Nye kolleger bliver mødt med brok. Men hvor ligger lorten virkelig begravet?

Jeg fik en ny kollega for nyligt, nyuddannet og frisk på at komme igang. Fedt, tænker jeg, fordi hun kommer og skal lave en helt konkret opgave, som kan give værdi for resten af afdelingens arbejde, så det bliver lettere for os og lave sagsbehandling.

Som sagt, hun er ny, det er hendes første rigtige job, alle kan huske hvordan det var. Det er anstrengende, overvældende, og i mange tilfælde skal man flytte til en helt ny landsdel.

Hvordan var hendes velkomst så?

Der var selvfølgeligt alt det formelle. IT, nøglekort og en rundvisning på kontoret. 40 nye ansigter, man ikke kan genkende dagen efter.

Og så var der det uformelle. I løbet af den første uge på jobbet kom hun til kaffepauser og frokostpauser, og der blev snakket meget om, hvordan det er at arbejde her. “Fint fint! Meeen…”, lød det tit fra hendes nye kolleger.

Der kom altid lige en bemærkning. ”Det er svært at kunne gøre sådan…”, ”Så må vi se om vi kan få lov til at bruge det”, og så videre og så videre.

Jeg selv var også med på vognen, men det fik mig til at tænke. Det var, som om at alt det, som var galt, var det vigtigste at få at vide, når man er ny, og ikke hvad der er godt ved at være her.

Mit første job var nogenlunde det samme!

En klart afgrænset opgave i en offentlig organisation, venlige kollegaer, flink chef, og der var travlt. Jeg havde en masse tid, hvor jeg sad med min opgave, afbrudt af den klassiske renden op og ned ad gangen for at spørge den, der ved noget. Jeg følte mig godt modtaget og lærte en masse, som gav mig erfaring, nye jobmuligheder og en ide om, hvordan man kan gebærde sig på en arbejdsplads.

Der gik lang tid før jeg så nogle af de dårligdomme, der altid er der i et eller andet omfang.

Jeg tænker på: "Er her så slemt?"
Svaret er: "Nej, det er det ikke!"

Læs ikke galde af på din nye kollega

Vi har en masse gode og spændende arbejdsopgaver, og vi har kedelige opgaver. Kollegaerne er sjove, ambitiøse og gode til deres arbejde. Der er ting, som kan gøres bedre, og der er helt sikkert områder, hvor vi er virkeligt gode.

Vi ved jo, at der et sted på arbejdspladsen er noget, der kan gøres bedre, men hvorfor skal det være det første, som din nye kollega skal lære? Hun har travlt nok med at lære, hvordan hun kommer igennem sin første arbejdsuge. Det kunne også være, at man selv blev gladere for sit arbejde, hvis man lod sig inspirere af sin nye kollegas friske øjne.

Det vil være ubærligt for mig hvis hun kommer hjem og tænker: "Hvad fanden er det nu, jeg har rodet mig ud i? Skal det være sådan resten af livet?"

Og det vil være ubærligt for mig, hvis hun så næste gang, der kommer en ny, er den, der siger: “Fint, fint! Meeen…”

I stedet for at give hende en skovl og tegne et kryds, hvor hun skal grave, hvorfor så ikke give hende mulighed for at gå udenom de begravede fækalier og måske også hjælpe dig selv op af hullet? Hun skal være på arbejdsmarkedet i mange år, men hun husker sin første uge de næste mange år.

Tænk ikke på, hvad hun kan give dig af muligheder for at aflæsse galde. Tænk på, hvordan du kan give hende en god start!

Og min nye kollega? Hun er glad for jobbet og skal snart aflevere hendes projekt til os.