Breaking News: Den teknologiske singularitet er aflyst!
Line Karkov arbejder som digitaliseringskonsulent i DMs sekretariat.
Vi har brug for et andet, konstruktivt teknologisyn, som kan understøtte en bæredygtig teknologisk udvikling, skriver Line Karkov.
I juni måned deltog jeg i et webinar arrangeret af DM om ”fremtidens digitale arbejdsplads”.
Til min store overraskelse refererede én af oplægsholderne til den teknologiske singularitet, som om dette teknologisyn var en endegyldig sandhed. Og hele webinaret var gennemsyret af en tro på, at singulariteten kommer.
Ifølge den teknologiske singularitet vokser computeres processeringskraft og mængden af data eksponentielt samtidig med, at kunstig intelligens bliver mere og mere sofistikeret.
Det vil resultere i en tilstand – teknologisk singularitet - hvor kunstig intelligens bliver klogere end mennesker og i stand til selv at udvikle sig.
Dermed er den teknologiske udvikling ude af kontrol og uigenkaldelig.
Som mennesker og organisationer kan vi ikke gøre andet end at hoppe helhjertet med på vognen så hurtigt som muligt i konkurrencen om overlevelse.
Det er længe siden, jeg sidst hørte den teknologiske singularitet nævnt som en faktor, indtil den igen dukkede op på DM's webinar. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der blev af den, men mine personlige årsager til at lade den fare er flere.
HVAD ER DEN TEKNOLOGISKE SINGULARITET
Et muligt punkt i fremtiden af menneskeheden, hvor en person vil skabe en kunstig intelligens, der er mere intelligent end sin skaber.
Kilde: TermWiki
For det første; dette teknologisyn blev først og fremmest fremmet af diverse tech-virksomheder, som sælger de tech-produkter, virksomhederne har brug for for at undgå at blive disruptet, efterhånden som singulariteten nærmer sig.
Og af de mange konsulenter, som tjener penge på at rådgive private og offentlige virksomheder om nødvendigheden af at lade deres forretning drive af kunstig intelligens.
Konsulenter og virksomheder, som ikke nødvendigvis bekymrer sig om trivialiteter som overholdelse af lovgivningen.
Hvordan placerer man for eksempel ansvar for beslutninger truffet af en computer?
For det andet; jeg tvivler ikke på, at teknologien er klar, men evner vi som mennesker at implementere den?
De teknologiske fremskridt gør det stadig nemmere at konsolidere data og integrere systemer, men det ændrer ikke på, at vi som mennesker skal træffe de rigtige beslutninger om, hvordan data og systemer skal hænge sammen.
Det har ikke kun med teknologi at gøre, men også med hvordan en virksomhed ønsker at indrette sin forretning, hvilket kræver mere end evnen til at kode.
Vi har brug for et andet, konstruktivt teknologisyn, som kan understøtte en bæredygtig teknologisk udvikling
Det kræver også kompetencer indenfor proces – og ressourcestyring, afgræsning af teknologiens anvendelse og beskrivelse af krav.
DM's medlemmer bidrager (blandt mange andre) med det hver eneste dag rundt omkring i danske virksomheder.
Det er svært og komplekst, skal jeg hilse og sige.
Jeg har for eksempel selv brugt det meste af et år af mit arbejdsliv på et projekt, som virksomheden valgte at nedlægge, selvom det angik digitaliseringen af et kerneområde af virksomhedens forretning.
Projektet havde været forsøgt gennemført i alt 4 gange over en periode på 13 år. Det grundlæggende i den teknologi, man ville implementere, var den samme, men virksomheden evnede ikke at etablere de rigtige samarbejder og heller ikke at udvikle digitale produkter.
For det tredje; med den udvikling, der foregår indenfor cyberkriminalitet, ville en kunstig superintelligens sikkert blive hacket af Rusland eller Kina, inden den blev færdigudviklet. Alternativt ville de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger være så omkostningstunge, at udviklingsarbejdet ikke ville kunne finansieres.
Så lad os stoppe med at prygle på den teknologiske singularitet. Vi har brug for et andet, konstruktivt teknologisyn, som kan understøtte en bæredygtig teknologisk udvikling.
Den engelske futurist K D Adamson mener for eksempel, at vi befinder os i en tilstand af liminalitet. Liminalitet er et antropologisk begreb, som beskriver ustabiliteten i overgang fra en tilstand til en anden (for eksempel som led i et overgangsritual). Ja, du læste rigtig, et antropologisk begreb.
Der er altså rig mulighed for akademikere (ikke mindst og ikke kun humanister), der kan tænke og arbejde tværfagligt, til at definere og præge, hvordan vi opfatter og former den teknologiske udvikling og transformation af vores virksomheder, som vi lige nu gennemlever og kommer til at gennemføre i fremtiden.
Det ville være virkelig relevant og interessant, hvis DM ville arrangere et webinar med bud på hvordan humanistisk tænkning og ideer kan bidrage til nye perspektiver, som kan bidrage til en bæredygtig teknologisk udvikling i menneskets navn.
Svar fra DM:
Kære Line
Tak for din kommentar. Hensigten med det debatarrangementet, som du henviser til, var at debattere forskellige fagpersonernes bud på akademikeres og akademiske kompetencers plads på fremtidens arbejdsmarked i lyset af digitaliseringen. Debatten skal derfor ses som et bidrag til en større diskussion, som DM har haft stort fokus på i flere år – og som vi fortsat vil have fokus på fremover.
Mvh Kim, Politisk konsulent i DM
