De første spæde tegn: Humanioras popularitetskrise kan være ovre
I år har otte procent flere søgt ind på en humanistisk uddannelse, samme fremgang som for natur-og samfundsvidenskab. Et bemærkelsesværdigt skifte efter flere års nedgang - og måske det første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket, skriver DM's datakonsulent.
Efter syv magre år kommer syv fede år er et udtryk, der stammer fra en fortælling i Det Gamle Testamente, og på mange måder passer det også godt som indledning til et blog-indlæg om humanioras rolle i 2020'erne.
Fra 2013 og syv år frem er optaget på humanistiske videregående uddannelser faldet med 30 procent. Og dette tal er kun den halve sandhed, da netop denne periode har haft meget store ungdomsårgange, der har holdt hånden under optaget på de humanistiske uddannelser.
”Renser” man for de store ungdomsårgange er faldet fra 2013 til 2020 på hele 44 procent. Så man kan roligt sige, at de humanistiske uddannelser har været inde i en popularitetskrise, hvilket gjorde, at undertegnede var medforfatter på en prognose, der forventede et fald på yderligere mindst 13 procent frem mod 2035, men noget er ved at ændre sig. Noget, der ikke kan sættes ind i en matematisk model og prognose.
Helt åbenlyst er de nye tal for søgning, hvor otte procent flere søgte om optag på de humanistiske uddannelser.
En stor del af dette er dog et resultat af en coronatid, hvor mange studenter har fravalgt deres sabbatår og rejsen rundt i Sydøstasien til fordel for en start på universitet, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene.
De otte procent flere, der søgte ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab, hvilket er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.
Humaniora hitter internationalt
Desværre var det ikke alle, som fik deres uddannelsesønske opfyldt, da kun to procent flere er blevet tilbudt optagelse. Det skyldes primært, at mange humanistiske uddannelser er underlagt dimensionering. Siden 2016 har fået lagt loft over hvor mange personer, som de må optage. Dette er også en del af fortælling om de syv magre ord for humaniora.
I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet.
Den udskudt sabbatår er dog ikke hele forklaringen på fremgangen. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.
Men også uden for landets grænser er der tegn på, at de studerende, der starter på humaniora i dag, ikke kommer til at opleve den samme humaniora-bashing, som mange andre har måttet lægge øre til over de sidste 10 år. Og meget af optimismen tager udgangspunkt i en ny bogstavkombination
De fleste af os kender efterhånden begrebet STEM, der dækker over en række af de naturvidenskabelige og tekniske uddannelsesretninger, men i Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy. Begrebet dækker over alt fra kunsthistorien til psykologi og videre til økonomi, så groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet, og hvordan vi har udviklet os over tid, for derigennem at kunne gøre det hele bedre.
De argumenterer for, at hvis vi skal høste det fulde potentiale af ny teknologi og løse klimakrisen, så er vi nødt til hele tiden at blive klogere på mennesker, og derfor skal de humanistiske uddannelsers popularitetskrise vendes, mens tid er.
Så for at vende tilbage til indledningen: Meget tyder på, at efter syv magre år kommer syv fede.
