Debat: Mere sprog ikke mindre

Af Bodil Due, formand for netværket "Ja til sprog". Tidligere dekan på Det Humanistiske Fakultet. Fungerer nu som ledelsesrådgiver på Aarhus Universitet

Lige siden uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen offentliggjorde sin plan for nedskæring af optagetallet til en række kandidatuddannelser, har debatten bølget. Fra netværket Ja til sprog vil vi indtrængende, inden forhandlingerne går i gang, advare mod at skære i sprogfagene.

For det første fordi det vil forstærke den mangel på sammenhæng, der længe har været et af de store problemer i det samlede danske uddannelsessystem, men som der faktisk nu var udsigt til at forbedre. En af de virkelig gode ting ved folkeskolereformen er den vægtning af mere sprog, både dansk og fremmedsprog, der med tiden også ville føre til bedre kvalitet og højere niveau i ungdomsuddannelserne. Der udfoldes mange anstrengelser for at få flere kompetente folkeskolelærere, men det nytter jo ikke meget, hvis der så ikke i de aftagende institutioner, i ungdomsuddannelserne og på universiteterne, er folk uddannet til at tage over. Allerede nu mærker man på mange danske gymnasier, at det er svært at skaffe sproglærere fx til tysk, så det er helt enkelt ikke rigtigt, at der uddannes for mange. Som det er påvist i mange andre indlæg i debatten, har sprogfagene mindre ledighed end mange andre fag, ja et fag som engelsk ingen ledighed, hvis man giver kandidaterne lidt længere frist end den valgte metode tillader.

For det andet vil en beskæring af optagetallet og de dermed affødte eventuelle lukninger af sproguddannelser skade den større internationalisering, som alle er enige om er vigtig for Danmarks muligheder i fremtiden. Her er kendskab til sprog og kultur af afgørende betydning også for erhvervslivet. Det understregede Regeringen selv for et år siden i deres handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser - Øget indsigt gennem globalt udsyn – hvor bedre fremmedsprogskompetencer blev fremhævet som et af målene.

Det er svært at spå om fremtiden. Men at planlægge fremadrettet udelukkende ved at se bagud, er virkelig helt enkelt ikke godt nok. Uden at kende alle detaljer i planen virker det også ejendommeligt, at man ikke i højere grad har set på de meget forskellige optagetal, der er på forskellige uddannelser. Der er sikkert uddannelser, der optager for mange. Men at skære i optagene til sprogfagene, både erhvervssprog og kultursprog, der i de sidste mange år har kæmpet med faldende ansøgningstal, kan give dødsstødet til et fremtidigt mangfoldigt udbud af fremmedsprog.  Hvordan det vil indvirke på kommende generationers muligheder for at rejse ud og gøre sig selv og danske interesser gældende i en stadig mere globaliseret verden, det er det desværre ikke svært at spå om.

Det er ikke nej til sprog, men ja til sprog og mere sprog, der er brug for.