langsigtede sociale investeringer! Tænk at ende som et investeringsobjekt i et regneark, når man er så uheldig, at livet er startet helt forkert!

Det er så også blevet et problem, at vi selv sparer op til vores egen pension, for så mister vi retten til folkepensionens tillæg. Professorer og politikere frygter ganske enkelt, at vi holder op med opsparesparingen, så vi sikrer os retten til et offentligt tilskud!!!

Set fra en hammers vinkel er alt søm, og når man ser verden gennem økonomismens briller, ligner alt en optimering af egennytte. Man anlægger det perspektiv, at vi alle drives af egoismen, men mennesket er jo også fornuftigt og handler jævnligt både moralsk og etisk forsvarligt over for hinanden. Når man ser verden gennem de humanistiske briller opstår en konflikt med det herskende menneskesyn. I det perspektiv vil man da heller ikke være værdineutral, netop fordi antagelserne bygger på, at vi alle kan og gerne vil handle fornuftigt i en fælles moralsk og etisk kontekst. Begge briller giver mening, men i hver sin kontekst. Det er ikke et enten/eller, men meningsdannere har jo et kæmpe ansvar for, hvordan vi tænker og argumenterer i vores nationale fællesskab. Lige nu sker der det, at de holder egoistspejlet op foran os, og det er altså en nedvurdering af de menneskelige egenskaber, og så er det faktisk ødelæggende for demokratiet og fællesskabet.

Fra det fornuftsprægede perspektiv ser man den udsatte unge som en værdi i sig selv, der skal anerkendes, fordi det er et medmenneske og medborger, og pensionsopsparere ses som medmennesker og medborgere, der kan og vil tage ansvar for sig selv gennem hele livet. Rigtig mange selvstændige har faktisk ikke sparet sammen til deres pension, men jeg kender ikke en eneste, der har spekuleret i at opnå tillæg til folkepensionen.

Forleden drøftede jeg fremtiden med en nyuddannet journalist, som indså, at hans arbejdsliv primært var på freelancevilkår. Han var naturligvis stærkt optaget af, hvordan han kan markedsføre sine idéer og tjene på dem. Jeg blev selv lidt overrasket over, hvor stærk en fortaler jeg var for, at han må fokusere på sin idé for idéens skyld, fordi det er den, der giver værdi. Hvis han først begynder at prioritere profitten, vil hans markedsføring og dermed han selv lide under det. Igen - ikke et enten/eller, men et spørgsmål om perspektiv.

Humanisten ser så også mennesker alle vegne, men det er jo det, der dominerer synet, når man ser på samfundet, så skift nu briller - vi kan simpelthen ikke være bekendt at tilbyde den unge og kommende generation andet.