Der er lang kø ved de studerendes lommer
Skal lastbilchaufførens datter droppe drømmen om at blive biolog? Måske. Hun kan i hvert fald godt kigge i vejviseren efter uddannelsesstøtte på kandidatdelen, hvis det står til en række magtfulde meningsdannere.
Politik er nogle gange en sjov ting. Det er kun ti år siden, at Anders Fogh Rasmussen stod i spidsen for en Venstreregering, der investerede massivt i viden. Dengang var ledigheden for akademikere på 6,7 pct. og ledigheden for nyuddannede dimittender på 29,3 pct. I dag er procentsatserne henholdsvis 4,1 pct. og 28,6. Ledigheden er altså lavere nu, end den var, da alle var enige om, at det var kanon vigtigt at investere i uddannelse. Alligevel er stemningen skiftet fuldstændigt.
Så det er altså en politisk fortælling orkesteret af magtfulde interesser og ikke de faktiske forhold, der gør, at mange pludselig har set sig så sure på os universitetsstuderende.
Sidste nye stormløb mod studerendes lommer er den genopblussede diskussion om uddannelsesstøtten. Stribevis af veluddannede ældre mennesker, der selv har nydt godt af et generøst SU-system under deres egen uddannelse, føler nu trang til at rette sparekniven imod SU’en. På trods af at det kun er tre år siden, at der sidst blev skåret i den.
Man skal ikke lytte længe på vandrørene for at høre nedskæringer i SU’en diskuteret i mange magtfulde fora for tiden. Både professionshøjskolerne, embedsmændene i Finansministeriet, politikere i og uden for regeringen og sågar visse steder i fagbevægelsen har man fået smag for at gå på jagt i studerendes lommer.
Den mest opsigtsvækkende forfaldsidé er blevet fremsat af den private forening Axcelfuture. De foreslår, at SU’en til dem, der læser en kandidatuddannelse, helt skal fjernes - og at kandidatstuderende i stedet skal låne penge til at finansiere deres uddannelse med. Hvis dette forslag realiseres, vil det være et grundlæggende brud på den danske uddannelsesmodel, hvor alle ind til nu har haft adgang til uddannelse uanset deres økonomiske baggrund.
Det er meget tvivlsomt, om regeringen vil holde hånden over SU’en. Venstre mangler nemlig finansiering af sin skattereform i efteråret. Og lur mig om ikke en kommende nedskæring på SU’en havner i den pulje. Så der er god grund til at opfriske, hvorfor SU’en er så fantastisk vigtig - ikke bare for de studerende eller for uddannelsesfetichister, men for hele Danmark.
Her kommer derfor tre gode grunde til, at SU’en skal bevares - også på kandidaten. Så rust op på argumenter og bered dig til at slås for den lige adgang til uddannelse - der er ikke nogen andre til at gøre det for os.
Så det er altså en politisk fortælling orkesteret af magtfulde interesser og ikke de faktiske forhold, der gør, at mange pludselig har set sig så sure på os universitetsstuderende.
Sidste nye stormløb mod studerendes lommer er den genopblussede diskussion om uddannelsesstøtten. Stribevis af veluddannede ældre mennesker, der selv har nydt godt af et generøst SU-system under deres egen uddannelse, føler nu trang til at rette sparekniven imod SU’en. På trods af at det kun er tre år siden, at der sidst blev skåret i den.
Man skal ikke lytte længe på vandrørene for at høre nedskæringer i SU’en diskuteret i mange magtfulde fora for tiden. Både professionshøjskolerne, embedsmændene i Finansministeriet, politikere i og uden for regeringen og sågar visse steder i fagbevægelsen har man fået smag for at gå på jagt i studerendes lommer.
Den mest opsigtsvækkende forfaldsidé er blevet fremsat af den private forening Axcelfuture. De foreslår, at SU’en til dem, der læser en kandidatuddannelse, helt skal fjernes - og at kandidatstuderende i stedet skal låne penge til at finansiere deres uddannelse med. Hvis dette forslag realiseres, vil det være et grundlæggende brud på den danske uddannelsesmodel, hvor alle ind til nu har haft adgang til uddannelse uanset deres økonomiske baggrund.
Det er meget tvivlsomt, om regeringen vil holde hånden over SU’en. Venstre mangler nemlig finansiering af sin skattereform i efteråret. Og lur mig om ikke en kommende nedskæring på SU’en havner i den pulje. Så der er god grund til at opfriske, hvorfor SU’en er så fantastisk vigtig - ikke bare for de studerende eller for uddannelsesfetichister, men for hele Danmark.
Her kommer derfor tre gode grunde til, at SU’en skal bevares - også på kandidaten. Så rust op på argumenter og bered dig til at slås for den lige adgang til uddannelse - der er ikke nogen andre til at gøre det for os.
- Nedskæringer i SU’en fører til flere drop-outs. Der er en sammenhæng mellem SU’en og andelen af studerende, der formår at gennemføre deres uddannelse. Og denne effekt er stærkest for studerende med knap så ressourcestærke baggrunde. Det viser en KORA-analyse fra 2011. Vi behøver kun at kigge til Norge for at se, hvad begrænsning i SU’en betyder for frafaldet. Kun 59 pct. af de norske studerende gennemfører deres uddannelse, hvorimod gennemførelsesraten i Danmark er på 81 pct. Det er selvfølgelig rigtig synd for den enkelte, der må kaste håndklædet i ringen og give op, når studie og studiejob ikke kan gå op på grund af øget økonomisk pres. Men det er faktisk også et voldsomt spild af penge, hvis frafaldsprocenterne stiger.
- Vi betaler allerede vores SU tilbage til samfundet over skatten i løbet af få år. Kandidater har mellem andet og tredje år på arbejdsmarkedet betalt deres kandidatuddannelse gennem skatten. Og over et livsforløb bidrager kandidater positivt til samfundsøkonomien med millioner af kroner. For den enkelte indebærer en kortere uddannelse, at deres livsindkomst bliver mindre. Dels på grund af en højere arbejdsløshedsrisiko. Dels på grund af en lavere løn, end hvis de havde gennemført kandidatuddannelsen. Men det koster også samfundet dyrt i mistede skatteindtægter. Så alene ud fra et økonomisk perspektiv er det altså en god forretning at uddanne kandidater.
- Nedskæringer på SU’en vil skade den sociale mobilitet. En lånefinasieret kandidat vil måske ikke betyde så meget for velstillede studerende fra hjem fyldt med bogreoler, da de har økonomisk opbakning fra deres forældre. Men det vil gøre en afgørende forskel for de studerende, der ellers kunne blive familiens første akademiker. Studerende fra uddannelsesfremmede hjem vægrer sig nemlig mere for at optage lån, og flere af dem vil vælge universitetsuddannelsen helt fra eller droppe ud, inden de bliver kandidater. Det viser et tysk studie. Et lånefinansieret SU-system på kandidaten vil dermed være et grundlæggende brud på den danske tradition for, at jord- og betonarbejderens knægt kan blive økonom, fordi økonomien ikke er en uoverstigelig forhindring. Det betyder, at vi udelukker dygtige unge mønsterbrydere fra at tage en kandidatgrad.
