Fakta eller Don Quixote?

Magisterbladet satte i første nummer i år spot på de faglige arbejdsvilkår for DM’s medlemmer i den offentlige forvaltning. Fokus var ansporet af den såkaldte Eritreasag, hvor to af DM’s medlemmer på meget ubehagelig vis følte sig presset af deres arbejdsgiver til at levere en politisk opportun version af forholdene i Eritrea.

Hovedhistorien i Magisterbladet på side 6-7 bar således titlen ”Embedsmænd udelader væsentlige oplysninger”. Her var den foruroligende konklusion, at 39% af DM’s medlemmer i stat, kommuner og regioner inden for det seneste halve år ofte eller af og til har ”oplevet et pres fra deres overordnede til at udelade væsentlige oplysninger, som efter deres faglige vurdering burde have været med”. Det er i sandhed en konklusion, som fortjener den store overskrift og stor opmærksomhed fra DM’s side – hvis den var korrekt.

Ifølge artiklens faktaboks bygger konklusionen på en spørgeundersøgelse blandt ”alle medlemmer ansat i den offentlige forvaltning i henholdsvis staten, regionerne og kommunerne”. Undersøgelsen vurderes i artiklen at være statistisk valid med svar fra 761 personer, svarende til en svarprocent på 75. Magisterbladet konkluderer at, ”undersøgelsen er repræsentativ for alle DM’s medlemmer ansat i det offentlige”. Heri må antages, at Magisterbladet implicit ser bort fra alle de af DM’s medlemmer i det offentlige, som forsker og underviser. Men lad nu det være.

Faktum er, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for alle DM’s medlemmer ansat i den offentlige forvaltning, at undersøgelsen ikke er statistisk repræsentativ, og at svarprocenten er alt for lav til at kunne danne grundlag for artiklens konklusion.

Faktum er, at gruppen af offentlige forvaltere i DM udgør ca. 7000 medlemmer.  Alligevel har Magisterbladet valgt ikke at spørge cirka halvdelen af gruppen, da disse efter Magisterbladets vurdering ikke er ansat i den offentlige forvaltning. Fx er alle DM’s universitetsadministratorer udeladt af undersøgelsen. Blandt de godt 4000 DM’ere, som er blevet kontaktet i forbindelse med undersøgelsen (ifølge korrespondance med Magisterbladet) har 761 personer som sagt svaret. Ved hjælp af simpel regning giver dette en svarprocent på ca. 19. Det er uklart, hvordan Magisterbladet kan skrive, at svarprocenten er 75. Det er imidlertid klart, at 761 besvarelser, som ikke lader til at være screenet for statistisk repræsentativitet for gruppen (på køn, alder og uddannelse), og hvor kun en del af gruppen af offentlige forvaltere er inddraget, ikke kan gøre ”undersøgelsen repræsentativ for alle DM’s medlemmer ansat i det offentlige”. Faktum er, at man kun har svar fra ca. 10% af denne gruppe.

Derfor er artiklens grundlag ikke validt – heldigvis. For det står slet ikke så slemt til for DM’s embedsmænd. Der er brodne kar alle steder, også i de dele af den offentlige forvaltning, hvor DM’erne har deres virke, hvad Eritrea-sagen også fremhæver. Men dette er ikke det generelle billede. Langt de fleste offentligt ansatte administratorer i DM har rimelige faglige arbejdsrammer. Hvilket en stor arbejdsmiljøundersøgelse fra Akademikerne også dokumenterer (endnu ikke offentliggjort).

Vi er bange for, at Magisterbladet kan være kommet til at gøre mange af DM’s medlemmer i den offentlige forvaltning unødigt og ubegrundet urolige for, om de fremover kan forvente at have rimelige arbejdsvilkår, hvor der også er plads til deres faglige kompetencer. Den uro er der generelt ingen grund til at have. I de enkeltfilfælde hvor det alligevel må være tilfældet, går DM’s sekretariat naturligvis gerne ind i sagen.

Det ville have klædt Magisterbladet selv at have erkendt undersøgelsens begrænsede rækkevidde grundet det yderst beskedne datagrundlag – og dermed at have gjort sit til at fjerne eventuel uro for deres arbejdsvilkår blandt DM’s medlemmer.

Peter Grods Hansen og Anita Kildebæk Nielsen
Formand og næstformand i DM Offentlig

Svar:

Magisterbladet står fuldt inde for konklusionerne i artiklen. Vi har fået svar fra 761 DM-medlemmer ansat i stat, kommuner og regioner.  39 procent siger, at de inden for det seneste halve år ofte eller af og til har oplevet et pres for deres overordnede til at udelade væsentlige oplysninger, som efter deres faglige vurdering burde have været med.

Det er vigtige oplysninger, som blandt andet bliver kommenteret af DM’s formand og professor Bent Greve. Det er lagt helt åbent frem i artiklen, at den bygger på svar fra '761 DM-medlemmer, som er ansat i staten, kommuner og regioner’.

I den sammenhæng er det ikke meningsfuldt at regne universitetsansatte med. Det er de DM-ansatte i stat, kommuner og regioner, som artiklen eksplicit handler om. Vi sorterede også en række andre DMO-ansatte fra, fordi de ikke var ansat i staten, kommunerne eller regionerne.

Undersøgelsen blev i sidste ende sendt ud til 4.208 medlemmer.  Som vi skriver, så er der en svarprocent på 75 procent korrigeret for manglende og bouncede e-mails. Der var desværre mange bouncede svar pga. forkerte eller forældede mailadresser. Ud af de 1.014, som fik mailen besvarede 761 spørgsmålene. Dem, som har besvaret, er repræsentative for den adspurgte gruppe målt på køn, alder og uddannelse.

Venlig hilsen
Jakob Elkjær, ansvarshavende redaktør