Blog: Slap af, de andre ved heller ikke hvad en organisational change manager laver
© Robin Skjoldborg
"Sandheden er, at de private virksomheder vrimler med stillinger, der lyder indviklede og specialiserede, men i virkeligheden blot er tilfældige sammenstillinger af ord, som til gengæld har til formål at lyde ekstremt specialiserede", skriver Dennis Nørmark.
Noget som ofte forhindrer humanisten i at søge en stilling i en privat virksomhed er uforståelige jobopslag. Både arbejdsopgaver, men især jobtitlen kan volde vanskeligheder. For når vi ser, at nogen søger en organisational change manager, tænker vi øjeblikkeligt, at det nok er en helt særlig uddannelse på en handelshøjskole, som kræver en helt særlig ekspertise som vi er milevidt fra at kunne byde ind på.
Men sandheden er, at de private virksomheder vrimler med stillinger, der lyder indviklede og specialiserede, men i virkeligheden blot er tilfældige sammenstillinger af ord, som til gengæld har til formål at lyde ekstremt specialiserede. De er det dog sjældent.
Jeg har mødt meget få folk i den private sektor, der på stående fod kan fortælle, hvad en mobility manager, innovation specialist, quality coordinator, intern sales planner, business development manager, senior competence specialist, project manager, solution architecht, compliance officer, strategic advisor, brand supervisor eller learning officer egentlig bruger deres arbejdstid på. Årsagen er, at moderne virksomheder finder en funktion, de har brug for, søger efter nogle kompetencer, der nogenlunde dækker det, og så opfinder de en titel, som lyder attraktiv nok.
I mit seneste job var jeg ”senior director”. En flot direktørtitel men uden så meget som en eneste ansat under mig.
Sandheden er, at der er gået inflation i titler. Ord som solution, brand, costumer, strategic, innovation og tilmed inspiration kan kombineres med manager, chief, executive, coodinator, specialist og mange flere til et astronomisk stort antal titler, og ingen har længere styr på, hvad noget betyder.
Problemet opstår, når en stakkels humanist hører sådan en titel og med det samme tror, der er tale om en lukket dør: ”Content Management Specialist, det har jeg aldrig hørt om, så det kan umuligt være mig”. Men det er jo noget sludder. Slå ordene op, og du vil hurtigt erfare, at den fine titel dækker over en relativt simpel og letforståelig opgave. Ordet content management dækker over reklamer, der ligner artikler, og ”specialist” er bare et tomt fyldord, der kan hæftes bagpå hvad som helst. Der er mindst et dusin humanistiske uddannelser, der kunne kvalificere dig til ”content manager”.
For virksomheder skriver aldrig ”vi tilbyder et job, der har noget med mennesker at gøre, hvor vi vil gøre brug af din humanistiske evne til at se mønstre og systemer, skabe mening for andre og få overblik over komplekst materiale”, og hvis du som humanist går rundt og leder efter den slags åbne invitationer, leder du forgæves. Men den jobbeskrivelse kan meget vel være indholdssiden af en titel som ”inspirational change manager” eller ”HR management partner”.
Det er vigtigt, at vi som humanister ikke bliver imponeret over forskellige oppustede titler, men kan læse bag om managementsludderet og afkode det reelle indhold i en stilling. Vi skal ihukomme, at de fleste ansatte, i særligt de store organisationer, reelt heller ikke forstår indholdet af hinandens titler. De undlader blot at reklamere for denne uvidenhed, og derfor lader hele organisationen, som om de udmærket er klar over, hvad firmaets change mangement specialist laver, skønt kun nogle ganske få reelt aner det.
Men det er ikke en beskyttet titel, og alle kan kalde sig det. Der er sandsynligvis ingen særlig uddannelse, der kvalificerer til det, og du kunne lige så godt have den stilling som alle mulige andre. Så husk, at titler kun er blevet så opblæste for at imponere dig. Det bedste du kan gøre er at forblive uimponeret.
Men sandheden er, at de private virksomheder vrimler med stillinger, der lyder indviklede og specialiserede, men i virkeligheden blot er tilfældige sammenstillinger af ord, som til gengæld har til formål at lyde ekstremt specialiserede. De er det dog sjældent.
Jeg har mødt meget få folk i den private sektor, der på stående fod kan fortælle, hvad en mobility manager, innovation specialist, quality coordinator, intern sales planner, business development manager, senior competence specialist, project manager, solution architecht, compliance officer, strategic advisor, brand supervisor eller learning officer egentlig bruger deres arbejdstid på. Årsagen er, at moderne virksomheder finder en funktion, de har brug for, søger efter nogle kompetencer, der nogenlunde dækker det, og så opfinder de en titel, som lyder attraktiv nok.
I mit seneste job var jeg ”senior director”. En flot direktørtitel men uden så meget som en eneste ansat under mig.
Sandheden er, at der er gået inflation i titler. Ord som solution, brand, costumer, strategic, innovation og tilmed inspiration kan kombineres med manager, chief, executive, coodinator, specialist og mange flere til et astronomisk stort antal titler, og ingen har længere styr på, hvad noget betyder.
Problemet opstår, når en stakkels humanist hører sådan en titel og med det samme tror, der er tale om en lukket dør: ”Content Management Specialist, det har jeg aldrig hørt om, så det kan umuligt være mig”. Men det er jo noget sludder. Slå ordene op, og du vil hurtigt erfare, at den fine titel dækker over en relativt simpel og letforståelig opgave. Ordet content management dækker over reklamer, der ligner artikler, og ”specialist” er bare et tomt fyldord, der kan hæftes bagpå hvad som helst. Der er mindst et dusin humanistiske uddannelser, der kunne kvalificere dig til ”content manager”.
For virksomheder skriver aldrig ”vi tilbyder et job, der har noget med mennesker at gøre, hvor vi vil gøre brug af din humanistiske evne til at se mønstre og systemer, skabe mening for andre og få overblik over komplekst materiale”, og hvis du som humanist går rundt og leder efter den slags åbne invitationer, leder du forgæves. Men den jobbeskrivelse kan meget vel være indholdssiden af en titel som ”inspirational change manager” eller ”HR management partner”.
Det er vigtigt, at vi som humanister ikke bliver imponeret over forskellige oppustede titler, men kan læse bag om managementsludderet og afkode det reelle indhold i en stilling. Vi skal ihukomme, at de fleste ansatte, i særligt de store organisationer, reelt heller ikke forstår indholdet af hinandens titler. De undlader blot at reklamere for denne uvidenhed, og derfor lader hele organisationen, som om de udmærket er klar over, hvad firmaets change mangement specialist laver, skønt kun nogle ganske få reelt aner det.
Men det er ikke en beskyttet titel, og alle kan kalde sig det. Der er sandsynligvis ingen særlig uddannelse, der kvalificerer til det, og du kunne lige så godt have den stilling som alle mulige andre. Så husk, at titler kun er blevet så opblæste for at imponere dig. Det bedste du kan gøre er at forblive uimponeret.
