Vil du læse mere om den offentlige sektor?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om den offentlige sektor
Coronavikar: Staten svigter nyuddannede akademikere og skaber et dansk prekariat
Charlotte Bengstrøm er nyuddannet cand.soc. og har siden medio november arbejdet som vikar i Erhversstyrelsen. © Privatfoto
Regeringen, som skulle forestille at være et gammelt arbejderparti, svigter de nyuddannede akademikere og er medskyldige i fremkomsten af et dansk prekariat. Det mener en vikar fra Erhvervsstyrelsen.
I 2012 satte SR-regering det politiske mål, at mindst 25 procent af alle unge skulle have en lang videregående uddannelse i 2020. Dermed blev uddannelsesområdet gjort til regeringens højest prioriterede mål, og ambitionen var, at gøre unge til den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien.
Men man svigter de unge nyuddannede akademikere, når man efter endt uddannelse ansætter dem på midlertidige vikarkontrakter med HK-overenskomst i det offentlige.
Størstedelen af coronavikarerne, som er ansat gennem Moment i Erhvervsstyrelsen til at sørge for, at erhvervslivets får deres hjælpepakker, er nemlig akademikere. Jeg er selv en af dem, og blandt mine 22 nærmeste kollegaer er der ikke én, der ikke er akademiker. Derudover er størstedelen af os nyuddannede.
Og ikke nok med at regeringen svigter de nyuddannede akademikere, de er også medskyldige i fremkomsten af et dansk prekariat.
Prekariatet er en ny klasse af mennesker, som lever et usikkert og udsat liv i periferien af arbejdsmarkedet. Regeringen eller staten, som jo er repræsenteret af regeringen, er medskyldige i denne udvikling, fordi den udliciterer ansættelsen af administrative medarbejder til et privat vikarbureau, som så skaffer arbejdskraft til staten, der ansættes på ringere vilkår end de vilkår, staten selv ville ansætte sine medarbejdere på.
Vilkårene er ringere end de vilkår, staten selv ville ansatte sine medarbejdere på, da staten ikke må ansætte akademikere på HK-overenskomst og undlade at betale løn under sygdom - for ikke at nævne at benægte dem retten til at arbejde hjemme under epidemi. Derudover ville staten selv fastansætte sine medarbejdere på en langtidskontrakt og ikke en vikarkontrakt uden sikkerhed, der fornyes igen og igen.
Dette bringer nyuddannede akademikere i en prekær situation, som er præget af usikkerhed grundet lavere løn for varetagelse af samme arbejde, som en AC’er ville varetage, samt en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af mangel på stabilitet og forudsigelighed i ansættelsen.
Fordi der sker en forringelse af arbejdsvilkårene for højtuddannede, som nærmer sig vilkårene for faglærte HK’ere, bidrager staten til en proletarisering af arbejdsmarkedet, hvilket er dybt problematisk, når den ledes af en socialdemokratisk regering, der skulle forestille sig at kæmpe for arbejderens sag.
