Bæredygtig fagforening: 1. maj minder os om, at vi kan kæmpe for en mere bæredygtig tid

Vi nærmer os 1. maj – en dag, der minder os om, at vi kan kæmpe for bæredygtig tid.

I 1889 opstod festdagen 1. maj omkring den fælles kamp for bæredygtig arbejdstid. En otte-timers arbejdsdag blev dengang set som en farlig fantasi af mange. Men ved fælles kamp vandt vi retten til den otte-timers arbejdsdag, vi kender i dag.

Politikere og arbejdsgivere erfarede, at kortere arbejdstid var godt for enkeltpersoners trivsel og virksomheders produktivitet. I dag ved vi, at kortere arbejdstid, end vi har i dag, ikke kun kan gavne trivsel og produktivitet, men også klimaet. FH fejrer i år 1. maj netop med en debat om, hvilken rolle fagbevægelsen kan spille i den grønne omstilling.

I netværket Bæredygtig Fagforening foreslår vi, at vi genstarter kampen for kortere arbejdstid både for klimaets, den enkeltes og fællesskabets skyld.

Tiden har stået stille i 30 år

I industrisamfundet blev den otte-timers arbejdsdag set som en bæredygtig model for arbejdstiden. De industrielle arbejdsrytmer var monotone og deres omfang udmattende. De efterlod for lidt tid til, at arbejdere kunne få en nødvendig restitution, engagere sig ordentligt i familielivet og i andre meningsfulde aktiviteter.

Vi har siden starten af 1990’erne oplevet en digital revolution, der accelererer vores arbejdsliv og hverdagsrytmer, som er tilført krav om mere aktivitet. Meget forventes at ske hurtigere og samtidigt i dag. For mange akademikere i dag er hverdagens rytmer ikke monotone, som det industrielle samfunds rytmer var. De er det modsatte. Flere oplever i dag, stress og udmattelse i hverdagen og en manglende følelse for, hvad der er vigtigt i livet (Akademikerne 2020).

Vores hverdage er i dag formet af komplekse rytmer og en ny slags intensitet, som kan kræve en anden grad og art af restitution, for at vi kan hvile ud og fastholde fornemmelsen for, hvad der er vigtigt.

Vores arbejdstid er fra industrisamfundet til i dag blevet nedjusteret. Mellem 1920, hvor den otte-timers arbejdsdag, som vi kender i dag, trådte i kraft, og indtil starten af 1990’erne har fagbevægelsen været med til at sikre os retten til fem-dages arbejdsuger, feriedage og - for nogle - ret til flere pauser og fleksibilitet.

Igennem de seneste 30 år har vi dog stort set ikke arbejdet for kollektiv regulering af arbejdstiden. Tiden har så at sige stået stille. Men hvorfor? Hvem gavner den øgede intensivering af vores hverdagsliv? Det er for sjældent os selv, vores fællesskaber og klode. Vi har nu gavn af mere fritid og kloden for mindre vækst.

1. maj kan vi genstarte kampen for god tid

Selvom en otte-timers arbejdsdag og en fem-dages arbejdsuge kan føles normal og nødvendig, så kan det være, at vi blot har glemt at spørge, om det passer. Forskning viser nemlig, at kortere arbejdstid gør mange mindre stressede og samtidig mere produktive. Det var også det, nedjusteringen til en otte-timers arbejdsdag for 100 år siden viste, selvom ideen til at starte med virkede utopisk for mange.

Forskning viser også, at lande med lavere arbejdstid har mindre økologisk fodaftryk end andre lande, som professor Andre Spicer har argumenteret for. Det kan sikre både trivsel, lighed og et bedre klima.

Tid er til forhandling. Det minder 1. maj os om. Vi kan bruge dagen til at minde os selv om, at bæredygtig tid er et produkt af faglig kamp. Vi kan indføre politik og kæmpe for overenskomster, der sikrer os ret til kortere arbejdstid.

I vores næste blogindlæg vil vi med afsæt i forskning beskrive de forsøg med kortere arbejdstid, der er indført de seneste årtier, og hvordan fagforeninger i Europa har arbejdet for at muliggøre dem. Sidste år interviewede vi en række danske forskere og fagfolk om deres syn på muligheden for at arbejde for kortere arbejdstid i fagbevægelse i dag.

Tag endelig fat i os, hvis du ønsker at tage debatten om bæredygtig arbejdstid op i fagforeninger sammen med os. Vi ønsker en rigtig god 1. maj!